Ze Låvestowy: En farlig vane

Efterhånden som jeg vænnede mig til, at man hjemme ved den Sunde og Raske Fyr fik serveret havregryn med chokolademüsli om søndagen, fik tilbudt et bad, og blev kørt hjem, begyndte jeg også at vænne mig til ham. Jeg opdagede, at jeg slet ikke tænkte på andre drenge mere. Ja, de kunne nærmest spille banjo nøgne foran mig, og jeg så kun efter ham alligevel. Så jeg begyndte at håbe lidt.

Man kan nemlig nå at tænke mange tanker, når man går rundt en hel søndag og dufter af hans sæbe. Et par forsigtige ‘vi snakkes ved?’, når vi sagde farvel i bilen, blev mødt at ‘Ja ja, det gør vi da’, men ingen aftaler. Pokkers!

Ingen sms’er om mandagen. Heller ingen om torsdagen. Men lørdag, stod han op fra de tavses land, og skrev. Og jeg svarede. Selvom jeg godt vidste, at vi var derude, hvor jeg kunne kappe nallerne af i en svingdør.

Hvis man går ham lidt på nerverne, kan den Sunde og Raske Fyr huske at han godt kunne komme til at tænke på mig i løbet af ugen. Men det var kun i weekenderne han skrev. Han var fint tilfreds med, at det bare var ‘sådan noget weekend-noget’, som han kalder det.

Hans ven J, som vi ofte festede med, og som ofte sov på den Sunde og Raske Fyrs sofa, når han var i Odense, undrede sig faktisk mere over vores arrangement, end den Sunde og Raske Fyr gjorde.

Det var derfor kun mig, der kunne tage beslutningen om, at nu skulle det være slut med denne roden rundt i weekenderne.

Så det gjorde jeg…

Følg, like og del: