Ze Låvestowy: I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden

Jeg vidste sådan nogenlunde, hvem han var. Det var ham den fjollede, der dansede vildt og voldsomt. Også gerne alene, det var han sgu ligeglad med. Lidt Harry Potter-agtig på den brillede og ikke-pædofile måde, og Rikkes kærestes ven. Det var alt jeg vidste, og nogensinde havde tænkt om den Sunde og Raske Fyr, den 16. august 2008. (Plus minus en uge.)

Det var ihvertfald om lørdagen, at jeg havde et par bukser på, som jeg ikke helt kunne knappe. (Never could, probably never will), som jeg derfor havde lynet op, og så bare lige ‘vupti’ foldet knappen indad, og trukket blusen nedover. Så var der jo ingen, der så dét.

Jeg tog på Boogies (what else?) med Rikke. Og bukserne. Måske drak vi os fulde i Kaspers lejlighed først med Stine og Lise? (Samme bukser ihvertfald, er ikke sikker på samme aften.) Og hér kom jeg i snak med ham fyren. Kan ikke huske over hvad?

Noget med noget astronomi (Valgfag i 3. G), reglerne for skak og Illustreret Videnskab, som jeg holdt på, var noget bras.

Den Sunde og Raske Fyr husker ikke så tydeligt den aften, faktisk glider mange af aftenerne fra Boogies sammen i både hans og min hukommelse. Men især i hans, fordi han ikke husker så godt. Som teenager fik han epilepsi. Meget. Ikke på ryste-anfald måden, men hans hjerne blev bid for bid smadret til arvæv. Det blev opereret væk sammen med hypocampus og lidt tindingelap i højre side, så hans hukommelse og stedssans er et festfyrværkeri uden lige. Men det vidste jeg ikke noget om dengang.

Vi prøvede at komme ud i gårdhaven for at ryge, men døren var låst, så vi traf den fornuftige beslutning, at så kunne vi jo bare ryge inden for døren. Ikke i rygerummet. Når man gør det, kommer der en dørmand, og siger man skal gå hjem. Vi indvilligede begge uden bøvl, og skoddede smøgerne på gulvet. Faktisk indvilligede vi så hurtigt, at dørmanden lod os blive. Så vi blev lidt endnu.

Og snakkede. Tæt. Om videnskab. Nøj, hvor skulle vi imponere hinanden. (Det har været pænt ømt at glo på), indtil Rikke brølede igennem lokalet, om vi virkelig ikke havde snavet endnu?

Så snavede vi. Og tog en taxa til Skibhusvej, hvor den Sunde og Raske Fyr boede. Og gik ind i hans lejlighed.

Og spillede skak. I shit you not.

Jeg glemte mine øreringe næste morgen…

Følg, like og del: