Tag: Ferie Page 1 of 2

Advarsel: Turistfælden vi ikke forudså

Jeg er virkelig en sucker for et hav og en smuk kyst. Få steder har gjort så stort indtryk på mig som Big Sur-køreturen i USA med min veninde Rikke (Mere om det i en anden tekst). Det var derfor slet ikke svært for mig at google mig frem til de fem italienske kystbyer Cinque Terre, da jeg i sommerferien skulle kombinere indflyvning til Firenze med en aftale om at prøve vandring – allerhelst bjergvandring.

Og det ser da også ufatteligt smukt ud:

Uden at vide det, reddede vi os måske den bedst mulige booking. For de fem byer er, ud over at være forbundet af vandrestier, som sender én flere hundrede meter op ad bjergsiderne, også forbundet af både tog og færger.

Vi bookede to nætter i den midterste by af de fem: Corniglia, og da vi ankom om aftenen så det hele fredeligt og idyllisk ud. Inde blandt de smalle stengader fandt vi vores (lille) Airbnb, som ikke helt selv havde den udsigt, der var blevet skiltet med, men på pladsen ude foran kunne vi se ud over havet og stjernerne, så vi var egentlig fint tilfredse for to nætter.

Vandreruterne var vi også fint glade for (nogle mere end andre – av mine ben), men næste dag, da vi satte vandrekursen mod nabobyen Manarola, fik vi et chok. Den lille by, der kun var en smule større end Corniglia, var oversvømmet af mennesker. Byens torv, hovedgade og havnefront var som en lort, der var sat til med fluer. Mennesker sværmede frem og tilbage blandt souvenirbutikker, caféer og udkigspunkter og det var næsten ikke til at være i.

Vi ville skynde os videre til den sydligste by på vandreruterne Riomaggiore kun for at møde en vandrerute, der var lukket. Det skal lige siges, at det altså ikke er det, jeg brokker mig over. Vi kom bare ikke videre til den by, så den kan jeg ikke udtale mig om. I stedet hoppede vi på en båd med 200 andre mennesker og sejlede op ad kysten. Vi valgte at stå af en by over Corniglia i Vernazza, hvorfra vi ville hike hjem. Hovedbyen Monterosso al Mare så vi altså heller ikke. Og det var måske en fejl, for så snart vi var gået i land i Vernazza fortrød vi.

Her var endnu mere overfyldt, upersonligt og sværmende end i Manarola, og selv om der skal være plads til os alle, så var der ganske simpelthen for proppet til, at nogen som helst kunne få en god oplevelse ud af det. Vi skyndte os op på vandrestien, som hele dagen var velbesøgt men aldrig så overrendt, at vi ikke gad gå der.

Men byerne. I dagtimerne er byerne så sat til med menneske, at det er både lidt uhumsk og meget ucharmerende, og man føler sig dum og lemming-agtig, når man maser sig igennem de sammen gader som 3000 andre mennesker i en by med måske 200 indbyggere.

Det gik op for os, at selv om byerne sælger sig på at være vandrebyer, så gør bådene og togforbindelsen mellem dem, at mange mennesker tror, at de på den måde kan opleve fem autentiske italienske landsbyer på rad og række – nemt og hurtigt. Men faktum er, at når det er så nemt at komme frem og tilbage, så er der for mange mennesker, der gør det. Den eneste grund til, at vi ikke havde oplevet det så slemt i Corniglia var, at den som en høj kystby ikke havde en havn – så kun togpassagerne kunne stå af her. Da vi kom tilbage sidst på eftermiddagen, var der fortsat et rend af turister, som netop var ude for at ‘besøge alle fem byer’. Men ikke så slemt som i de to andre byer, vi havde besøgt. Vi søgte tilflugt på vores lille terrasse og som aftenen faldt på, fik vi byen for os selv igen og kunne uden problemer få en plads på en god restaurant og spadsere i gaderne i ro og mag.

Alligevel kan jeg ikke anbefale at besøge Cinque Terre. Måske kan det være interessant at besøge hovedbyen, hvis I alligevel er på køre-ferie i området. Eller hvis I elsker at vandre, så var det altså nogle rigtig fine ruter. Men byerne i dagtimerne er overrendte, hede og meget lidt hyggelige.

Jeg vil gerne kunne uddrage en lektie, så noget lignende ikke sker igen for mig. Men jeg er faktisk i tvivl, om jeg ville have lagt to og to sammen og regnet ud, at det ville være helt ad helvede til, SELV hvis jeg havde tænkt nærmere over togforbindelse og færgeruter i området.

Har du prøvet at blive fanget i en turistfælde, du vil advare imod? Eller har du måske været i Cinque Terre og haft en helt anden oplevelse end mig? Så hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet.

Følg, like og del:
error20

Dengang det var nice i Nice, ik’?

Der havde jeg ingen billeder at dele med jer. Men det har jeg nu. Og nu har i også glemt, hvor voldsomt rædselsvækkende det var at se alle andres feriebilleder, så i glæder jer allesammen til at se mine.

Vi tog jo til sy’fraaanse. Hvor der var lidt bjerge og en utroligt lækker havn.
I Sydeuropa kan de det dér, med at gøre noget ud af det hele. Hvert torv, hver plads og hver bygning. Faldt heeelt i staver over denne karrusel. Den Sunde og Raske Fyr ville ikke med op i den. skodkæreste.

Nede på hjørnet fra vores hotel, bag biblioteket og et videnskabsmuseum, gemte denne fyr sig. (Der lå også en tatovør på hjørnet. Der ville han heller ikke med ind.)

Place de marquies ved solnedgang. Tæt på hotellet, med masser af caféer, drinks, øl, espressoer og what not. 

Jeg siger ikke, hvem der er hvem.

Hotelkunst på et virkelig gammelt, fornemt hotel med dørvagt, krystalkroner og tykke, tykke gulvtæpper. Kan jeg huske hvad det hed? Nej da!

Giant blomstermarked, og en Sund og Rask Fyr. Dette er morgenen inden vi skulle videre, så gu’ fik jeg da ej nogen blomster. Suk.

Pretty selfexplanatory, no?

Masser af lækre kunstbutikker i den gamle bydel. Var især vild med understellet hér.

Flere billeder ved en anden lejlighed. Prøver at bestemme mig for, om der skal ansigter med på dem. Har ikke bestemt mig endnu.

Følg, like og del:
error20

Et sted mellem min røv og din røv…

Næste år har vi flere penge. Så står ferien på en uge solo – og max en weekend med familie. Det er vi allerede blevet enige om idag. Til trods for den knap så Sunde og Raske Fyr stadig er syg og tyk i halsen, vil han vist også hellere bare være to.

Blev irettesat af børnemor i dag, fordi jeg ikke skulle bestemme om hendes barn skulle have modellervoks. Havde vist ham hver eneste bøtte med indhold, fået tre gange nej, og ytrede til sidst ordene: ‘så kan du bare blive fri’. Men dét skulle jeg ihvertfald ikke bestemme. Sowwy for at jeg leger med dit yngel. Så er der ihvertfald ikke mere sjov i det.

Hvad er dealen med den slags, I mødre derude? Må jeg opdrage på dit barn, hvis dit barn er en gnom? Eller skal jeg finde mig i tungerækning, spytning, råben og skrigen og næsvished med et smil? Og gå ud fra at du på et eller andet tidspunkt begynder at opdrage dem? Jeg har ikke de pædagogiske evner som andre. Nogen gange siger jeg bare NEJ! I stedet for at forklare, hvad barnet gør forkert. Men det er nu engang sådan, jeg er. Jeg gør det samme ved min mor. Alternativet er at ignorere dem, og slet ikke lege med dem? Er det bedre så?

Men der til gengæld masser af sjov i, at vi er flygtet i seng på vores værelse klokken tyve minutter i ti, mens jeg kan høre mindstemanden græde hjerteskærende/hysterisk over at skulle sove. Godt man ikke sidder i stuen.

Og det er også virkelig sjovt, at det har regnet hele dagen, så vi kun har kunnet være indenfor. Og hysterisk morsomt at tage på tur med Sund og Rask Fyrs familie, men uden Sund og Rask Fyr – fordi han ikke er sund og rask i disse dage.

Og ja, det har regnet 12 timer idag. Savner den danske sommer nu. Den indeholder i det mindste mine veninder, mine egne forældre og en lejlighed, der kun er Kærestes og min. Lå han syg dér, kunne jeg i det mindste pakke lidt ud imens.

Pyh. Nok galde nu – men der er sikkert mere i morgen. Undskyld.

Følg, like og del:
error20

Lidt dum dag

Sund og Rask Fyr på hestepenicilin efter at have flashet kæmpemandler ved fransk humbugdoktormand. (Kunne være en mega catchy overskrift på eb.dk) Han er træt og syg og øm, det lille myr. Så er det godt at han har en kæreste og en mor der kan konkurrere i omsorg og velmenende råd. (Vinder jo klart på trøstefaktoren i bare bryster!)

Vi tog alle på stranden alligevel. Her blæste det så meget at Sund og Rask Fyr og jeg flygtede i læ. Og hér fik han endelig varmen. Vi havde fint selskab, for undertegnede er såmænd gået hen og blevet populær ved OPC. (Modellervoks og en historie om flag i hundelort gjorde udslaget). Nogle gange sætter de sig hen til mig helt af sig selv. Og nogle gange tager jeg om dem, inden det går op for mig, at jeg ikke kan lide dem.

Nå, men de byggede ihvertfald sandslotte til os, da det begyndte at regne. På stranden. I St. Raphael. For fuck sake altså! Exit Trix og svigerfamilie.

Nu er vi tilbage i sommerhuset. Nogen begynder snart at tænke på at handle og lave mad. Jeg vil dog hellige mig min vigtigste opgave – bare bryster i sygesengen.

Følg, like og del:
error20

Er der kanon i Cannes?

Okay. Nu stopper jeg med smagsløse (og forkerte) alitterationer. Men vi er rykket.

Til sommerhus i bjergene omkring Cannes. Privat pool, kølig rosé og en hel svigerfamilie. Her er lydt. I vores soveværelse kan vi høre, hvis bruseren i svigerforældrenes badeværelse drypper. So long feriesex. Og vi deler toilet, så skal VIRKELIG huske at dække brysterne til med etellerandet før jeg vader rundt i hytten.

Her er også den Sunde og Raske Fyrs bror og kone. De er rigtig søde. Det er deres to børn på 3 og 5 vist også. De er bare så højlydte. Og hurtige. Og små. Jeg er helt ude af trit med selskab i dén aldersgruppe. Men jeg håber, at det går. (Skriver hun mens yngstebarnet fejrer stuens rungende lyd med gentagende aaaææææaaaarh-lyde…)

Her er rigtig sommerhusagtigt. Smagsløst nips, stel der ikke helt passer sammen og støvet sengetøj. Svigermor tager det i stiv arm og gemmer simpelthen sagerne væk, så hun slipper for at se på dem. Det er sgu resolut.

Og udsigten! Fik jeg nævnt udsigten? Om morgenen spejler solen sig i bugten ud for Cannes og stråler om kap med enhver solnedgang. Om aftenen gløder byens lamper som et flammehav i en kamin. Det er fantastisk.   Jeg LOVER at tage billeder!

Følg, like og del:
error20

En diæt af rødvin

En dum due har forsøgt at skide på den Sunde og Raske Fyr, mens vi sad og var romantiske på en cafe.

Efter kun ét døgn kan jeg finde rundt i Nice uden kort.

Vi har drukket vin efter samtlige måltider i dag, hvis man fraregner den pandekage med nutella og banan jeg indtog gående.

Hugo Boss har havaianas på tilbud til 85 euro. Vi har 60. I alt. Not gonna happen.

Hermés har et virkelig skønt sæt tøj – med taske- til små 50.000 kroner. Det kommer heller ikke til at ske.

Men vi har vin. Masser af vin.

Jeg så en pige få en endefuld idag. Det var faktisk rigtig ubehageligt.

Vi spiller Lars HUG ad libitum, når der skal laves regnbuer på toilettet. Værelset er meeeget lydt.

Nice er nice. Det er slået fast. Men pt er jeg både for snaldret og mæt til at gøre byen retfærdighed, så i får bare et kærlighedslink:

http://www.youtube.com/watch?v=wrcyUqoC08Y

Følg, like og del:
error20

Nice vs. Nordjylland

Så trækker vi stikket. Råber pik og skrider. Tager en uge på langs.

Og hurra for det. I går beskrev den Sunde og Raske Fyr vores nye fælles lejlighed som en garage. Og han har ret. Den ligner mest af alt et opbevaringsrum for ting, der aldrig bliver plads til.

Ikke at vi ikke prøver. Men efter én dags skabssamling, udpakning og rodorganisering, var vi nødt til at køre jylland tyndt for at gøre x-lejlighed i skive ren og for at overdrage nøgle på x-lejlighed i Århus. Så der nåede vi ikke det store. Og igår pakkede vi blot taskerne, satte os i bilen og VUPTI 5 timer senere var vi i København. (Ja, jeg bor så langt væk…) Rundt regnet 740 km på to dage. Baaah!

Vi fik en nat på brors sofa og en køretur til lufthavnen klokken halv 5. Nu venter vi bare på at få lov til at gå ombord. For at tage på ferie. Og ved I hvad? Så kommer bror sgu og henter os igen, når ferien er overstået. Lækkertlækkertlækkert. Ham har jeg altid godt ku’ li’.

Er der nice i Nice? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det! De lover ihvertfald op til 28 grader i dag, og jeg har lange bukser på. Vi ender med at skulle klæde om i lufthavnen, for vi har ikke et hotelværelse før kl 13. Men jeg er ligeglad – vi har fri og vi skal på ferie…

Om der vil være tavshed her i min lille Trixyworld er ikke til at sige. Jeg har ikke brug for ferie. For mig er det ferie at skrive. At få lov at drysse tilfældigt ordgylle på verden uden en lærer, der står og slår mig i hovedet med komposition, længde og tegnsætning (obviously).

Men en blog kræver internet, og det ved jeg ikke, om jeg kommer i nærheden af. Så måske ses vi snart eller måske går der lidt længere. Hvis der gør, så vil jeg savne dig!

Følg, like og del:
error20

Hvemerdetderringer?

Jeg haaaader når telefonen ringer. Fra et nummer jeg ikke kender, og som heller ikke lader sig afsløre på hverken krak, google eller dgs. Er der flere måder at finde et nummer på, jeg ikke kender?

Især fordi der ikke blev indtalt nogen besked, jeg er færdig med min opgave, så det er usandsynligt, det er en kilde. Jeg HAR fået gemt min udlejers nummer – og er nu nææsten sikker på, hvad han hedder. Folk fra Thy er ikke så big on at udtale deres navne tydeligt – og efter 3 x ‘Hvad sagde du, du hed?’, blev det pinligt.

Og hvis det var en kammerat, hvis nummer jeg bare ikke havde fået gemt, hvorfor fulgte de så ikke opkaldet op med en sms?

Jeg hader det. Sådan helt ind i hjertet. Både fordi jeg er sårtseer, men også fordi jeg får lidt forfølgelsesvanvid, når jeg ikke kan putte opkald i en kasse: Jeg skal arbejde, lege, danse, sige nej.

Så hvem var det? Skal nok holde jer opdateret, hvis nummeret ringer igen.

Af andre nyheder, kan jeg meddele at kæresteweekend er intakt. Og Sund og Rask Fyr afværgede eventuel kvindelig indignation (både min og sin mors) i virkelig fin stil. Ved at meddele forældre, at selvfølgelig må de gerne komme til Nice i god tid, men det er usandsynligt, at vi vil tilbringe tid med dem før lørdag, hvor vi skal i sommerhus – som vi i øvrigt glæder os umådeligt til. Han var så dygtig.

Og i morgen, mens jeg får at vide om jeg er dumpet eller bestået semesterafslutningsopgave, smutter han til Thisted og underskriver kontrakt. Og måler lejlighed. Og alt godt fra havet.

Er dog stadig lidt bekymret for 23-årig enlig mor. Vil virkelig gerne vide, hvad der skete der?

Følg, like og del:
error20

Akavet brok

Vi skal til Nice til sommer. I Fraaaance.  Med den Sunde og Raske Fyrs forældre. De har simpelthen inviteret os en uge i sommerhus med hans bror og dennes familie. Virkelig pænt af dem. Det bliver så hyggeligt. Og da jeg stadig er SU-mode, bliver det også min eneste ferie.

Vi har selv sørget for flybilletsbestillingen derned. Og har -først ikke med vilje – bestilt en billet til to dage før, de andre ankommer. Men vi nåede frem til, at det er skidesmart. Så tager vi bare to nætter på hotel i Nice og har lidt kvalitid sammen. Bare kæreste og mig. Så kommer de andre om lørdagen og vi tager i sommerhus.

(Han var i øvrigt vanvittigt fuld i det dér København i går, og ringede for at fortælle mig, at han elskede mig ‘helt inde fra hjertet af’. Det er da for sødt.)

Men altså. Svigermor er noget bedre kendt i Fraaance end os, og hun spurgte til hotellet. Aner ikke noget om hotellet, så jeg sendte hende bare navn og adresse. Hvorefter denne besked skete:

“Hej igen. Det ser ud til at ligge rigtig godt -ikke langt fra blomstertorvet mm. Og meget centralt i øvrigt. Tror vi booker til os også fra fredag til lørdag. Knus”

Var det lige min romantiske weekend, der røg dér? Jeg kan ikke finde ud af det?

Følg, like og del:
error20

Nu som pensionist

Så så man lige mig. Og Rikke. Og P og hendes bror Rasmus. Og den Sunde og Raske Fyr. På Oslo-båden.

Med morgenmadsbuffet, sutsko på gangene, læbestift på tænderne (mændene – not so much), og underligt samvær.

Vi vidste godt det ville blive sjovt, når man smider et (indrømmet) teenage-forelsket kærestepar, singlepigen og storesøster med utrolig høj og nyligt konfirmeret lillebror på tur sammen, men nu havde vi alle tid.

Bezzerwizzer ftw, tomme diskoteker, morgenvækning klokken 8, minus sytten grader i Oslo – en heeeeel dag, og samtaler om alt fra afføring til… indtagelse?

Jeg fik masser af kys efter 14 dages sur sygdom hos de gamle. Jeg fik masser af godt selskab og vi blev alle forkælet som konger og baroner af den kære Birgit.

Ville egentlig have købt en masse toldfrie gaver og tøj. Endte med ét par bukser og to liter sprut, som nu kan vente på, at lever gider tale med mig igen. Thank god I’m pretty – ’cause I’m just not that bright.

Nu er der købt gaver. Gider snart ikke mere. Specielt ikke, når jeg allerede ved, at mor og far køber mig en indbo-forsikring. Den kan ikke pakkes ud og ikke tages på.

På den anden side er jeg jo som sagt ikke til at stille tilfreds. Så bliver foreløbig glad, hvis bare storebror når hjem til jul og den Sunde og Raske Fyr vil lege.

Følg, like og del:
error20

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)