Tag: Stil

Beholder mine tykke-dame-penge, når tøjmærker…

  • Har slankeundertøj, stram-ind-trusser og andre torturmidler som skal omforme min krop i deres “basis-kategori”.
  • Tror at tøj til tykke damer bare skal være så stort som muligt. Hvorfor går så mange skjortebluser ned over røven? Er det her en cardigan eller et telt? Hvor er Luna?
  • Ikke kan se på den brede (og ikke kun de bogstaveligt talt brede) befolkning, at der er nødvendigt at lave forskelligt tøj til de lange og til de korte.
  • Kalder sig size inclusive og går op til str 44. Vi er godt nok mange, som ikke må være med i den klub, hva’?
  • Dækker de store størrelser til. Ved du hvad? Tøjet må faktisk godt have et indsnit, der fremhæver min barm eller talje, og jeg kan godt lide andre udskæringer end ‘så’n lidt rund i det’. Det er så uopfindsomt ikke at lave tøj til kroppe men bare at lave firkantet tøj og så size det op, når det skal være plus size.
  • Reklamerer for plus size tøj ved at tage flotte damer i str. 38 og give dem “tykke”-puder på kroppen for at de kan “passe” de store størrelser. Jeg opponerer ikke imod de flotte damer! Men de skal da reklamere for det tøj, de kan passe. Ikke det JEG kan passe.
  • Altid har fucking udsalg. Så slap dog af. Så meget tøj har ingen brug for, at I kan forsvare otte kollektioner om året og et så voldsomt turnover, at noget evig og altid er klar til at blive sat ned for at få det ud af vagten. Inden I smider de sidste rester ud og hænger nyt op. Lav. mindre. men. bedre. tøj.
  • Ikke kan tælle. Hvorfor er det, at jeg har en skjorte i størrelse 38 hængende som passer? Og en i størrelse 46 lige ved siden af? Som også passer? Og hvorfor kan jeg købe shorts i størrelse 46 i Zizzy uden problemer, men hvis jeg tager en størrelse 46 med i prøverummet i H&M så kan jeg nærmest høre stoffet grine af mig, mens jeg forsøger at trække dem op?

Tro det eller ej, sådan kan tykke piger også finde på at klæde sig.

Hvad kan få dit pis i kog og din puls op i det røde felt, når du shopper tøj?

Følg, like og del:
error20

Når Swift stjæler min thunder

Deler åbenbart modesans med Taylor Swift.

I hvert fald har hun flashet de røde, hjerteformede solbriller fra Vans, som jeg har drømt om i flere uger nu, men ikke rigtigt har magtet at købe, fordi jeg bare bliver SÅ fornærmet, når shippingen er dobbelt så dyr som produktet.

Og hvad fik jeg ud af det? Jo, lortet blev sgu udsolgt for næsen af mig. Jeg har endda talt med folkene hos Vans i USA, og lortet kommer ikke på lager igen. ‘Sæsonvare’ min røv.

Så nu, kære læsere, har vi tre muligheder. Der alle indbefatter, at jeg må sluge den pille, at betale minimum 30 dollar for at få tilsendt for 15 dollar plastic. Jamen, er det ikke smukt?

Skal det være Vans’ne – bare i lyserød?

Skal det være et par Urban Outfitters – som self ikke forhandles i København.

Eller skal det være disse her?

Og hvis du undrer dig over, hvorfor det er så vigtigt at få fat i dem nu, er svaret naturligvis, at de blev absolut UUNDVÆRLIGE det sekund, de var udsolgte.

I øvrigt er jeg 26. Skal nå at købe dem, før jeg bliver så gammel, at jeg ikke kan bære dem mere. Kan konstatere på min udrensning i klædeskabet i fredags, at jeg klæder mig mere og mere kedeligt, jo ældre jeg bliver. Jeg SKAL nå en sommer med hjerteformede solbriller, hipsterhat og cowboy-vest. So help me god!

 

Følg, like og del:
error20

Gavegribben og tilbudstrunten

Hvorfor tror jeg, at de ting, jeg ikke gad betale fuld pris for i efteråret, bliver mere attraktive, fordi der pludselig er 1900 mennesker i kø foran mig og den koster 40 kroner mindre?

Hvorfor SKAL gaver, som kan byttes langt ind i det nye år partout byttes den FØRSTE dag, butikkerne åbner igen?

Hvorfor kan jeg ikke bare nøjes med at bytte gaver i stedet for at gå amok i shoppingmania?

Jeg har haft en dejlig, dejlig jul med nogle meget skønne gaver. Kun enkelte skulle byttes, fordi trusser som er så stramme at de ruller sammen til en lille pølse på min hofte ikke er lige sagen, og fordi det viste sig, at jeg ser utrolig fjollet ud i mink-ørevarmere. (Who knew?)

Elsker at tøjte rundt med Rikke og kigge på tøj. Og selvom Odense er meget mindre end København og slet, slet ikke kan byde på den samme karisma og udvalg som storbyen, er der altså en ganske særlig charme i, at jeg kender lige præcis de fem butikker, jeg gider i. Det tager ikke længe at kigge på alle eligible butikker og komme videre i dagens tekst. Selvom jeg elsker København er jeg bare stadig ikke helt tryg i dos and don’ts, når jeg skal finde gode tilbud og særlige sager derovre.

Nu sidder jeg hjemme hos svigerforældrene og nyder et glas rødvin før maden. Skulle hilse og sige, at den smager dejligt og at jeg 2/3 nede i glasset er en lillebittesmule tipsy.

Faktisk så tipsy, at jeg overvejer at besøge asos og bestille den vinterjakke, jeg ikke fik til jul. Jeg har to. Den ene, en ældre sag i grøn armyfarve, har en defekt lynlås, der gør, at jeg må iføre og afføre mig jakken, som var det en kjole, jeg skulle træde ned i. Ikke videre elegant, kan jeg afsløre. Desuden hænger pelskraven løs i den ene side og dasker ind mod min kind, når jeg cykler i det danske vejr.

Den anden er slet og ret ikke varm. Den er lækker, chick og alt det der, men jeg kan godt fryse ihjel i den en nat i marts. Flot ikke?

Hvad har du fået til jul? Og hvor meget shopper du bagefter?

Følg, like og del:
error20

Hvil i fred

Så rev jeg hul i det sidste par hele bukser. Lige i skrævet.

Nu har jeg tre par med huller i. Lige dér, hvor inderlårene er tykkest og blødest.

Det bliver et koldt efterår…

Følg, like og del:
error20

Spring over

Nå, men så inviterede jeg den underskønne Leise på Tarteletter med Høns i asparges i stedet for.

Så kan man jo umuligt nå at træne.

Jeg kan ikke engang nå at arbejde over, så jeg måske kan få råd til en af de ni kjoler, jeg gerne vil have herindefra. Arj men god dammit – er de ikke fine?

Nu er min chef lige gået. Hvor frit kan jeg tolk på, hvornår jeg så har fri?

Følg, like og del:
error20

Lår søger mage

Indtil for en uge siden ejede jeg tre par jeans.

Et par skinny-jeans som strammede en anelse over maven, et par Lee-jeans med en aaaaanelse svaj i bunden (Nej vel?) og noget lomme-syning der kløede så meget, at jeg fik udslæt, når jeg gik med dem (hvilket jeg jo gjorde udslæt eller ej) og så et par Carhartt bukser, der er til mænd, alt for lange og beregnede til at hænge på hofter og ikke trækkes fornuftigt op til navlen, hvor jeg ynder at placere dem.

I sidste uge gav stoffet på indersiden af bukserne op i to af tre par jeans. Og jeg står nu tilbage med min herrebuks som eneste cowboy-mulighed. Det er noget juks.

Og jeg er træt, træt, træt af at købe bukser der næææsten passer, bukser der kun strammer lidt, bukser som er for lange eller for korte eller bukser som bliver slatne i livviden, men til gengæld giver cameltoe eller kløe på lårene.

Hvorfor kan jeg ikke bare finde mærkET. Den linje af jeans, som passer, hvis man er en fattigrøv som foretrækker høj eller som minimum almindelig talje, med lidt stræk, så frokosten kan være der, men uden 70’er-svaj eller cameltoe. Pigen som har en fantastisk røv, men også har så store lægge, at mine bukser ofte er nødt til at være for store alle andre steder. Pigen hvis talje sidder i taljehøjde, som derfor ikke kan lukke korset-bukser, hvis jeg fortsat vil være i live.

Pigen som synes at busker med ‘vask’ eller autentisk ‘slitage’ er skidegrimt, og som bare gerne vil have sorte, klare blå eller mørkeblå jeans uden ben der flagrer med en stram bag til en fornuftig pris.

Hvor er de? Sig det så!

Følg, like og del:
error20

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)