Update på niceness
Jamen jeg FIK da den praktikplads. I et halvt år. Og jeg er herrestolt, sej og imponeret over, at de så hurtigt besluttede at jeg var tilpas lidt kikset til deres redaktion. Nu er der fart på. Meget.
Faktisk så meget, at jeg starter på tirsdag. Så jeg rykker lige til København på mandag, og så bekymrer jeg mig om fremtiden, når den banker på.
Far er stolt og sej over sin datter. Det er fedt. Nu er vi begge stolte af hinanden, og tættere på hinanden end nogensinde før i mit voksenliv. Der spirer en respekt, en forståelse og en ærlighed, som får mig til at tro på, at far kan klare sit projekt, selvom jeg må se på fra sidelinjen allerede nu.
Da jeg skulle købe en billet i DSB-kontoret, gik en fremmed mand forbi mig med et smil på læben. Jeg smilede igen, hvilket fik fyren til at flå et postkort frem fra inderlommen i sin jakke, og række det til mig. Han var allerede på vej videre, da jeg læste ordene ‘Du er smuk’ på postkortets bagside. For satan, det er i orden.
Fem minutter senere kom opkaldet, som jeg ikke ventede før i morgen. Og den pæne mand sagde ja-tak til at få mig i praktik. Hvis jeg ville. Min puls steg til 180, og har ikke lagt sig endnu. Jeg er fandme glad.
Lise Jørgensen
7. februar 2012 @ 19:51
Det er fandme niceness og god karma – endelig vendte det! Tillykke og pøj pøj, glæder mig til du rykker til Kbh!!
Den lille sorte bog
7. februar 2012 @ 20:10
Megasejt! Velkommen til KBH 🙂
amarOrama
7. februar 2012 @ 21:19
Sej postkortmand! Igen tillykke.
..på nye eventyr
7. februar 2012 @ 21:21
Hold da kaje, hvor er det godt til dig, min pige!
Hurra, og så må vi sgu holde nogle flere blogkomsammen’er!
The CityGirl
7. februar 2012 @ 23:08
Tillykke 🙂
Og velkommen til København!
Kaffe & T
8. februar 2012 @ 09:35
Hurra, hvor er det stort! Godt skuldret, siger jeg bare!
City Chick
9. februar 2012 @ 01:42
Og så efterlader du mig i Odense – endda før vi fik gang i latte og Gyldne Damer. Det er ikke noget CC ser mildt på.
Men tillykke! Godt det gik op det hele
trixyworld
9. februar 2012 @ 11:06
Så duk op i aften. Vi gør helt sikkert noget med coctails der munder ud i noget med nogle gyldne damer. Tror vi starter på Fracken, når vi har forædt os i tortillas herhjemme.
City Chick
9. februar 2012 @ 22:12
Ai!!!!!! Og så har jeg arbejdet hele dagen i København og ser først på hjemvejen tilbuddet om sjov og ballade. Men skal være kloge-åge til vigtigt møde i morgen, så må stå over. Er så 1100% klar næste gang
trixyworld
10. februar 2012 @ 11:06
At dømme efter pandaen i mit spejl, er du gået glip af en sjov aften…
City Chick
12. februar 2012 @ 01:01
Er jeg slet ikke i tvivl om.
Fik tilgengæld landet opgave til rasende mange penge – selvom om det umiddelbart var et dårligt valg at være Fornuftig-Frida