Tankelavine

Visheden, om at jeg skal indfinde mig i København i morgen for at sælge mig selv i journalistisk øjemed, dukkede op stort set samtidig med, at far måtte køre af ved en tidligere afkørsel end planlagt. Jeg opdagede det først, da vi holdt stille. Godt nok duggede alt inde i bilen, men jeg havde jo karriere og storslået journalistik at tænke på, så jeg indså det lidt sent.

Og det undrede mig også. For vi havde jo allerede holdt ind til siden én gang undervejs for at fylde mere kølervæske på, fordi den lille nål påstår, at noget under hjelmen er ved at brænde op. Det kan vi dog ikke mærke inde i bilen, for varmen er stået af, så vi har klapret tænder og fnyst damp-ånde ud af næseborene hele vejen herover.

Og vi ved ærlig talt ikke, om bilen kan klare turen hjem. Det bekymrer mig. Lige som det bekymrer mig, at jeg måske bliver valgt fra, eller endnu værre: bliver valgt. For hvad så? Er jeg typen, der pendler? Magter jeg at flytte igen, nu hvor jeg ENDELIG er kommetpå plads i Odense? Kan Line og Rikke betale huslejen, hvis jeg flytter i utide? Og hvad koster sådan et pendlerkort egentlig?

Og hvad gør May-Britt, når hun lige har været så fantastisk at tage mig tilbage, og jeg nu måske skal skrive under på en kontrakt, der forbyder mig at arbejde i min fritid så længe jeg er i praktik? Er jeg så et dårligt menneske, eller bare et meget heldigt menneske, der også er lidt uheldig? Og kan man kaldes uheldig, hvis man får en praktikplads ugen efter opstart? Det tror jeg ikke.

Mine tanker er på overarbejde lige nu. Hvem kører med far til Kolding, hvis jeg skal til København hver dag? Hvem snakker med ham på vej tilbage og ryger smøger i hans lille møgspand af en bil, så han ikke skal føle sig alene? Er jeg en dårlig datter, hvis jeg sætter alt det her alkoholbehandling igang, og så straks efter springer fra alle mine løfter om at hjælpe ham igennem og støtte ham hele vejen, for at lege trændy sjurnalist i hovedstaden? Åhhhh!

En hel time sad jeg i en blød, rød sofa i boligafdelingen i Bilka, mens min højre hånd manisk stopfodrede mig med bland-selv slik, og jeg bare forsøgte at gemme mig for de mennesker, der gik forbi og gloede og fra den verden udenfor Bilkas trygge rammer, hvor jeg skal tage stilling til ting. Og hvor det, der er en gave for mig, måske er en straf for nogle andre?

Da jeg gik, hang en rød stofprøve fast på min røv, og en sød mand rev den af, og sagde at farven var pæn, hvis jeg overvejede at lade mig ombetrække. Jeg synes, han var sjov, men jeg var bare lige ved at græde over min sofa-røv. Der er ikke plads til mere i mit hoved lige nu.

Følg, like og del:
error20

Previous

Kryds fingre for mig

Next

Update på niceness

5 Comments

  1. Haha, lade dig ombetrække. Hvor er det skægt ;o)

    Har læst, men ikke kommenteret længe. Hvor er I seje i din familie, at I hjælper jeres far, taler om de svære ting, græder sammen, støtter hinanden – det er en gave at kunne det, også selv om det er triste omstændigheder. I er seje, du er sej!

    • trixyworld

      Tak Carina. Godt at høre din ‘røst’ igen. Måske er det på tide, jeg lader mig ombetrække? Bare i fløjl. Please.

  2. Du kan aldrig svigte din far ved at gøre noget godt for dig selv. Du gør jo en masse godt for ham, og mon ikke han sætter pris på det? Og mon ikke, han vil føle sig som en byrde, hvis han afholder dig fra at tage praktikpladsen, når/hvis du får den? Jeg har lært på den rigtigt hårde måde, at man skal være noget for sig selv, før man kan være noget for andre. Det lyder banalt. Men det er fan’me en god huskeregel.

    I øvrigt super sjovt med ombetrækningen. Det gad jeg godt selv ha’ sagt. 🙂

  3. Line

    Jeg har også læst med et stykke tid uden at skrive kommentarer, men nu kan jeg ikke holde kæft længere. Du er herre sej og ekstremt omsorgsfuld over for din far, når du kører med ham til alkoholbehandling. Du skal bare huske også at være omsorgsfuld over for dig selv. Og lad være med at falde i fælden, hvor man siger til sig selv, at man ikke er gode ting værd, for det er du.
    Lad mig i samme åndedrag anbefale en pårørendegruppe for familie til alkoholikere. Så står du ikke så alene med dine tanker. Alkohol er en satan, der påvirker hele familien. Jeg tror at du kunne have behov for, at nogen også støtter dig.
    Husk at din familie og dine venner elsker dig lige så meget som du elsker dem, og tag afsted til den jobsamtale med det i baghovedet.
    Jeg hepper på dig. Held og lykke med det hele, hvad end du vælger.

    • trixyworld

      Tak for de dejlige tanker. Vi har allerede fået tilbudt pårørende behandling, og vi har sagt ja tak. Der er bare lige nogle gevaldige udfordringer i disse dage, som kommer først. Men vi skal nok tage afsted. Det lover jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)