Jeg har tænkt. Og tænkt, og tænkt, og tænkt. For hvad er vi? Er vi venner? Er I kunder, og jeg er en sælger? Er jeg sådan en, der ved ting – og gider I fortælles ting, eller bliver det træls, når jeg vidensdeler, underviser eller prædiker?
Og hvad er jeg for jer – og ikke mindst for mig selv som blogger. I mine unge blogger-år har jeg delt meget. Om alkoholmisbrug tæt på livet, om kærestesorger og mennesker, der har misbrugt min tillid. Om mit eget mindreværd og min terapi væk fra dette.
Dele af det vil jeg blive ved med og holde fast i, men jeg har så småt opdaget, at jeg har en linje. En forskel mellem om det jeg deler er personligt – om det er noget, der står mit hjerte nær, noget jeg brænder for, noget jeg reelt ved noget om og har en holdning til, eller om det er privat – om jeg deler konflikter, hænger mennesker (eller mig selv) ud, om jeg deler noget, hvor jeg vil blive ked af det, hvis nogle tager det videre, svarer mig imod eller hænger mig ud.
Jeg vil altid være personlig. Det at blogge er at give små facetter af mine tanker og min personlighed videre i håbet om, at I derude kan finde genkendelse, morskab, ny viden, indsigt eller samhørighed.
Jeg vil ikke være privat. Jeg vil ikke skrive ting, hvor jeg risikerer at fortryde det senere, fordi jeg var for vred eller ophidset, da jeg for til tasterne. Så vi kan godt tale om, at jeg har fået mit hjerte knust eller at jeg har så på sjælen, men du kommer ikke til at høre om det, mens det sker.
Mens de tanker har formet sig i mit hoved, har jeg samtidig tænkt: Hvad er det her? Er det privat, når jeg på Facebook giver min uforbeholdne støtte til TUBA, fordi de har betydet noget for mig? Eller er det et personligt islæt på en god sag?
Er det privat, når jeg skriver om at kaste op af tømmermænd en søndag, eller er det personligt? Hvor går grænsen?
Jeg tror, den et klar i nogle tilfælde. Og i andre tilfælde, knap så klar – men måske også knap så vigtig.
F.eks. har jeg ikke et rigtig godt svar på, hvad det her fraklip fra min seneste makeup-video er:
Men hold. nu. kæft, hvor jeg grinte, da jeg opdagede det.
Og helt ærligt, er det værd at være trendy makeup-blogger, hvis jeg ikke må have bar røv undervejs?
Der findes en makeup-børste til alt, og jeg kan ikke nå at tale om alt i en enkelt video.
Så vi lægger for med huden i en video, hvor jeg lægger colour correct, foundation, concealer, blush og setting pudder med børster.
Kig med og få gode råd til valg af børster og hvordan du skal bruge dem på huden for at få det bedste resultat.
https://youtu.be/vCh_1WhOJfg
Som sagt i videoen, så er baggrunden for denne video en kommentar, som Ditte har smidt med et spørgsmål om makeupbørster – og hvorfor hun altid ser beauty-bloggere gøre stryge opad og nedad og ikke opføre sig ens.
Og sandheden er nok, at vi gør, hvad der fungerer for os, men det skal ikke afholde mig fra at komme med mine råd om, hvad der virker for mig – og som måske også kan virke for jer.
Jeg elsker, når I har spørgsmål og forslag – bliv endelig ved med det. Det giver trods alt mere mening, at jeg lytter til jer, end at jeg bare sidder og taler med mig selv i de her videoer.
Hvis du ikke har været med fra starten er her et par af mine tidligere makeup-videoer:
I dag skal vi tale lidt om de forskellige måder, man kan bruge pudder til at “sætte” sin foundation. Hvis du oplever, at din foundation eller concealer rykker sig eller bliver meget olieret i løbet af dagen, kan en af disse metoder hjælpe dig til at holde din makeup på plads og mat i længere tid.
https://www.youtube.com/watch?v=9LIvFcGXTjg
Her er, hvordan de to sider ser ud i forhold til hinanden. Som altid taget med selfie-funktionen bliver venstre til højre – billederne passer altså med, hvordan jeg vender på videoen herover.
Man kan tydeligt se, hvordan den store mængde pudder har lagt sig som et glat lag polyfilla over den ene side af mit ansigt – og det er altså det, baking kan. Men det er også meget lyst og en lille smule dødt.
Forfra ser man forskellen langt mindre:
I mere klart lys, ses det måske en smule, men uden close up synes jeg ikke, der er synlig grund til at gå amok med store mængder setting powder på en almindelig torsdag. (Undskyld, at jeg ligner en, der har røget en giga bønne. One can only dream)
Men tæt på, synes jeg godt, man kan se, hvad pudder kan. I rigelige mængder. For en god ordens skyld, understreger jeg lige, at jeg HAR lagt blush og at mine bryn er tegnet op på billederne. Ellers var det blevet lidt for Halloween-spøgelset.
Videoen kan lidt ses som en fortsættelse til sidste uges snak om foundation og svampe. Jeg er btw efterhånden ret glad for mit kamera-setup, men jeg tror, vi skal holde os til at filme med det opsatte lys og ikke for meget dagslys ind fra siden – selv om det passer godt til rolige formiddage. Men så må vi bare igang med fest-makeuppen – den passer til aften-filming og måske et glas rødvin.. Hæ. Jeg planlægger at følge op med læserforespørgsler den kommende tid – så stay tuned.
Indtil da, kan du jo øve dig på at lægge den hurtigste morgenmakeup med de produkter, jeg synes klarer projektet nemmest:
https://www.youtube.com/watch?v=yVlUzdZNbmo&t=2s
Eller bare følge op på mine bedste huskeregler, når du shopper makeup og ikke har lyst til at bruge hele børneopsparingen/voksenlønnen/su’en og så videre.
Makeup-videoer er tilbage, og i dag handler det om svampe, beautyblenders og en eksotisk nyanskaffelse – som du kan vinde søsteren til. Der er tricks til at bruge dem og en test af to, der på papiret skal gøre stort set det samme, selv om den ene koster dobbelt så meget som den anden.
Vi iler til ugens video, som er 10 minutter – tre svampe og ét meget morgentræt ansigt med ditto frisure.
https://youtu.be/YThKTbO3XDE
Sådan her så mit ansigt ud helt tæt på, efter jeg havde brugt de to svampe:
Det er den klassiske beauty-blender til venstre på billedet (min rigtige højre) og den nye fra Kiko Milano til højre på billedet. Jeg synes, det er tæt på umuligt at se forskel. Kan du se forskel?
Kan vi i øvrigt lige tage en snak om morgenlooket i kommentarerne – er det ok, at jeg er lidt træt og mat i sokkeholderne i starten af videoerne? Der er mange dygtige youtubere, som altid byder velkommen, mens de ligner en million og så ligesom klipper ’tilbage’ til, da de gik i gang. Vil det være nemmere at tage seriøst? Eller er mig og min morgenkaffe ok?
Men som jeg sagde i videoen, så har jeg en ekstra svamp, som du kan få fingrene i. For at være med i lodtrækningen, skal du hoppe over på Instagram, og følge mig der og smide en kommentar om, om hvilket (hvis nogen) af mine råd der har hjulpet dig indtil videre.
Hvis du ikke har fundet et råd, du har taget til dig, må du gerne smide en kommentar med forslag til, hvilke slags makeup-videoer du har lyst til at se.
Ved du ikke, om jeg har givet gode råd? Så kan du tjekke mine gamle videoer her og her og her.
I går var det lidt trægt, at jeg havde lovet Amalie, at vi skulle finde lige præcis de produkter, hun havde brug for. For selvfølgelig var to ud af tre ting, vi havde talt om, udsolgt. Og når man står der i Sephora og egentlig havde glædet sig til at købe noget, så kan man nemt komme til at tænke “Nå, men hvad kan jeg så købe i stedet?”. Det er en farlig tanke – for mig, fordi det ofte betyder, at jeg finder en rød læbestift, som er det nemmeste at vælge. Men jeg har fem liggende i skuffen derhjemme. For jeg kan godt lide bestemte farver! Og jeg udfordrer ikke de farver ret meget. Så der er INGEN grund til at trøstekøbe et produkt mere i samme kategori, bare fordi min pudder var udsolgt. For Amalie betød det også, at vi lige tænkte “Hvad med en BB-cream så?”. Men måske er det ikke lige her og nu på gulvet uden at ane, hvad der står på hylderne, at man skal træffe en beslutning om et produkt, der skal matche huden perfekt og gøre samme job som en ansigtscreme. Der skal lige research til.
Hvis du får hjælp: Se på din ekspedient
Når man står lidt rådvild mellem hylderne og ikke kan finde ud af, hvor man skal starte mellem de 18 muligheder for at få en ny foundation, concealer eller blush, så er de der. “Kan jeg hjælpe dig med noget?”-damerne. Og det kan de tit. MEN. Gør lige dig selv en tjeneste at kigge rigtigt på dem. Sådan grundigt. For blandt de dygtige makeup-artister og brand-eksperter, der går rundt og rådgiver om makeup i Magasin, Sephora etc., så er der altså også nogle damer, der bare er der. Som et job. Som sælgere. Og det kan du godt se på deres makeup. Så hvis du får gode råd om farve, produkter og applikation, så gør lige dig selv en tjeneste og kig på dem og spørg dig selv “Synes jeg, hendes makeup ser god ud?” Hvis ikke, så skal du måske ikke lade hende afgøre, hvordan din makeup skal se ud.
De er sælgere først – hjælpere second
Jeg havde lovet Amalie hendes livs bedste øjenskygge-base som without a doubt er Mac Paint Pot-øjenskyggerne. De er egentlig øjenskygger, men farven Soft Ochre er perfekt til min gule hudtone som en øjenlågsprimer, der holder øjenskygge på plads og forhindrer, at den lægger sig i folderne på øjet. Farven var dog for gul til Amalie, så vi bad om farven Painterly. Der er mildt rosa pigmenteret og derfor passer meget bedre til røde hudtoner. Men som var udsolgt. I stedet fik vi præsenteret en anden farve, som var endnu varmere i farven og rent faktisk så ud som en reel øjenskygge og ikke bare en base – og her skal du altid lige slå bremsen i. Når du beder om noget, de ikke har, vil de altid prøve at tilbyde dig noget andet. Uagtet, at det de tilbyder dig ikke lever op til det, du ikke kunne få. På samme måde skal du ikke bare stole på, at en anden pudder kan gøre det samme som din favorit, der er udsolgt. For de er så forskellige som… Ja, ting der er meget forskellige. De kan alle være gode, men hvis du kender dit BEHOV, skal du ikke gå på kompromis med et andet produkt.
Kræv din tester
De har dem i skuffevis og kassevis og de har små flasker og bøtter, de kan pumpe produkter ned i. Det kan godt være, de ikke nævner det selv, men du skal øve dig på at bede om testere. Når du prøver en foundation eller concealer eller andre cream-produkter, så er det bare ikke en særlig troværdig repræsentation af din virkelighed, at klatte noget på din hud sidst på eftermiddagen ved siden af den makeup du har (eller ikke har) haft på hele dagen. Du skal have ro til at prøve den hjemme, i ro og mag med dine andre produkter og se, hvordan tingene spiller sammen. Hvordan farven passer dig. Og hvor lang tid produktet holder på din hud. Det er vanvittigt at skulle kaste 250-500 kroner efter et produkt i blinde. Så bed om en tester, og bed gerne om nok produkt til to dage. De skal give dig den, og jeg har aldrig oplevet sure miner – de tilbyder det bare ikke selv, for en tester betyder, at du ikke køber noget i dag.
Kræv gennemsigtighed i Sephora og lign.
I makeup-afdelinger som Boozt, Sephora og lignende går der en masse søde damer rundt og hjælper dig med at vælge. Og de er allesammen ansat af hver sit brand. Så hvis du står foran Fenty og overvejer at købe noget, og hende der hjælper dig, lige pludselig taler om Makeup Forever eller et helt tredje produkt – ja, så er det nok fordi, hun arbejder for dem. Så spørg dem lige. Når de tilbyder dig hjælp. Spørg “Er du fra (indsæt selv det mærke du kigger på?”. Selv hvis du ikke kigger på noget bestemt, er det bare bedre at vide, hvem de repræsenterer – det giver dig bedre mulighed for at bruge deres råd til noget.
Walk around / 24 timers-reglen
HVER gang jeg er i Sephora vælter jeg mig i Rihanna’s glimmer-dimmer fra Fenty Beauty og går derfra som om jeg er en disko-kugle. Og jeg elsker den, og jeg har altid lyst til at købe den. Men jeg gør det ikke, for når jeg går hjem, glemmer jeg den igen. Jeg synes altså, den er sjov. Men jeg sidder ikke og mangler den, når jeg ligger min egen makeup derhjemme. Så når du prøver ting – så gør netop det. Prøv dem. Tag dem på videre, både så du kan se, om de holder eller ændrer udseende på din hud. Men også, så du kan mærke, om du rent faktisk stadig går og sukker efter produktet dagen efter. Det forhindrer altså en del ligegyldige impulskøb. Trust me.
Tag din ondeste veninde med
Ved du, hvem du kan stole på? Hende der fortæller dig, når du ligner en 12-årig der har fået fingrene i mors makeup-pung. Hende, der fortæller dig, når du har noget mellem tænderne og hende, der tager tykt pis på dig, hvis du i modens navn har kombineret tophue og trench coat, mens andre stadig går i shorts. Tag hende med, for hun skal nok fortælle dig, hvis du ligner et fjols – det kan man ikke stole på ekspedienter til at gøre.
Når du skal ud af døren, og det skal gå stærkt, handler det om at vælge produkter, der virker og vide, hvad der er vigtigst for dig.
En sød læser mindede mig om, at jeg engang i tidernes morgen pralede med, at jeg kan lægge makeup på fem minutter. Videoen her er 12, men det der tager tid er at tale, tale, tale. Det gør jeg til gengæld meget.
I dag får i altså en gennemgang af, hvordan jeg lægger makeup, når det skal gå hurtigst. Og helt ægte autentisk filmede jeg den i morges, lige inden jeg skulle på arbejde. Rimelig gonzo. Rimelig træt type, så det er derfor, jeg både hvisker og har rusten stemme.
Men læg til gengæld mærke til kvaliteten! Jeg har raidet Amazons bedst anbefalede (læs: billigst og bedst) sager til lys, optagelse og lyd, og nu har vi simpelthen et video set-up lige ved siden af baren hjemme i lejligheden. Så er det vel kun et spørgsmål om tid, før vi skal lægge makeup og drikke vin sammen…
