Dovenskab

Som den store, stygge editor jeg er, besluttede jeg igår at meddele min redaktion, at vi arbejder hjemmefra i dag. For der arbejder jeg bare allerbedst.

Er ihvertfald sikker på, at det forbedrer min effektivitet gevaldigt, når jeg lokker den Sunde og Raske Fyr til at blive en ekstra nat, og sove længe hos mig mandag morgen. Den slags kommer der altid stor arbejdsiver ud af.

Det giver også rigtig meget produktivitet, når jeg, straks efter Sund og Rask Fyrs exit, smider mig i sengen, i stedet for ved mit bord og tænker ‘Jeg kan da godt ligge ned og arbejde. Hvor lagde jeg nu fjerneren?’.

Synes også det stiver mit image som tjekket superboss godt og grundigt af, at jeg pt. spiser pålægschokolade. Solo. Altså, uden noget til. Og direkte fra æsken.

Og så fremmer det viiirkelig samarbejdet i min gruppe, at jeg har meddelt svensken, at hvis hun ikke får fingeren ud og afleverer inden for 57 minutter (hvor deadline vel og mærke er overskredet med 3 timer), så får hun ikke redigeret sin historie. Af mig, i det mindste.

Er i øvrigt lidt træt af, at jeg kalder den Sunde og Raske Fyr for Sund og Rask Fyr. Var der ikke én af jer erfarne bloggere, der kunne have advaret mig om, at man skal vælge korte navne til folk, man nævner tit? Som Bo. Eller Ib. Suk, det kunne gøre min dag meget nemmere…

Havde en fantastisk idé om at træne idag. Og købe ind. Frugt, tænte jeg. Og yoghurt. For helt ærligt? Efter projektet med Nanna er jeg sgu blevet lidt småf.. ja, ik’?

Siger ikke at det er Nannas skyld. Men hun har fordøjelse som en ged. Sværger! Den pige kan æde alt, mens jeg ikke kan se på en pomfrit, uden min røv blæser op til dobbelt størrelse.

Og nu kan jeg godt mærke det. Så skal igang med at træne.

Men indtil jeg får taget mig sammen til at træne jævnligt og fråde frugt til morgenmad (I stedet for pandekager… Med farin…), tror jeg, at jeg vil investere i nye pumps, så jeg kan få lækre stænger og løftet røven – altså bare indtil den kan sidde af sig selv igen. Hæ!