Tag: Bøger

4 måder jeg får ro i følelserne på

Tiden er forbi, hvor jeg med vold og magt forsøgte at undertrykke mit indre stormvejr for så at ligge vågen den halve nat og ruge og argumentere inde i mit hoved. Jeg gider det simpelthen ikke mere.

Bevares, jeg er stadig nogenlunde cool på mit stadig forholdsvis nye arbejde, men de har altså heller ikke sat mit pis så voldsomt i kog endnu, at det har været et problem.

Men i de korte måneder, hvor jeg forsøgte mig som tillidsrepræsentant og forhandlingstype på mit gamle job, der var jeg ved at stille træskoene. Ikke kun over uretfærdighed og manglende fremskridt i forhandlingerne. Men over slipsetyperne, de kølige, beregnende “det regnede du vel heller ikke med”-attituder, der påklistrede sig selv betegnelsen “professionel” og holdt fast på, at det jo var jobbet og ikke mennesket, de forhandlede med og ud fra.

Men ved du hvad? Jeg gider ikke bestride et job, hvis der i det ikke er plads til, at jeg også er et menneske. Et menneske som bliver rasende, når jeg føler mig uretfærdig behandlet. Et menneske som bliver ked af det, når jeg føler mig utilstrækkelig – og det er andre, som har plantet følelsen i mig. Det menneske skal der være plads til, også når jeg skal være “professionel” og udfylde en rolle. Det har jeg besluttet.

Men for helvede – det skulle jo slet ikke handle om det. Det skulle derimod handle om, hvordan jeg alligevel fik lov til at sove, sidst jeg væltede rundt i et følelsesmæssigt stormvejr. 

4 måder jeg får ro i følelserne på

<!– wp:paragraph –>
<p>Og lad mig være ærlig. Det sker jævnligt for mig. Og ikke altid af store udefrakommende begivenheder. Ud over, at jeg kan stå og småtude ned i de frosne rejer i Meny de første dage af min menstruation, så er jeg også ret følsom overfor tavshed. Fra venner eller familie. Jeg bliver skør i hovedet, hvis jeg sidder stille inde for længe, og jeg kan slet ikke hænge sammen- og få samling på mine følelser, hvis jeg ikke engang imellem får lov til at være alene. Sådan er der så meget.</p>
<!– /wp:paragraph –>

Men her er fire ting, jeg gør, når følelserne bruser:

 

1) Jeg går ud til vandet. 

Nogle gange er det nok bare at sætte sig ved en Brygge eller på en bænk ved Christianshavns kanaler, men allerhelst skal jeg ud til en strand. Til rigtigt vand.

Sæt dig ved vandet. Kig på det. Tag varmt tøj på og en kop kaffe med, så det ikke er kulden, der får dig til at trave afsted igen.

Jeg kan lide at tælle bølger. Det er noget med, at hver 7. bølge er lidt større end de andre – og jeg prøver at finde et mønster i bølgerne. Vandets lyde, vinden ved stranden og en uendelig horisont er gode til at dulme nerver til ro.

4 måder jeg får ro i følelserne på

2) Headspace

Kender du appen? Det gør de fleste vel efterhånden, men hvis du ikke gør, så er Headspace en app, som er indtalt af Andy. Hans rare mildt britiske stemme guider igennem talrige meditioner – for en pris. Men man kan få 10 meditationer gratis – en slags indførsel, et gateway-drug. Og det er værd at prøve.

Hvis du – som jeg – aldrig har evnet reel meditation uden guide. Hvis tankerne alligevel bare flyver og flyver og flyver, og du pludselig er i gang med at overveje på hvilken side af vejen til Mostar fra Sarajevo det var, at du fik det der helt fantastiske grillede lam, så kan det være rart at lade andre hjælpe med at holde dig på sporet. 

Savasana til sidst i yoga-timer er også god til dette, men den er tit (altid) bare for kort – med mindre man har scoret sig 1,5 timer med 0,5 times guidet meditation, og det er kun om onsdagen, sååå..

4 måder jeg får ro i følelserne på

3) Nayyirah Waheed – eller din foretrukne digter, der har noget klogt at sige, eller en bog som trækker dig et godt sted hen.

I tilfælde af tæt-på-sammenbrudsfølelser kan jeg anbefale:

Morten Nielsen: Jeg ser nu i nat

Michael Strunge: Natmaskinen og 19. juni 1983, 25 år. København

Rupi Kaur; hele digtsamlingen Salt og også opfølgeren the sun and her flowers. Men mest Salt, hvor smerte og heling går hånd i hånd, som i The Hurt og Heal, der står lige overfor hinanden i bogen.

Paulo Coelho: Alkymisten

Antoine de Saint-Exupéry: Den lille prins

Frances Hodgson Burnett: The Secret Garden

Bear Heart: Vinden er min moder

waheed

 

4) En designated ven, du kan ringe til.

Denne kræver både sårbarhed, men også lidt planlægning. For naturligvis er det mega sårbart at dele, når du er overvældet af følelser af den ene eller anden grund. Men det hele bliver bare så meget mere håndgribeligt – og ligefrem mindre – når du siger det højt til et menneske. Et menneske som ved, at deres rolle er at lytte og lade dig tale. Ikke at forklejne din oplevelse, men udvise forståelse og give dig luft.

At have en ven eller to, du ved, du kan ringe til – og som omvendt må ringe til dig, når det brænder på hos dem, er en gave. Vi sender en sms først “Har du tid til, at jeg ringer?”. Og nogle gange har de ikke. Men når de har – og det gør vi os umage for at have – så er det en lettelse.

4 måder jeg får ro i følelserne på
Følg, like og del:
error20

Vinder af tegneserie

Line M skrev:

“Når den to-årige kommer trippende ind midt om natten og man pludselig deler dyne med både barn, tøjhund, stofkanin, flyvemaskine og tre sutter. Selvom man er træt ligger man lige et øjeblik med et smil på læben og lytter hans vejrtrækning. Og den lille hånd på ens kind er det bedste kærlighedstegn.”

Og random.org mente, at kommentar nummer 8 var lige den rigtige til at vinde “Os To”.

IMG_20131126_0920532013-11-18 10.32.13

Tillykke med den. Der er en mail på vej til dig.

Men mange af i andre havde også rare hverdagsglimt. Mit yndlings kom fra en anden Line. Nemlig Line K, som skrev:

“For nogle år siden var jeg med min (på det tidspunkt) 2.klasse i sne og storm på en skøjtebane. Nogle havde skøjter med, andre tumlede rundt på støvler og knæ. De skiftedes lidt til at prøve skøjterne. En af drengene – en rødhåret dreng, med vidunderlige fregner og lidt for lange ben – kom endelig på skøjterne, efter laaang kamp, og råbte til mig, gennem sne og blæst og tumlende børn: ‘SE! JEG KAN!’
DET måler man ikke i PISA.”

For satan, det er et rart glimt. Og jeg kan slet ikke lide børn (?!)

Skal i øvrigt hilse fra en dejlig weekend og sige, at nu har den Sunde og Raske sunget Enter Sandman som karaoke til min fasters 50 års fødselsdagsfest. Bagefter tog vi tre kilo rødbeder med i byen og hang dem i garderoben på Boogies. Så kan weekenden vist ikke blive meget bedre.

Følg, like og del:
error20

Vind kærlighedstegneserie

Annes Ole, som har forlaget Damgaard Media, har givet mig lov til at udlodde et eksemplar af Philippa Rices tegneserie ‘Os To’

Hæftet er fyldt med hverdagsglimt fra et parforhold. Nogle kan jeg genkende. Nogle ville jeg ønske, jeg kunne genkende, men med mig udenbys flere gange om ugen (og snart i Barcelona i et lille halvt år) og den Sunde og Raske i arbejdsmode 80-100 timer om ugen (Kunne lige så godt være 1000, men han kan så godt lide det), så må vi sætte pris på hver eneste chance vi får for at falde i søvn i hver sin ende af sofaen til en dårlig film.

Philippas glimt er søde, skønne og meget genkendelige. Og nu kan du også vinde dem.

Det eneste du skal gøre er at fortælle mig om et af dine glimt. Det behøves ikke være et kæresteglimt. Det kan være et mor-glimt, et veninde-glimt eller et typisk-mig-selv-glimt. Men fortæl mig om et øjeblik i dit liv, der både er helt normalt men også et dejligt snap shot at tænke tilbage på.

Jeg trækker lod om en vinder på næste mandag – den 25.

IMG_20131118_103102

(Se venligst bort fra: Spejlvendt skrift, så det ikke fremgår tydeligt, at hæftet hedder Os To, Morgenhår og manglende make up. Det er mandag morgen forgudsskyld)

2013-11-18 10.32.13

Mit glimt?

Den Sunde og Raske døjer med lidt skinnebensbetændelse. Ikke meget, men nok til, at han har besluttet at gøre noget ved det, så det ikke bliver værre. (I husker nok et marathon, løbeture hver søndag og hvad ved jeg af overskudsagtige ting, som jeg slet ikke forstår)

Så i fredags, mens mine forældre var på besøg og hyggede til Vild med Dans, kom den Sunde og Raske spankulerende ud fra badeværelset i pull over og boxershorts, med ét behåret ben og et ben nybarberet som en barnenumse.

Han havde købt kinesiotape, og for at det kan sidde bedst fast, måtte hårene altså af. Da begge ben var barberet, fik jeg med hjælp fra en youtube-video lov til at tape dem ind fra ankel til knæ. Mens jeg gjorde det, gik det op for mig, at jeg i parforholdets hellighed vist nok ikke har barberet ben siden en gang i august.

Hvem er så manden i forholdet nu? Jeg har i hvert fald flest hår på benene…

Følg, like og del:
error20

Vinder af Morans Feminisme kick start set

– Jeg får alvorligt ondt i hovedet når folk snakker om “kønskvotienter” til diverse topposter, jeg ville aldrig betræde sådan en stilling hvis der var den mindste sandsynlighed for at jeg var der på grund af en kvote, for så var jeg måske ikke den rette til jobbet. Uden kvotient vil jeg dog ekstremt gerne.

– Jeg får også ondt i hovedet når selvproklamerede feminister laver mine personlige valg til “samfundets” valg. Nej, jeg barberer ben fordi jeg har lyst, ikke fordi samfundet siger at jeg skal, jeg elsker nybarberede ben, punktum!.

– Jeg er ligeglad med om diverse cafe ejere forbyder amning på deres cafeer. Det er deres Cafe deres regler. Jeg bliver træt når folk gør et problem ud af det.

– Jeg bliver glad og ser lys i fremtiden når der er masseprotester i Indien imod indiske mænds “ret” til at voldtage kvinder.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vinde bogen, er personligt ret forvirret når det kommer til det her med feminisme. Jeg synes det er lettere at vurdere ud fra enkelte sager, men hvilke sager handler egentlig om feminisme??

Ordene er Katjas, og random.org valgte, at hendes kommentar – nummer 10, skal vinde Caitlin Morans ‘Kunsten at være kvinde’.

2013-09-22 14.24.08

Katja, der er en mail på vej til dig.

Men i andre. Altså, jeg ved godt, at jeg ikke kan dele min eksemplar med jer alle, men jeg vil godt gå med til, at den skal ud i verden, som hende Dines har initieret på egen blog. Og jeg starter fra enden: Husmoder. Der er helt sikkert madrester i. Og jeg skriver ikke nogen tjekkede noter i marginen. Måske markerer jeg de forfærdelige fødsel-og-abort sider, så de er nemme at gå uden om. Og så vil jeg ellers gerne bede dig om at give den videre, når du er færdig. Ok?

Og til alle damer, der har det lidt stramt med feminisme som koncept. Så anbefaler jeg at læse kommentarfeltet til det indlæg, hvor jeg udloddede bogen, for der bliver virkelig tænkt nogle fine tanker, synes jeg.

Tak fordi i gider lege med. Måske jeg skulle pille en af mine egne favoritter ned fra boghylden og forære den væk næste gang? Så kommer der helt sikkert en note i forordet…

Følg, like og del:
error20

Bogvinder

Okay okay, så jeg havde mere travlt med at blive fuld i går, end jeg havde med at få annonceret vinderen af Svalens Graf her på siden. Sowwy.

Den heldig er Laura, som skrev: At gå alene om natten… jeg kan ikke klare det! Jeg ser farlige mænd (og kvinder) over det hele!, da jeg spurgte, hvad i var mest bange for.

Og mens den var reel nok, gjorde det mig også glad, at så mange deler min angst for ‘It’ af Stephen King og babyer. Og at en enkelt af jer kan stille træskoene af at tænke på Lassie-filmene. Ha!

Men som et par af jer også påpegede, så er den værste angst nok altid den, der foregår i hovedet på os selv. Fantasien og hjernen, når de arbejder imod alle de gode tanker. Se, dét er noget at være bange for!

Lad os satse på, jeg snart får sendt flere bøger min vej, som kan komme videre til jer. Tak fordi i ville være med.

(Ps. Laura vandt via siden random.org, som valgte nummer 7 ud af mulighederne 1-20. Jeg har et screenshot, men jeg kan ikke finde ud af at sætte det ind. So trust me).

Følg, like og del:
error20

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)