Tre stik for livet

Min vigtigste begivenhed i dag skete klokken 11.

Jeg fik mit tredje og sidste HPV-stik og selvom min arm er øm, og jeg var nødt til at klynke lidt nede ved lægen, er jeg lykkelig.

Og jeg synes ligesom, jeg bliver nødt til at nævne det, med den debat der har været på det sidste om, at vaccinen måske ikke er alt det, den er made up to be.

For helt ærligt – tror i, staten havde betalt for at så mange kunne få den, hvis den ikke kan bruges til noget?

Vaccinen er ikke perfekt. Den er ny, og som med al anden medicinsk forskning, kan den blive bedre, mere effektiv og billigere.

Men den er vigtig. Da de første forsøg med vaccine mod Human Papillomavirus blev udført, kendte man fem variationer af virusset, som forskerne bekæmpede, det bedste de kunne. Sidst jeg læste op på emnet bekæmpede man 12 forskellige. Jeg ved ikke, hvad tallet er i dag.

Og der kan sagtens være flere. Der findes et hav af vira, og det er ikke alle vi kender. Det er heller ikke alle, der gør dig syg. Men enkelte HPV-vira giver kønsvorter og kræft.

Vaccinen kan så godt som udrydde kønsvorterne, men det er jo i virkeligheden ikke dem, det handler om. Der må du tage dig sammen og bruge kondom. Danske unge er IGEN i år den gruppe, der oftest dyrker ubeskyttet sex med folk de ikke kender eller har som fast partner. 3 ud af 10 gør det jævnligt. Og når man behandler underlivet som en losseplads, ja, så er der før eller siden nogen, der læsser skrald af på den.

Som sagt kan der stadig være kræftfremkaldende variationer af virusset, som vi ikke kender til. Det kan også være, at vaccinen ikke holder for evigt, for den er så ny, at vi stadig ikke kender den langvarige effekt.

Men når jeg tænker på de tre veninder, jeg har, som har skullet igennem celleforandringer. Celler i deres underliv, der opfører sig forkert og formerer sig på en måde, så det er tydeligt, at de med tiden vil udvikle sig til kræft.

Og når de piger skal undersøges igen og igen. Og til sidst skal have brændt den del af deres livmoderhals væk, hvor celleforandringerne sidder. Med deres fertilitet at risk. Ved bevidsthed, hvor man kan lugte det brændte kød. Med risiko for at deres underliv pludselig føles som en fremmed, der har invaderet kroppen og slet, slet ikke som noget, man bruger til intimitet og sex.

Når jeg tænker på dem, så ved jeg, at det er vigtigt, at så mange som muligt lader sig vaccinere.

Vi har nok sygdom i verden. Vi har nok død og kræft. Vi har nok kvinder, der væmmes ved deres egne kroppe og vi har nok komplekser og sorger i livet – helt uden Human Papillomavirus.

Skulle vi så ikke blive enige om, at der ikke er nogen grund til at lukke den ind i vores liv, hvis vi kan slippe? Hvis en vaccine kan gøre det så meget sværere for den at ødelægge vores veninder, mødre, søstre?

Omkring 370 kvinder hvert år får livmoderhalskræft. Halvdelen er under 45.

Du skylder dig selv at få det stik. Eller købe det. For jeg tror vitterligt på, at det er tre stik for livet.

Følg, like og del: