Weekend i det fynske
Ja, jeg kan ikke påstå, at det var med min gode vilje, at jeg forlod kontoret, mens de andre praktikanter hentede papvin og listede op på tagterrassen. Jeg vil da også lære mine nye venner at kende, og fejre årets første snert af noget der måske godt kunne minde om forår. Åh. Og få solen i hovedet.
Jeg ville i øvrigt også gerne med Leise i kødbyen i aften, spise frokost med min bror i morgen og generelt tilbringe en weekend med min nye store kærlighed: København.
MEN. Jeg vil jo også gerne kysse på min Sunde og Raske Fyr. Jeg vil gerne kramme Line og Rikke. Se dem. Snakke med dem. Og jeg kan åbenbart ikke begge dele på én gang.
Foreløbig ser jeg ingen anden løsning, end at alle mine dejlige veninder og den Sunde og Raske bør rykke deres tilværelser op med rod og skynde sig at flytte efter mig til hovedstaden. Gerne nu. Så vi får foråret sammen derovre. For jeg er ærlig talt ellevild over at være i dén by.
Ikke at jeg ikke elsker Odense. Men der kender jeg det hele i forvejen. Det kan jo også være godt nok. For eksempel bliver der ikke nogen forvirring i aften. Vi starter på Vesterbro, så videre til enten Bar Rar, W eller Franck A, for så at slutte af på Boogies. Bum. Og i øvrigt stavre forbi Emils Hot House på vej hjem, så den Sunde og Raske kan få den heeelt rigtige pizza til sin godnat-brandert.
Det er sgu også dejligt. Det der Odense. Og kærlighed. Og veninder.
