Tak til Finn
Carsten Bjørnlund vækkede noget i mig i dag.
Og jeg vil egentlig gerne sige tak til Finn, som tog sig af vores uddannelsessamtaler i 8. klasse, selvom han ikke underviste klassen i det daglige og kendte uendeligt lidt til vores evner, drømme og personligheder.
Han kunne selvfølgelig ikke vide, jeg var følsom.
Jeg skulle medbringe et stykke papir til samtalen. På det skulle stå, hvad jeg allerhelst ville være i hele verden.
‘Journalist eller naturfotograf’ stod der på mit.
‘Men det er meeeget svært at blive,’ sagde Finn.
Jeg gentog min fars ord: ‘Nogen skal det jo lykkes for.’
‘Ja, men det er meeeget svært at blive,’ sagde Finn.
Så var der stille lidt. Så klukkede Finn og fik et glimt i øjet.
‘Men vi mangler altid rengøringsdamer her på skolen. Det kan du jo blive, hvis det ikke lykkes.’
Jeg tror, jeg er enig med Carsten i, at de voksne mennesker skal gøre sig bevidst om, hvor stort et indtryk deres autoritære ord kan få på sind, de hverken kender eller forstår.
Jeg er faktisk stadig sur.
20. februar 2015 @ 10:59
Jeg havde en spansklærer, som mente, at fordi jeg ikke kan hitte hoved og hale i de forskellige latinske betegnelser for kryds og bolle, kunne jeg ikke blive journalist. Sagde hun fandme lige inden, jeg skulle til optagelsesprøve. So.
Men; se hvem der ler nu!
20. februar 2015 @ 20:44
Jeg har altid fået gode karaktere i skriftlig og mundtlig dansk gennem hele folkskoletiden – gik ud med 10 og 13, og gennem de 1. og 2. g fik jeg 7 og 10 i alt.. indtil 3.g.
Hvor jeg pludselig fik 4.. 0g 02.. og sågår dumpede en stil med ordene “hvad med Anne, at bruge det hoved, Gud velsignede dig med, i stedet for at skrive den slags ævl?”
(Behøver jeg at nævne, at læreren vi fik var religionslærer, 65+ og “kun tog os til dansk, fordi der var krise i lærestablen”). Suk, det pyntede ikké på det afgørende bevis, at vi fik ham B-)
– Anne
20. februar 2015 @ 20:51
Uh, det samme her – havde en naturfagslærer i gymnasiet der lod mig (og resten af klassen) forstå at jeg var dummere end en dør. Drømmer stadig om at vise ham mit eksamensbevis fra min videregående uddannelse med 13 i kemi og statistik på A niveau. Alt for ofte faktisk…
20. februar 2015 @ 22:35
Derfor skal man altid kæmpe for det man vil og ikke lytte til hvad de andre siger! I er skide gode journalister begge to
26. februar 2015 @ 10:02
Det burde altså kræve et større pædagogisk kørekort at få lov at arbejde med børn og unge mennesker. For en del af det job er at være en autoritet, for nogle (næppe Finn) måske endda et forbillede af en slags. Heldigt, du kunne bruge hans tåbeligheder som en motivation til at modbevise ham i stedet for at skifte drømmen ud med et rengøringsjob. Jeg havde en religionslærer på hf, som jeg ikke var så vild med, og der var ingen tvivl om, at følelserne var gengældte. Hans sidste ord til klassen i sidste religionstime inden eksamensræset gik i gang, var noget i stil med “I er den dummeste og dovneste klasse, jeg nogensinde har mødt! Held og lykke til eksamen. Jeg er sikker på, I kommer til at klare jer rigtig dårligt!” Det var et frydefuldt øjeblik for mig, da han fremstammede tallet “13” efter eksamen.