Flytning
Actionpacked torsdag
Er på job. Der er ingen chef endnu. Så jeg laver bare det, jeg tror, de vil have mig til.
I eftermiddag skal jeg til anden omgang af det dér pårørende-noget. I virkeligheden vil jeg hellere tilbringe en aften med min far og tale med ham om det. Det trænger jeg mere til. Vi var så tætte i forløbet i starten, og der er mange ting vi ikke har fået talt færdig om.
Måske får jeg bedre tid, når den Sunde og Raske og jeg ikke skal rejse land og rige rundt hver eneste weekend blot for at få et glimt af hinanden. Men det er ikke endnu. Skal til Thisted i morgen. For første gang siden jeg flyttede fra ham og flygtede fra nordjylland skal jeg tilbage. Heldigvis for at pakke. Men hvis jeg bliver depri over weekenden, ved du nu kære læser, at det er derfor.
Balleøm og brødflov
Nå så. Det dér hul i gulvet i lejligheden er der stadig. Selvom Mågens lovede at fjerne det i går. (Med fjerne mener jeg, klistre en masonitplade oven på, som vi så kan gemme under et tæppe). Men han kom ikke afsted. Og nu er jeg nødt til at ringe og være lidt muggen, for så kunne han sgu bare have sagt ‘inden torsdag’, eller ‘jeg aner ikke, hvornår jeg har tid’. Det er udmeldninger, jeg kan arbejde med. Det er til at forstå. Ligesom ‘søndag’. Det er også til at forstå ikke? Men han kom bare ikke, så måske er der noget i ordet ‘søndag’, eller sætningen ‘jeg kommer og ordner det på søndag’, som jeg ikke har forstået? Jeg ved det ikke, men jeg er muggen.
Måske er jeg ekstramuggen, fordi jeg sover på skummadras. To styks faktisk. Den første nat med den Sunde og Raske sov vi på én hver. Og resten af weekenden haltede jeg omkring som seniorborger med bæ i buks, fordi min til lejligheden vedpolstrede popo havde hvilet hårdt og ubarmhjertigt på gulvet hele natten. Av siger jeg dig.
Troede ikke, det ville få betydning, når jeg nu bare kunne smide de to madrasser oven på hinanden i går. Men den eneste forskel det gjorde var bare, at jeg nærmest sad op og sov, mens min røv fortsat var i smertelig kontakt med gulvet. Suk. Og der går altså lige to uger inden sengen kommer med den Sunde og Raske. Håber dælme brors luftmadras kan holde luft.
Men det er jo rart at være i lejligheden. Hvis man ser bort fra sovesituationen, hullet i gulvet, hyletonen fra den konstante udluftning på badeværelset – som man ikke kan slukke for, det gabende tomme køleskab, de manglende lamper, køkkenet uden udstyr og den kendsgerning at jeg er alene og røvkeder mig der.
Vil dælme gerne have min kæreste leveret asap. Komplet med indhold af lejligheden i Thisted. Det er på tide, at vores liv går i gang.
Hvordan skal jeg i øvrigt underholde mig selv, når der ikke er noget internet i lejligheden? Og kan man godt banke på ved nabo/overbo/underbo og spørge om man må logge ind på deres trådløse net de næste par uger, indtil kæresten kommer med internetabbonnement?
(Hvorfor jeg ikke bare bruger min smart phone som modem, spørger du?) Kodeordet i det spørgsmål er smart phone. Gæt selv resten.
Ikke nok København
Om ti år bliver området omkring sluseholmen the shit. Når de endeløse byggepladser og muddermarker mellem kanalerne og resten af København er fyldt ud og mere end to busser slår vejen forbi. Når andet end Irma kan overleve mellem telenor og Nokia gigantbygninger.
Og til den tid bliver jeg sikkert verdamt over, at jeg ikke bor derude. Men ikke i dag.
Ikke idag.
Den smukke lejlighed havde god skabsplads – faktisk så god at det lille pulterum bare var pladsspild. Og der var godt nok meget gang. Faktisk lige så meget gang som soveværelse. Og det åd lidt kvadratmeterne fra køkkenalrummet. Som jeg ellers går og drømmer om. Stue og køkken i ét, så jeg kan hygge med maden, når der er gæster uden at føle mig udenfor festen. For ja – det er sådan jeg tænker.
Men vi ville aldrig kunne få hele Tristed-lejligheden ind i denne. Noget ville skulle ofres. Og jeg vil ikke af med sofa og spisebord. Og jeg kan love jer, at den Sunde og Raske heller ikke vil af med skrivebord. Det er skruen uden ende.
Men først og fremmest, skal det altså føles som København, der hvor vi skal bo. Er det for meget at forlange?
Hvor bliver den af? Lejligheden på Vesterbro/Frederiksberg/Nørrebro/K som bare fuldender mit liv? Har du den? Så skriv: trixyworld@gmail.com
Update på niceness
Jamen jeg FIK da den praktikplads. I et halvt år. Og jeg er herrestolt, sej og imponeret over, at de så hurtigt besluttede at jeg var tilpas lidt kikset til deres redaktion. Nu er der fart på. Meget.
Faktisk så meget, at jeg starter på tirsdag. Så jeg rykker lige til København på mandag, og så bekymrer jeg mig om fremtiden, når den banker på.
Far er stolt og sej over sin datter. Det er fedt. Nu er vi begge stolte af hinanden, og tættere på hinanden end nogensinde før i mit voksenliv. Der spirer en respekt, en forståelse og en ærlighed, som får mig til at tro på, at far kan klare sit projekt, selvom jeg må se på fra sidelinjen allerede nu.
Da jeg skulle købe en billet i DSB-kontoret, gik en fremmed mand forbi mig med et smil på læben. Jeg smilede igen, hvilket fik fyren til at flå et postkort frem fra inderlommen i sin jakke, og række det til mig. Han var allerede på vej videre, da jeg læste ordene ‘Du er smuk’ på postkortets bagside. For satan, det er i orden.
Fem minutter senere kom opkaldet, som jeg ikke ventede før i morgen. Og den pæne mand sagde ja-tak til at få mig i praktik. Hvis jeg ville. Min puls steg til 180, og har ikke lagt sig endnu. Jeg er fandme glad.
Udkantsbloggeri # 1
Man kan godt få parkeringsbøder i Thisted. Så er det slået fast.
Det har i dag taget den Sunde og Raske Fyr (måske snart forkortet til roomie?) og undertegnede heeele dagen. As in hele fucking dagen at samle 6 af de 8 skabe, vi skilte ad i lørdags.
Ting måtte gøres om, tænkes igennem, ændres, der måtte skrues lidt tilbage for at komme på rette spor, og et par gange måtte vi afværge mine hysteriske anfald med mad, pause eller vingummi.
Vi gav op omkring kl 20 og begav os ned mod gågaden. For her ved vi, at der ligger en café. Ja, vi har faktisk spist brunch der engang. Der er stadig alt for meget lort i køkkenet til reel madlavning, så der ville vi ned og have lidt aftensmad. ALT andet end pizza, fritter, Mac Donalds og de andre tretten slags junk vi har stopfodret os selv med den sidste uge. Ja, hvem skulle tro det, men man får lyst til andet?
Desværre viser det sig, at lektion #1 der skal læres om at bo i udkantsdanmark er, at byens caféer lukker kl 17 mandag til onsdag.
Klokken 5? Om eftermiddagen? Hvem når nogensinde på café efter arbejde så?
Må med skam indrømme, at det bliver svært for mig ikke at have uanede mængder kaffedates, nem mad der ikke er junk og hverdagsforkælelse til rådighed.
Jeg mener, hvor dælen skal den Sunde og Raske Fyr så invitere mig hen, når han vil overraske mig og være romantisk? Crap.
Men nu er det sengetid. Så skal vi bare finde sengene igen. Et eller andet sted inde i stuen.
(Ps. Har lige googlet det. Der er alt for langt til Skagen på en dum mandag…)
The pros and cons of moving:
Nedture:
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: ‘Det kan du fortælle mig, når vi er færdige’.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.
Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.
Ferie-fuck up
Der er ikke plads til 15 flyttekasser på 28 m2. Især ikke, hvis det er meningen, man skal gøre rent rundt om kasserne. Og da slet ikke, hvis jeg har tænkt mig, at jeg skal sove i min seng i nat.
Og hvordan pakker man spejle ned?
Og må man godt bare smide sit tv i containeren? (Det har en sygdom, hvor det går ud mellem 0 og 13 gange i timen. Det SKAL ud).
Og er der nogen grund til at gemme tøjstativet, hvis man kun kan holde det oprejst med Strunges samlede som støtte? (Tror Strunge ville sætte pris på, hvordan jeg finder anvendelse for hans samlede værker).
Og hvor dum skal man være på en skala fra et til ti, for liiige at vaske tre maskinfulde tøj på én gang, og så hænge dem til tørre i den stue, hvor der i forvejen ikke var plads til 15 flyttekasser?
Jeg havde helt glemt mine dobbelte shotglas. Det må betyde, at de ikke har været brugt en eneste gang det sidste halvandet år. Skal man så smide dem ud?
Suk. Hvor er min værge? Eller bare en person der er i stand til at pakke en kasse – OG løfte den bagefter.
Et liv på vej i kasser
Jeg er begyndt at rydde op og rydde ud i mine sager. Utroligt hvor meget ubrugeligt lort man kan klemme ind på 28 kvadratmeter.
Har blandt andet skilt mig af med et saunabælte af dem dér, som oprindeligt var ment som et slankemiddel. Forærede det til veninde med ondt i ryggen – og hun lavede 2. grads forbrændinger på sin ryg i første forsøg.
Havde også en abtronic. Du ved, de der stødmaskiner? Komplet med sådan en lyserød gele i pakken, der skal beskytte det yderste hudlag mod elektrisk stød. Are they kidding me? Kan godt huske, at veninde som boede midlertidigt på min sofa engang købte en ved tv-shop. Kan også godt huske, at hun fik to og forærede mig den ene. Og kan konstatere, at det er to flytninger og tre år siden. Og jeg har den stadig?
Har smidt 15 % af min garderobe i poser. Som skal ud. Snart. Jeg skal dog lige have en veninde eller to mere forbi for at tage, hvad de kan bruge. Kan meget bedre overskue, at skille mig af med mit elskede tøj, når jeg véd, hvem der skal have det. Lidt ynkeligt.
Jeg overvejer også at rydde ud i mine cd’er. Men jeg tror simpelthen ikke, jeg kan gøre det. Jeg elsker dem for meget. Og jeg er ligeglad med, at jeg aldrig hører Dr. Bombay eller Richard Clayderman. Det betyder ikke, at de bare skal overlades til en usikker skæbne nederst i rodebunken i en genner. Jeg hørte dem jo engang. (Kom måske aldrig rigtigt i gang med ham Clayderman, men jeg har dælme hørt meget Dr Bombay.)
Jeg har også en utroligt stor skuffe, der er proppet til randen med bælter, tasker, tørklæder, hatte, huer og en enkelt håndholdt parasol (tænk Borte med Blæsten). Har smidt to bælter og 5 tasker ud nu. Som jeg enten ikke har brugt siden gymnasietiden – eller som jeg aldrig har brugt. Men det gør det bare ikke sjovere. Bliver ved med at fantasere om den helt rigtige situation eller det helt rigtige outfit, hvor den taske bare vil være perfekt. Så vil jeg jo være ked af, at jeg smed den ud.
Bøgerne skal der heller ikke sorteres ud i. Jeg ved da godt, at jeg var en underlig teenager, og at der derfor står både bøger om heksetro, Dalai Lama og samlede Strunge på min reol. Men de bliver der. For jeg gider stadig godt tage dem ud en gang imellem og læse i dem. Og finde de gode passager.
Hvordan sorterer man ud i sit liv? Jeg synes jeg har svært ved at smide alt ud. Selv de ting der er i stykker. Eller som jeg aldrig har brugt. Eller som tydeligvis ikke passer mig.
Vi ved vist allesammen godt, hvordan mit hus kommer til at se ud, når jeg bliver gadens skøre kattedame, der aldrig har smidt noget ud hele sit liv…
Jeg ligefrem be’r om dårlig karma
Ny udflugt til det nordjyske med Sund og Rask Fyr. For at se på mulige lejligheder. To i dagens anledning. En på 90 m2 og en på 74. Troede vi.
Desværre ringede 74’eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65’er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.
Først 90’eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir’ jeg dig!
Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end ‘Ej, så du det?’, og ‘Var vinduerne lidt som koøjne?’.
Videre til 65’eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90’eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.
(Faktisk også meget cute – og utroligt typisk – at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer…)
Men så på vej ud af 65’eren, fik vi lige et glimt af 74’eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar – og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)
Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt ‘SI!’ – eller hvad man nu siger i Thisted.
For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.
Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74’eren først.
Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.
There, I said it. Lortekarma, kom an.
