Tag: Mor Page 1 of 2

Et liv med Kim Larsen

I mit barndomshjem var Kim Larsen den største helt. Vi havde også kassettebånd med Johnny Reimar og The Beatles, men det er med ‘lune’ Larsen at jeg har skabt allerflest barndomsminder med dansende voksne, fællessang og pigestreger med Lise og de andre børn ved sommerhuset.

Jeg behøver ikke nævne Sømand ombord, This is my life, Hvis din far gir dig lov, Det bedste til mig og mine venner, Strengelegen!, Susan Himmelblå, Papirsklip eller Tarzan Mama Mia, for I kender dem godt. Og I kender ham godt.

Og gode danskere sangere er en af de der kategorier, hvor jeg nok ikke er den eneste, som har et særligt forhold til ham. Det har tusindvis af andre mennesker også. Alligevel tænker jeg, at mit forhold til Kim er helt specielt. Jeg har hilst på ham på Boogies og i Magasin i Odense. Jeg har engang lovet ham at læse Pelle Erobreren, inden jeg fyldte 30. (Jeg har den stående, men jeg nåede det ikke. Skammer mig lidt). Kim Larsen er den første koncert, jeg kan huske – og den seneste, jeg har været til.

18/8-2018

For i mit voksenliv er koncerter med Kim blevet noget, jeg dyrker både med mine skønne venner – og med minde forældre. Så mens I andre var regnbuefarvede til Pride, klappede jeg i takt med Mor og Far i Fredericia, hvor vi hver især blev ekstra glade eller rørte, når netop vores yndlingssange kom. Da jeg boede i Barcelona i 2014, fejrede vi min fars fødselsdag dernede og i gave fik han koncertbilletter til Larsen. Vi har en stående aftale om at følge ham fra nu og til han ikke gider spille mere. Jeg er helt vild med at have noget, der er min ting med mine forældre.

Kim Larsen har også sikret mig tilnavnet jukeboksen i sommerhusets haveforening, fordi det evig og altid ender med at være den musik, vi sætter på til hyggelige grillaftener, som udvikler sig, sommerfester og påske/pinsefrokoster – og fordi det altid er mig, der kan sangene udenad. Sådan har jeg det med meget musik. Hvis det først sidder fast, sidder det der for evigt. Jeg kan stadig det meste af Andeby-sangen fra 4. klasse, men jeg måtte slå op hvad det nu var korrelation betød på job i går. Sådan vælger min hjerne selv, hvad den vil hænge sig i.

Og hvad fanden vil jeg så med en lang tekst om Kim Larsen? Jo, jeg vil såmænd bare dele, hvilke sange, du ikke må gå glip af , hvis du er kommet senere på toget end mig og mest kender de store hits.

Rabalderstræde (Forever), Gasolin: U Lu La Lu. Det helt rigtige nummer om en lykkeridder, som har store drømme men ikke rigtigt når nogen vegne. Meget symptomatisk for lyd og tematik i Larsen og Gasolins ungdom. Og tjek så lige det lilla silketørklæde på stillbilledet. Young Kim 4-ever.

Hvem kan sige nej til en engel, Kim Larsen: Vil du huske mig? Et halvfemseralbum fra en tid, hvor Kim ikke var blandet sammen med et navnkyndigt band. Alligevel var folk vilde med Her i Odense og Syd for Køge, men min farvorit på albummet var denne. Men titelsangen, Den Største Sorg og Hvileløse Hjerte fra skiven var også klart medvirkende til lidt weltschmerz hos teen-Trix.

Kielgasten, Kim Larsen og Bellami: Kielgasten. Vil i virkeligheden gerne anbefale hele albummet Kielgasten, med De Fortabtes Avenue, Flyvende Sommer, Dengang da jeg var lille, Soldaterkammerat, Pianomand og Den Allersidste Dans. Men netop sangen Kielgasten og Strengelegen var nogle af de første djævlevers, jeg kunne helt udenad og jeg har underholdt mangt en snapsefuld pinsefrokost med netop denne.

Værsgo, Kim Larsen: På en gren. Jeg elsker albummet fra 1974 og Kim der sidder med en smøg i flaben og stråhatten på skrå. Sangen starter ud på en gren i vort kvarter, men folder sig lynhurtigt ud til fjerne himmelstrøg og giver mig instant wanderlust, når jeg hører den.

Kim Larsen og Bell’Star: Bell’Star; senest udegivet på Guld og Grønne Skove i 1995. (Jeez, er det så længe siden?). Da jeg arbejdede på Andersens Bodega i Odense var en af mine stamgæster Palle. Palle var en skideflink fyr, og han var altid god for en snak, når der var lidt stille bag disken og han kom skønt ud af det med mine venner, når de kiggede ned og passede på mig, når der var gang i den. Stamgæsterne dernede var de flinkeste mennesker i verden. De tog altid en håndfuld tomme flasker med op fra fyldte borde, hvis der var travlt, eller luskede til skraldespanden og tømte deres askebægre, hvis jeg flaksede travlt omkring. Men som alle andre, kan vi have gode dage og dårlige dage. Og hvis Palle engang imellem havde en dårlig dag og var lidt trist eller i dårligt humør, så satte jeg Bell’Star på og sang med på den med ordene Palle’Star i stedet. Og det gav sgu altid et smil på læben, når jeg sang, at Palle var en super sophisticated lady.

7-9-13, Kim Larsen og Kjukken: Marianne. Den sang var et af de der fine tilfælde, hvor Albummet 7-9-13 bare spillede igen og igen over en juleferie, mens vi alle var hjemme på Fyn. Det viste sig, at både min Bror og jeg virkelig godt kunne lide skiftet fra de ret velstyrede kvadratiske strygere i versene til det mere flydende og luftige omkvæd. Nynner stadig omkvædet for mig selv fra tid til anden.

Forklædt som Voksen, Kim Larsen og Bellami: Bellami. “En glad Fidus” er, hvad Bellami er. Både med og uden den million, han vinder. Og hvis jeg nogensinde vinder en million, går det mig nok som i denne sang. Men det gør i virkeligheden ikke så meget, for jeg vil hellere være en glad fidus, end jeg vil være rig.

Kim i Cirkus, Kim Larsen: Dagen før. Ok, ok. Jeg ved godt, at Dagen for var med på tour i 2017. Og den er også ganske populær og meget kendt, og slet ikke en ‘se lige de her sange’. Men jeg er ikke for fin til at drømme om en gentagelse af min favorit fra 231045-0637. Sangen er på igen på live-albummet Kim i Cirkus, som du også snildt kan sætte på fra ende til anden, hvis der skal synges fællessang og snakkes “Kan du huske, dengang, hvor?”…

Har jeg glemt din ikke-lige-så-voldspillet-som-de-store-hits favorit med Kim?

Følg, like og del:
error20

Bye bye sunday

Allerede inden jeg åbnede øjnene, kunne jeg høre de insisterende dryp i skakten. Jeg vidste godt, at det var en regnvejrsdag, som ventede.

Fulgte mor i lufthavnen og sagde tak for denne gang. Vi har haft den skønneste weekend, og vejret har artet sig langt bedre end meteorologerne havde turdet forudse. Men når man er så meget sammen, på lidt plads, over længere tid og der er så meget godt humør at dele, venter melankolien som regel på den anden side. Og vil have en lille bid af kagen.

Da vi havde kysset farvel i sikkerhedskontrollen, stoppede jeg headsettet i ørerne. Mens jeg ventede på, hun gik igennem metaldetektoren og vendte sig om for at vinke en sidste gang, fandt jeg soundtracket til en eftermiddag med søndagsmelankoli. Bakkerne omkring Barcelona lå  indhyllet i tung regntåge, og jeg kunne se frem til en togtur alene og en frivillig gåtur i de snusregnstomme gader.

Jeg skal huske mig selv på, at melankolien ikke er en dårlig ting. Den er en del af mit sind. Jaja, den kan godt være i vejen, hvis den dukker op uanmeldt og uinviteret. Jeg kan godt gøre nar af den, når jeg ikke kan mærke den – sommetider slet ikke huske, hvordan den føles. Jeg kan i sjældne øjeblikke bilde mig ind, at det bare er efterdønninger fra en enormt følsom teenage-tid med digte og ingen-forstår-mig-blikket.

Men det er den ikke. Melankoli er ikke et levn. Det er en facet. Ligesom jeg er optimist, pessimist, realist, dagdrømmer, praktisk, et fjols, empatisk og egoistisk, så er jeg også melankoliker. Og  det skal der også være plads til.

Så det er jeg  i dag i regnen.

Følg, like og del:
error20

Arven 1

Nogle af de gaver, mine forældre har efterladt i min genetiske pulje, er så småt begyndt at gå op for mig.

Fra den biologiske arv har visse ting altid været åbenlyse. Som mit far-grin, som vi fik talt om, da jeg havde været til Specialklassen for første gang. Altså det der med at grine på indåndingen. Hydr, hydr. På skrift ligner det lidt Fedtmules grin, men det er bare længere tilbage i halsen. Som når du hiver lidt efter vejret. Svært at forklare. Men ikke særlig feminint. Slet ikke.

Andre ting han har efterladt i min DNA gennem det miljø, jeg er opvokset i, tænker jeg anderledes alvorligt over. Det der med, at hvis en af dine forældre drikker, så har du 50 procent risiko for selv at ende i et misbrug eller i et forhold med en misbruger. Så må man lige spidse øjne og ører, når kæresten begynder at afsløre sider af sig selv, som man ikke havde været opmærksom på. Ikke den Sunde og Raske nej. Ham her. Det er også den viden, der gør det næsten umuligt for mig at åbne en flaske vin og tage et glas uden selskab. Hvis den Sunde og Raske siger nej tak en tirsdag aften, bliver proppen siddende i. For jeg skal i hvert fald IKKE være sådan en, der drikker alene. For tit.

Hvad min mor her efterladt i min miljø-arv er nok også vanen med, at hvis noget skal gøres ordentligt, skal jeg gøre det selv. Utålmodigheden. Jeg beder dig ikke om at gå ned med skraldet, for så selv at lade dig vælge, hvornår. Nej, hvis jeg beder dig om noget, ligger der altid implicit i min spørgsmål en forventning om, at du gør det NU.

Men hun har også efterladt mig masser af empati og gode råd. Gudskelov er det dog far, I take after, når det kommer til at parallel-parkere og finde rundt efter kort.

Men her i sidste weekend, til morfars 79 års fødselsdag, fik jeg en forsmag på, hvad fremtiden byder på at genetiske herligheder, som jeg ikke kan slippe for.

Det skete da mor, mormor og moster sad på rad og række og skraldgrinede. Og her snakker jeg ikke om måden deres rynker falder ens på. Fuck rynker. Dem får vi alle. Og heller ikke deres øjne, som er blevet lysere med alderen, indtil mormors i dag er helt himmelblå. Jamen det er de altså.

Men det var slet ikke det, jeg hængte mig i denne formiddag.

Jeg konstaterede blot, at kvinderne i min familie mister halsen i fyrreårsalderen. Derefter er der dobbelthage hele vejen.

Fuck.

Følg, like og del:
error20

Coming home

Har tilbragt noget af weekenden på Fyn. Med forældrene, en kuglegrill, en hundehvalp og et sommerhus. Det har været ren idyl, meget stille og ufatteligt tiltrængt. Faktisk var det lidt som om, at de 36 timer jeg nåede at slappe af bare vækkede behovet for ferie i stedet for at lade mig op til en ny uge.

Men kan det andet? Der er jo så dejligt ude på landet.

Skylar Grey – I’m coming home

IMG_20130608_172957

IMG_20130609_163526

IMG_20130609_163338

 

IMG_20130609_163224

 

IMG_20130609_163034

IMG_20130609_162912

 

 

 

 

 

 

 

Men alt det her ved i jo allerede, hvis i følger med på Instagram: Trix5k

Far fik Weber-gear i fødselsdagsgave. Jeg fik solbrændte bryster og spareribs til aftensmad. Sådan bør alle weekender være.

Følg, like og del:
error20

Bedre end dig selv

Har haft Mama og Papi til overnatning på den røde sofa i stuen fra lørdag til søndag.

Lørdag var de oppe og se mit job, inden jeg fik fri og lavede en skøn fødselsdagslasagnette til os. Fordi jeg snart har fødselsdag, men vi kan jo ikke så godt lege sammen i hverdagene, så den blev holdt lørdag.

Med gaver.

Kan konstatere, at jeg er nået den alder, hvor en pande og et spækbræt med udskiftelige plasttoppe kan få mig til at hvine af fryd. Jeg er lykkelig. Mangler kun en hvidløgspresser nu.

I fredags havde jeg fri. Og fordi mine bukser er døde igen. Altså døde ved siden af lapperne fra sidst. Måtte jeg i butikker. Og det gik, som det nu gør. Intet passede, alt strammede eller fik mig til at føle mig som Fru Olsen fra Krummerne.

Farverne var grimme, min røv var pludselig flad og jeg fik ikke købt et eneste par bukser i de fire forretninger jeg var i.

Hvad sker der så for, at min mor har to par bukser med, som hun har købt efter at have sjusset sig frem til den rigtige størrelse. Et par sorte og et par mørkeblå bukser. Ingen underlige effekter, sten eller ‘slitager’. Og jeg hoppede lige i begge par og elskede dem.

Så i en alder af snartseksogtyve kender min mor mig stadig bedre, end jeg kender mig selv.

Freaky.

Følg, like og del:
error20

Den søde ventetid

Selvom den Sunde og Raske og jeg bor i en dejlig stor lejlighed, kan kvadratmeterne godt krympe lidt, når mine forældre indfinder sig den 23. ved frokosttid.

Ikke, at vi ikke hygger os. Men i en lejlighed, hvor køkken, spisestue og sofa-område ligger i samme rum, er der ikke andet for end at være sammen – hele tiden.

Den Sunde og Raske forlod mig til fordel for Odense allerede tidligt morgen, lillejuleaftensdag, så det var kun mine forældre og jeg, der skulle finde os til rette i min normalt rummelige sofa. Der var netop plads til os tre. Havde den Sunde og Raske været hjemme, måtte en af os have siddet ved spisebordet og kigget med.

Men nu kører det. Far ligger i sofaen og ‘tjekker mails’ på sin telefon – smart phonens forunderlige verden er gået op for begge mine forældre indenfor det sidste halve år. Han har mormors hjemmehæklede tæppe over sig, fordi han stadig er ved at komme sig over en slem lungebetændelse. Brillerne sidder helt ude på næsetippen og engang imellem griber han mit tyve år gamle pandakrus og tager en tår kaffe.

Mor har fået sat anden i ovnen. Komplet med svesker og æbler op i røven. Jeg har åbenbart ikke de der små stege-nåle, som man lukker kropsåbninger med, når fyldet skal holdes indenbords. Mere voksen er jeg ikke. Men jeg havde stadig grillspyd til overs fra sommerens mange grillaftener med spiralpølser, grillede pebere og champignoner. Så nu er vi med igen. Hun sidder med de lilla briller på – jeg ved ikke, hvor længe hun har været besat af den farve. Før lilla var det koboltblå, og radiatorerne i mit barndomshjem er stadig meget, meget koboltblå, fordi der ligesom gik tema i den, da vi skulle male. Hun læser hjemmet, som vi lige har købt i netto på vores formiddagstur ud i et pænt affolket Nørrebro.

På bordet ved siden af os ligger alle mine gaver. Fem af dem er til mine forældre. De har også en gave med til mig, men jeg tror faktisk ikke, de kan give mig en bedre gave end den velsignede ro vi sidder i lige nu, mens Kvamm og co. fortæller os, at de har store briller og at det er jul i Angora.

Selv min lakridsthe dufter af jul. I Hugo-kruset.

Ja, hele mit liv dufter sgu af jul i dag.

Glædelig jul til dig og dine.

 

Følg, like og del:
error20

Mamicita

Mors operation gik godt. Godt krydset allesammen.

Lægerne flyttede veneklapper fra anklerne op i lysken. Veneklapper forhindrer at blodet løber tilbage i benene mellem pulsslagene, men fortsætter op mod hjertet, hvor det skal hen. Så forhåbentlig ser fremtiden for både mors bensmerter og hjerte(smerte) bedre ud nu.

Men stakkels mor kom ikke med til Vild med Dans-finale. Som jeg ellers havde lovet hende. Det var et hårdt slag. Især fordi jeg stadig måtte tage afsted. Hankede op i svigerinde og svigerindes søster og gav dem oplevelsen i stedet for.

Men hvad gør man, når mor må kigge med fra en tv-skærm og misse den fede weekend, vi havde planlagt? Ja, man får da vinderne til at sende en videohilsen hjem til mor. Jeg er hermed Vild med Dans-fan. Få andre steder kan man lokke vinderne ud til siden og få dem til at sige søde ting til ens søde mor for at gøre hende i bedre humør.

Så fra nu af kan vi allesammen lide Claudia og Joakim. Jo, vi kan så!

Nu vil jeg kravle i seng.. Har lyst til vin, men den Sunde og Raske holder weekend i det fynske og det er sgu sådan lidt sølle at pimpe løs alene, bare fordi det er fredag. Har ædt noget chokolade i stedet for. 80% kakao. Nytteløst at proppe sig med. Smager alt for meget af ikke-sukker.

I morgen skal jeg dække DMA for jobbet. Det bliver herrefedt. I hvert fald er det en god trøstepræmie, når de gamle ikke kom på besøg som planlagt.

Burde nok også træne. Chokolade and all. Men jeg har faktisk ikke spist kage i dag. Tadaaa!

Hvad skal du bruge din weekend på?

Følg, like og del:
error20

Good news

Mor har det godt.

Hun fik indsat en dobbelt stent i tilkalkede åre i går og resten ser fint ud. Helt fint.

Jeg tog hjem og lavede aftensmad til hende og far.  Vi snakkede og grinte. Meget.

Nu er jeg lykkelig.

Følg, like og del:
error20

Jeg mærker et lille stik

Der er lidt ængstelse i denne uge. For det skulle jo være helt ovre. Det med mor og hjerteflimmer.

Min mor fik en ballonudvidelse for et par år siden. Proceduren er nem, hurtig, og åbner for blodgennemstrømningen, hvis en pulsåre er begyndt at kalke lidt til. Du kan kalde det en afkalkning af livets store kaffemaskine.

Dengang opdagede vi det tidligt. For mor fik det kun skidt og ‘anfald’ af dårligdom og svimmelhed, når hun spiste en af de blodkarsammentrækkende piller, vi tager mod migræne. Så det var altså kun, når hun selv trak blodårene sammen også, at det kunne mærkes.

Men denne gang kommer de altså af sig selv. Og oftere. Anfaldene, hvor der pludselig ikke er ilt nok i kroppen, og hvor hun bliver rigtig svimmel og dårlig. Og bange. Og jeg bliver også bange.

Min mor er ikke engang 50. Hun skal holde mange år endnu. Og det kommer hun også til.

På fredag kigger lægerne igen op til blodårene gennem et lille hul i lysken. Og så håber vi, de finder et godt sted at foretage en ballonudvidelse. Et sted, hvor det lige trænger til lidt afkalkning, så det hele kan glide igen.

Et sted som kan ordne alt, så vi ikke skal lære at arbejde med ord som by-pass.

Kryds fingre for min mor, gider du? Hun er sgu så dejlig.

Følg, like og del:
error20

Prinsessegenet lever

Nå, men mandagen skulle overleves. Desværre med grande nas i mavemusklerne efter ørle-eskapade igår. Av si’r jeg dig! Kunne knap gå til sidst. Blev enig med Rikke om, at det tæller som work out! (jo, det gør!)

Rikke smuttede hjemad efter brunch i byen, jeg er alene i min lejlighed i nat. For første gang i laaaang tid.

Allerede da jeg ved en fejl kom til at sove til middag i eftermiddags, vågnede jeg flere gange af lyde på gangen eller på gaden udenfor med hjertet helt oppe i halsen og en puls på 200, ganske overbevist om, at en ubuden gæst var på vej ind til mig.

Ved højlys dag.
Den er vist ikke meget længere – jeg søger lejlighed i Århus. Du må endelig sige til hvis du kender nogen, som kender nogen. Eller kender nogen, der har hørt om nogen, eller bare har hørt om nogen, der kender nogen?

Bottom line, hvis en af i fremmede mennesker, der slet ikke er fremmede fordi i er med i de detaljer af mit liv, jeg rent faktisk reflekterer over, kender nogen med lejligheder i Århus, så smid en kommentar. Jeg er stadig utrolig fynsk i min bekendtskabskreds og har derfor ikke de store snore at trække i..

MEN. Så sms’er man sammen med Mutter. Om opgaven der blev afleveret i dag. Om dødsdruk i lørdags oven på kyssensygen, hvilket ikke er særlig godkendt hos det mødrende ophav. Og om at være lidt ynkelig over lejlighed og kæresten langt væk og dumme opgaver i skolen…

Jeg fik listet mig uden om at indrømme, at jeg ikke har været ved lægen endnu. Men jeg skal nok ringe i morgen. Det lover jeg. Og få en tid.

Men pludselig ringer mor op. Sms er ikke nok længere, hun bliver nødt til at ringe. For at høre hvilken frisør det var, jeg godt kan lide. Yup, Trix er så pyntesyg at hun SKAL klippes af Majken hver gang. Fordi det er KUN Majken der duer. Sådan er det bare. Men mor har hørt efter, og nu vil hun også prøve Majken. Så hun gi’r sgu lige en tur til os begge, når jeg kommer hjem på min fødselsdag. Fuck, hvor skøøønt!

Så er spørgmålet bare om jeg vil være honningblond som Agnes:

Eller rød som Rihanna:

(Til sammenligning er farven pt. Stryhns den grovhakkede – under skyen)

Mor ved, hvad der er godt. Nu kan jeg bruge aftenen på at lege med hårfantasier, fremfor at være bange og ked – hun forstår at distrahere.

Følg, like og del:
error20

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)