Det er mandag.

Først da jeg kom på arbejde konstaterede jeg, at jeg har spildt en ordentlig klat tandpasta midt på brystet. Min frokost var rester fra i fredags og bestod 50 % af kål.

Jeg æder halvgammel lakrids fra automaten på 3. sal (heksehyl) og jeg kommer minimum til at arbejde en time over, som det ser ud lige nu.

Humøret fejler dog ikke noget. Sidste uges ja-hat var et dejligt wake up-call og med en timelang korrespondance med den dejligste veninde i går, hvor vi i bund og grund bare slog fast, at vi er skønne, som vi er og skal holde op med at spejle os i andre mennesker, er der altså stadig liv og glæde på lystavlen hos mig.

For det vil altid være mandag engang imellem. Og næste gang stopper jeg nok min nederdel ned i strømpebukserne uden at indse det, eller fnyser kaffe ud af næsen på tastaturet, sover over mig, afleverer for sent eller vælger lakridsen over træningen (igen).

Men det behøves ikke gøre mig i dårligt humør. Det er omstændigheder  og dem er jeg ikke altid herre over. Men jeg er herre over, hvordan jeg vil angribe min dag. Og jeg kan vel lige så godt angribe den med et smil som med alt muligt andet.

Hvis du synes, jeg er mega feje hånd og ja-hatshellig lige nu, så bare tænk på, at jo gladere du er generelt, jo mere kan du også tillade dig at surmule og brokke igennem, når der så kommer en dag, hvor humøret bare ikke gider en skid.

Der er jo ingen af os, der gider sidde ved siden af hende, som altid sidder og småbrokker sig og aldrig er rigtig glad for noget som helst. Hende gider jeg ikke være.

Jeg vil hellere være hende, der når jeg endelig ser rødt eller raser over et eller andet så får reaktionen ‘du er da ellers altid så glad?!’.

Så æd noget lakrids og vær glad alligevel. Jeg har givet dig lov.

Følg, like og del:
20