Uhøflig henstilling om mere pli ved bagagebåndet

Jeg havde tydeligvis undervurderet, hvor slemt det er at komme hjem på en lørdag i sommerferien og for en gangs skyld have indtjekket bagage. Der er få steder, der kan gøre mig så meget i tvivl om, hvis arme jeg har mest lyst til at rive af som lufthavne og fly.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det er så svært at opføre sig på en måde, så andre mennesker kan holde ud at være til i de få timer, vi skal dele i et ret indelukket benpladsmanglende metalrør i nogle tusinde meters højde.

Derfor har jeg lige fliks-flaks lavet en guide til, hvordan du undgår at havne på min “skal have armene revet af”-liste, hvis vi mødes i lufthavnen.

1) Skrid til siden, hvis du skal glo på billet, mobil, udsalg, gå langsomt eller tjekke noget i tasken. Vi er mange, der går igennem lufthavnen stort set hele tiden. Og det er tæt på umuligt at komme frem i et normalt tempo trods brede gange, fordi alle som får en pludselig inklination til noget andet bare… stopper. Der. Midt i alting. Men en lufthavn er ikke et shoppingcenter, hvor du kan spadsere lemlæstende langsomt fra butik til butik. Den er et transitcenter. Tænk på den som en motorvej for mennesker. Hold til højre, så de travle kan overhale. Hvis du kører med campingvogn (børn) så hold også til højre, så skal vi nok tage hensyn, når vi overhaler. Hvis du skal tjekke mobil, gps (billet/gate) eller tanke (kaffe/snacks), så kør lige ud til siden og hold ind. Tak.

2) Drik dit vand, før du står og ser panisk ud ved sikkerhedstjekket. Stop ved bordene og put din væske i en pose, før du står ved sikkerhedstjekket. Gør i det hele taget dit forarbejde, før du står ved sikkerhedstjekket, så du lige vupti – kan tage din pc frem, smide en pose, lægge bæltet (som du godt ved, skal af), tømme dine lommer og de andre ting, som STÅR PÅ SKILTET FOR HELVEDE.

3) På samme måde vil det klæde dig at tage de ting i hånden, som du skal bruge fra din håndbagage i flyet, før vi står 179 mennesker og forsøger at klemme os ind på rækker á tre sæder. Hvis du skal i tre rum i din kuffert for at få fat i bog, hovedtelefoner og snacks, så skal vi andre stå og glo dig ind i nakken så længe. Spørg dig selv, før du går ombord, hvad du skal bruge og find. det. frem. (Igen er der dispensation til børnefamilier, der aldrig ved, om de får brug for en brandslukker, tre kameler eller et oppusteligt fort, før barnet står i flitsbue).

4) Men jeg foregriber faktisk begivenhedernes gang lige nu, så det her punkt skal ind mellem 2 og 3 rent mentalt. For når 179 mennesker skal dele 150 pladser ude foran gaten, så er du per definition en giga idiot og et dårligt menneske, hvis du stiller tasker på sæder, der ikke skal sidde et menneske på eller parkerer din vogn, så du afholder mennesker, der gerne vil sidde ned, fra at sidde ned. Don’t be that guy.

5) Inde i flyet skal du selvfølgelig have lov til at møffe dig på plads og lige finde bælte, organisere førnævnte gadgets und so weiter. Men når først vi sidder der, så er dit bord ikke bare dit bord. Det er nogle andres ryglæn. Og når du skal op og tisse, og ikke orker at rejse dig ved egen hjælp og derfor hager dig fast i det ryglæn for at trække dig op og ud, så giver du en tivoli-værdig rystetur til mennesket foran dig. Lad nu det klapbord være, hvis du ikke skal bruge det til noget, og prøv lige, om du eventuelt kan støtte dig til dit armlæn, når du skal rejse dig – det hænger trods alt kun fast på dit eget sæde. (Jeg ved ikke, hvor mange steder jeg skal give dispensation til børnefamilier, men you catch my drift, yes?)

6) Fly larmer. Det behøver du ikke gøre. Hvis du oplever, at du er nødt til at tale meget højere, end du plejer, for at din kæreste/veninde/mor kan høre dig, så har jeg et lille trick. Prøv lige at dreje hovedet 90 grader, så dit ansigt peger direkte mod det menneske, du gerne vil tale med. Lyd har det med at rejse i den retning, du sender det. Så det kunne være superfedt, hvis du ikke brægede 2,5 timer ind i nakken på mig. På svensk. Til din kæreste, som faktisk sidder lige ved siden af dig og i øvrigt svarer ‘Hurh?’ hver tredje gang, du siger noget – fordi du FUCKING IKKE TALER I HANS RETNING I ET FLY DER LARMER. (said svensker hørte også til kategorien “jeg bøjer lige mine ben opad sædet foran, så jeg kan sidde riiigtig godt og uroligt”).

7) Det at komme ud af et fly. Jeg kan ikke engang. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Men kan du ikke please lade være med at stille dig ud på gangen og i vejen for de resterende 49 mennesker, hvis du først nu skal til at pakke dine ting sammen? Men altså. Det her med at rejse sig op, og bare stå og så snart flyet overhovedet… Jeg kan ikke. Jeg har ikke svaret. Alle pisser mig af.

8) Bagagebåndet. Fungerer sådan, at… Hvis vi alle stiller os, 2-3 meter fra båndet og holder vores vogne etc. bag os, så kan ALLE se, hvad der kommer trillende. Det er derfor rigtig nemt at se, når lånekufferten fra moster Oda er på vej og lige træde frem til båndet og 1-2-3 hive kufferten af uden at skulle kæmpe sig frem som en kriger i Sparta og hagle kufferten ind i knæhasen på den foranstående familiefar, som fandme ikke skal miste sin plads ved båndet, bare fordi din kuffert er her nu. At være 167 centimeter høj og forsøge at se bagagen på vej forbi på 2-3 meters afstand er svært. Og jeg er nu nået dertil, hvor jeg uanset hvor sent jeg ser min kuffert komme slowmotion rullende forbi turistkødranden, bare højt siger “undskyld MIG” og brager direkte ind igennem dem og tager den. Jeg flytter også din vogn, hvis du parkerer den helt oppe ved båndet. Og hvorfor er det, at i en familie på fire med to vogne skal alle op og deltage i mission bagagebånd? Come on, people.

Følg, like og del:
error20

Previous

Minder der mangler i voksenlivet

Next

Velkommen til Trix 2.0

1 Comment

  1. Hørt!

    Dem der liiige skal finde passet i bunden af kufferten efter 3 kvarter i gatekø er direkte på dødslisten.

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)