Trix og teknik?!

Jeg er svineheldig for at sige det mildt. Næsten så heldig, at jeg ikke har fortjent det. Det bør gå galt en dag, så jeg kan lære min lektie. (Håber for guds skyld ikke, det går galt en dag – lektie eller ej!)

Kom sent hjem fra skole torsdag. Havde jo været dygtig og effektiv. Blandt andet havde jeg skriblet i min notesbog. Den klassiske sorte og røde A5’er, du ved.

I løbet af denne opgve har jeg nok skriblet små 30 sider til. I spørgeplaner, telefonnumre, kilder og deres emails, dato og tid for aftaler osv. I absolut rodet rækkefølge og uorden – men JEG kan finde rundt i det.

Derudover har jeg interviewoptagelser, udskrifter, synopser, udkast til artiklerne, reflektionsrapport, kildeliste og andet godt tilhørende denne opgave gemt på min computer.

Så altså. Var hjemme ved 18-tiden. Stenede lidt. Småsov måske også et kort øjeblik – havde ihvertfald savlet lidt da jeg kom til bevidsthed igen.

Men tænkte, at jeg da hellere måtte gå igang.
Der var bare ingen notesbog i tasken.

Overhovedet.

Den Sunde og Raske Fyr der ellers var igang med at fortælle om sin dag, måtte kortvarigt acceptere et ensporet ‘Pispispis pis, PIIIIIS, lort, PIS!’-tema fra min side. Men der var intet at gøre – bogen var ingen steder at finde.

Han fik mig dog beroliget lidt, og jeg havde jo også det vigtigste på computeren. Og telefonnumrene kunne jeg jo finde på nettet igen. Måske.

Begyndte at gendanne de vigtigste ting på computeren. Spørgeplan til interviewet fredag morgen kl 9. emailadresser til de kilder, jeg havde lovet ville få opgaven at se, etc. Faldt lidt til ro.

Arbejdede videre mens jeg snakkede med ham den søde over det dér messenger. Det synes han er smart – og honestly er jeg ikke i en position, hvor min mening om, hvad der er smart på computere, tæller.

Det beviste jeg også tydeligt, da der pludselig poppede en giant ‘WARNING!’ op på min skærm. Og fortalte at min computer var angrebet af virus! At der var så og så mange ‘trojans’ på det og dét drev. (Har heldigvis set Troja – så forstod budskabet.)

Indså at jeg ikke har kørt back up siden sommerferien. At all! Skulle lige til at give mig til at græde (har åbenbart let til tårer, når det kommer til utidig elektronik), men besindede mig og ringede hyperventilerende og panikken til den Sunde og Raske Fyr.

Forklarede hvad jeg så. Han stillede spørgsmål jeg ikke forstod. Han omformulerede spørgsmålene, så de kunne forståes af et barn. Og mig.

Det lignede en rigtig windows warning, ja. Der var en acceptér og en afvis mulighed. Jamen, det var da et helt vindue. Nej, vent. Vist mere sådan en fane. Lissom på nettet. Ja, det var helt sikkert en fane.

‘Så må du for guds skyld ikke åbne den!’
‘MEN HVAD GØR JEG SÅ, NÅR JEG IKKE KAN LUKKE DEN?!’

Staklen måtte tale mig igennem at gemme og lukke alle andre programmer, slukke min computer, starte den igen, køre virus scanning og fik til sidst lov til at lægge på, da jeg gik igang med at backe up.

Nøj, hvor var jeg lettet.
Hvad vil en virus med mig? Jeg kan intet vigtigt og har udelukkende overtræk, den kan få adgang til?

Skal nu lære at bruge online back up. Det siger ham dér ihvertfald. Og jeg tror han har ret.

Da jeg kom i skole fredag morgen, lå min notesbog, hvor jeg havde siddet dagen før.

Følg, like og del: