Ukomplet liste over forsætter for mit syvogtyvende leveår:
– Genvind evnen til at gå baglæns i bro
– Hold op med at drikke mælk af kartonen i andre menneskers hjem
– Løb på stranden iført bikini og don’t give a fuck
Året der gik
Hvad nytåret lærte mig:
– Jeg er nået den alder, hvor folk kommer med værtindegaver. Det er sgu da awesome!
– Dog vil der gå en rum tid, før jeg kan overskue den værtindegave, der bestod af to flasker rødvin.
– Det er liiiige sent nok at gå på jagt efter en luftmadras til overnattende gæster PÅ dagen.
– Min evne til at gennemskue, hvor meget folk drikker, forsvinder, når jeg skal regne det ud for mere end fire personer. Der er vin, sprut og sodavand til hele første kvartal gemt i lejligheden nu.
– Cecilies kæreste kan synge meget indlevende med på overraskende meget af N’Sync-kataloget.
– Når det ringer på døren klokken otte om morgenen, og Stine gerne vil ind igen efter sin bytur, er der absolut INGEN grund til at forsøge at SPRINGE op for at LØBE ud at åbne.
– I hvert fald ikke, hvis du skvatter i en jakke på gulvet og vælter fuldstændig ukontrolleret ned over et sengebord, men ribbenene først. Av.
– Når ingen vågner af dit stunt, er der ikke nogen grund til at gøre et stort nummer ud af det.
– Dagen derpå er det bedst at spise sallos-bolcher eller drikke solbær-saftevand. Det smager bedst, når du kaster op. Du skal ikke spise piller, chips, yoghurt, havregryn eller noget som helst med mælk, før du er sikker på, det bliver nede.
– Vi skulle have ringet til udlejeren om den forpulede pisopvaskemaskine for længst. Kan i dag se frem til at vaske hele nytårsfestens efterladenskaber op i hånden.
– Man kan sagtens ligge fire i vores sofa, når den er slået ud.
– Jeg skal aldrig mere blande vin, øl, vin, vodka, champagne, rom, contreau og kahlua.
Godt nytår fra mig og mit blå mærke forestillende voldemort:
Skal vi ikke bare fortsætte med at lave forsætter, vi hverken kan eller vil holde?
Årets forsætter:
Rikke: “Jeg vil være mere som prinsegemalen i år”
Mig: Hold op med at gå med grimt tøj. (Nemt nok, tager kun det pæne med til Spanien.
Den Sunde og Raske: “Leve lidt mere sundt” (Siger manden, der løber marathon, starter HVER dag med en grøntssagssmoothie og i skrivende stund præsterer en kampvægt på 64 kilo. Alle kvinders drømmevægt. Grrrrrr).
Far: “Blive ved med at lade være med at drikke og spise lidt mere kage”
De løsere af slagsen:
– Træn og æd noget grønt, så kroppen igen kan klemmes i yndlingskjole fra Designers Remix
– Lær spansk
– Gå mere i bad
– Worry less. Træk nu for heeeelvede bare på skuldrene og kom videre.
– Gå med strammere bukser.
Er der noget, jeg har glemt?
Så ved jeg julen kommer
I går pyntede vi op. Hørte julemusik. Dansede kinddans der, hvor der skal stå et juletræ fra på lørdag.
I Lidl “kom jeg til” at købe for små 150 kroners blandet skumslik, chokolade, brunkager og honninghjerter. Og pludselig. Midt i Bamses jul på Muligvisvej, kvalmen fra den billige tysker-chokolade og banden og svovlen over, at vi hverken har hylder eller billeder oppe i lejligheden (Bevares, vi har også kun boet her halvandet år), kom den snigende. Julestemningen.
Den hvor man lige sukker dybt. Husker året med kælken. Skænker et glas mælk til kagen. Kigger nogen i øjnene og siger forelskede ting og skriver fem julekort, som der er en reel risiko for, jeg aldrig får sendt.
Jeg elsker det.
For mig er julestemning at åbne kassen med julepynten i og gense glimmerkuglerne og komme i tanker om ting, man havde glemt. Det er julestemning at høre ‘Driving home for christmas’. Det er julestemning at spise det første honninghjerte. Det er julestemning for mig.
Men hvad er julestemning for dig, tænker jeg. Mest fordi, jeg også vil lave en konkurrence. Jo sgu! En Instagram-konkurrence.
Tag et billede af noget, der er julestemning for dig. Tag det med @trix5k og #såvedjegjulenkommer.
Jeg trækker lod den 16 december om et eller andet julelækkert. Ja, jeg har ikke lige fundet på hvad endnu. Skal lige prøvesmage lidt flere muligheder først. Men det bliver sukkerfyldt og julet, tør jeg godt love.
Har i lyst til at lege med?
Jamen, er det ikke meget normalt?
Hvor mange af de ting, du går rundt og gør til dagligt, bilder du dig i dit stille sind ind, at alle andre også gør?
Jeg gik faktisk lidt og troede, at vi alle var ens. Mere eller mindre. Nu er jeg jo igennem hele min Strungeelskende-ungdom og erkendende, realistiske knap-så-ungdom blevet trampet i hovedet med, hvor LIDT specielle vi alle er og hvor meget vi ligner hinanden og gør det samme og tænker ens, selvom vi går rundt og føler os så alene i det store fællesskab.
Men der er visse ting, som jeg gør. Mange andre gør dem nok også. Men sandsynligheden for at de gør alle de samme ting, som jeg må alligevel være lille.
Jeg slutter altid mine interviews af med ordet “alletiders”. Jeg er glad for, at det er mig og ikke mine kilder, der skal løbe mine interviews igennem efter mig og skal høre mig sige det samme ord igen og igen.
Jeg drikker mælk af kartonen.
Jeg gør tjenester. Den rigtige slags. Ikke dem med, “hvis du gør sådan for mig, så gør jeg sådan for dig”. Nej, jeg kommer gerne og slæber din flyttekasse eller lægger bil til, når du skal flytte. Jeg skal også nok tage ned og købe det spisebord, du mangler, mens du er på job, så gæsterne ikke skal mangle det i aften. Ja, jeg har sådan set tilbudt det hele inden for de sidste par måneder.
Jeg knipser, når noget er helt rigtigt. Gerne ledsaget af et overeksalteret ja. Jeg kan ikke stoppe med det. Det er som et tic. Højre hånd. KNIPS. ‘Sådan!’
Jeg har to grin. Et, når jeg kan styre mig. Det er larmende og der er en slags ‘r’ i enden af mine HA’er. Det er sådan lidt Harharhar. Ikke særlig feminint eller klokke-like. Og det er det gode af dem. Det andet er min fars. Han griner på indåndingerne. Hyydr, hydr, Hyyydr. Sådan griner jeg, når noget er virkelig sjovt, eller når det sjove kommer bag på mig, og jeg ikke kan nå at tage menneskelatteren på.
Jeg træder udad på fødderne. Meget. Lige indtil jeg er ved at vælte på mine høje hæle, når jeg har slidt dem helt skæve. Det er sgu noget underligt noget. Hvorfor kan jeg ikke støtte ordenligt på de hæle, jeg selv slider skævt? Det må jo være sådan, jeg nu engang har det bedst.
Jeg troede, at alle elskede at skrive historier og digte, da jeg var yngre. Forstod ikke, når folk sagde ‘ja, du er også helt vild med at skrive’. Tænkte, det var noget, alle måtte være.
Jeg troede, at alle elskede Blink 182.
Der er stadig ting, jeg er i tvivl om.
Har alle en bunke hjemmetøj, som de straks skifter til, når de træder ind af døren med fri udfladning i sigte?
Findes der virkelig folk, som ikke kan lave mad – eller gider de bare ikke?
Er der overhovedet nogen i verden, der kan udstå lyden af en neglefil? Og andre der børster tænder? Uden at få gåsehud?
Og er der helt seriøst mennesker derude, som aldrig har tisset i badet?
Jeg forstår det ikke. Troede vi var så ens. Eller, troede at alle var som mig…
10 Facts om Trix
* Jeg har fået karakteren 13 3 gange i mit liv – mundtligt engelsk, mundtligt dansk og mundtlig historie (Og karakteren 03 i mundtlig matematik. Av.)
* Jeg kan ro og stage både – og skyde med haglgevær
* Det er tidligere påstået, at jeg ligner Stine Stengade, Sofie Lassen Kahlke, Kleopatra og Zooey Deschanel. Og Birthe Rønn Hornbæk samt Bibi fra Bubbibjørnene.
* Jeg taler med mad i munden. Og smasker
* Jeg kan lave ormen på et dansegulv, men har pensioneret moovet efter utilsigtet hændelse med flækket hage
* Jeg har – i en alder af 25 – aldrig begravet en person, der stod mig nær
* Hvis jeg kunne lave hvad som helst i hele verden ville jeg rejse og lave mad og skrive om det og lave tv om det
* Jeg ser naturfilm med hvaler, når jeg har tømmermænd
* Jeg drikker ikke i januar
* Jeg ønsker mig en kopholder, en rævehale og de der små farvede perler til min cykel
2012 i lange træk
Hvad skete der egentlig sidste år? Ud over, at jeg nåede den alder, hvor tiden begynder at løbe fra en?
De rigtigt vigtige ting:
*Jeg fik efter et halvt års ufrivillig orlov fra studiet pludselig en drømmepraktikplads i drømmebyen København. Jeg blev inviteret til samtale onsdag den 8. februar og en uge senere havde jeg rykket teltpælene fra Odense til København og startede på den nye plads.
* Jeg flyttede til København. Og den Sunde og Raske droppede Thisted og flyttede med. Aldrig mere Udkantsdanmark, aldrig mere langt fra venner og familie uden job, jeg vil nææææsten driste mig til at sige aldrig mere Jylland.
* Pappi droppede øllen. Fordi vi hjalp ham. Jeg lærte at alkoholisme er en sygdom, der er så ond, at man tror, den har sin egen vilje. Men vi kæmpede imod og står stadig som sejrherre her 11 måneder senere.
De knap så vigtige ting:
* Jeg blev kastet op på af en fremmed mand til j-dag. Jeg var ædru og på cykel. Meget grænseoverskridende.
* Næsten 20 forskellige venner og familiemedlemmer har overnattet hos den Sunde og Raske og jeg siden vi flyttede til Nordlædervest. Jeg elsker gæster!
* Jeg har haft tømmermænd i tre dage. Branderten husker jeg ikke meget af, men følelsen af at indersiden af mine kinder var belagt med sennepsfarvet, bredriflet fløjl helt frem til tirsdag, glemmer jeg ikke sådan lige.
* Jeg har været på Skanderborg med Rikke for første (men absolut ikke sidste) gang.
* En forårsferie i Paris med Line og Rikke blev det til. Når jeg en dag stiller træskoene, håber jeg, at himlen og Paris ligner hinanden til forveksling.
Det har jeg ødelagt:
* Skærmen på min smart phone. (Nytårsaften og hel-taske-styrt under toiletbesøg)
* Hvidstribet tresserkjole. Som ganske enkelt sprækkede i syningen flere steder efter at være blevet presset ned over korpus og derefter danset i. Vi arbejder på en løsning, som ikke kræver slankekur.
* Den Sunde og Raskes barbertrimmer. Eller. Den overlevede umiddelbart, men ting der har været i toilettet, bliver bare aldrig det samme igen.
* Min cykel. Først egerne, så forhjulet, så styret og til sidst sadlen. Har i 2012 betalt mere for reparationer på den cykel, end den kostede fra ny. Buh.
Månedsoversigt over 2012:
Januar: Far drikker, jeg tuder, mit første bryllup blandt folkeskoleveninderne. Er henvist til at bo hjemme indtil lejlighed i Odense bliver ledig, efter at være flyttet fra Thisted.
Februar: Far starter i behandling, jeg bruger 3 gange 6 timer om ugen på at køre med ham til behandling i Kolding de første uger. Jeg får praktikplads i Kbh og må flytte fra lejligheden, jeg LIGE er flyttet ind i. Heldigvis har den Underskønne Leise en lejlighed med plads til mig den første tid.
Marts: Jeg har fødselsdag – wuhuuu! 25 er en god alder, beslutter jeg mig for. Ingen kanel på noget tidspunkt. Jeg rejser til Paris med Line og Rikke.
April: På vej hjem fra Paris viser det sig, at pigerne og jeg ikke har købt flybillet til samme dag, som vi troede og jeg må smide 1500 kroner for at komme med hjem. Først senere indser jeg, at en dag mere i Paris havde været billigere. Jeg finder lejlighed i Nordvest, den Sunde og Raske siger op i Thisted. Jeg bliver faster for første gang.
Maj: Flytter i lejlighed med den Sunde og Raske og et stort hul i gulvet, som jeg dækker med et gulvtæppe.
Juni: Det er agurketid og min arbejdsplads er pludselig dødens pølse. Apropos pølse, indfører den Sunde og Raske ‘spiral-pølsen’, som vi griller. Tit. Med majs. Når vi ikke griller, æder vi koldskål. Alle bør have altan med aftensol.
Juli: Endelig lidt sommerferie. På lavbudget. Vi tilbringer en uge i mine forældres sommerhus på Nordfyn med bøger, puslespil og gåture. Får tømt så meget ud i hjernen, at jeg ikke husker mere? Jeg køber en smart phone! Og vi holder indflytterfest for en flok af de værste.
August: Jeg er på Skanderborg med Rikke. Og alt betalt, fordi jeg arbejder derovre. Dette er en slags højdepunkt. Vi løb aldrig tør for gin. God, god, gooood måned.
September: Den Sunde og Raske og jeg kan fejre to år sammen. Som kærester. Det er ret vildt. Må indse, at jeg har drengelus. Bliver sendt til Oslo for at se og interviewe The Killers, som jeg elsker.
Oktober; starter med en uge i Mexico, hvor jeg skal snakke med folk fra Paradise Hotel. Rejsen en fantastisk, landet er fantastisk og når man nu ikke havde råd til en udlandssommerferie, så kan denne oplevelse godt kompensere en del.
November: Folk fik overskæg. Jeg så Kidd Life i biffen sammen med samtlige hipstere fra Vesterbro.
December: 3 styk julefrokoster, gaver i lange baner, efterfølgende irrationel shopping, en alt for lang juleferie i Odense. (Ja, jeg sagde det! Jeg blev træt af Odense), familiebesøg og en fantastisk nytårsfest, hvor jeg kravlede ned blandt (svigermors) lagnerne med en pepperoni slice lidt i syv om morgenen.
Okay, kan godt se, det skulle have været tre indlæg det her. Undskyld.
Tre historier om tis
Endelig! Verdens længste afstemning er overstået. Og jeg kan konstatere at kærlighed ikke er særlig populært som jubilæumsmateriale. Til gengæld er jeg lidt bekymret, for jeres lyst til at ydmyge min dejlige veninde Rikke. Hvad er den af? Tror nu også, hun selv har stemt på den.
Men altså. Tis. Ja. Jeg har faktisk fire. To om mig, to om andre – og i får dem alle.
#1
Der var dengang jeg drak mig fuld ude foran Grøn Koncert pladsen i Odense og pludselig skulle tisse noget så grusomt. Men vi var jo ikke inde ved festivaltoiletterne, så jeg sneg mig ned på parkeringspladsen og godt ind mellem bilerne.
Lynede bukserne ned og satte mig på hug, og var godt i gang med at forrette min nødtørft, og det var dejligt. Måtte lukke øjnene og sukke højt. Og læne mig op af bilen ved siden af mig.
Så gik alarmen igang. Højt. Insisterende og opmærksomhedstiltrækkende.
Den dag i dag, ved jeg stadig ikke, hvad fanden jeg gjorde, der satte den alarm igang, men jeg tiltrak en 12-15 personer, der så kunne se mig tisse stædigt færdig, i stedet for at komme afsted.
#2
Så var der dengang, hvor jeg var forelsket i en fyr og jeg endelig tog mig sammen til at skrive om der skulle være noget fast eller ej. Det skulle der ikke.
Løste problemet med veninde og uanede mængder rødvin. Kan ikke huske om det var mandag eller tirsdag. Men det var en dårlig idé at drikke sig så fuld som jeg gjorde.
Heldigvis for mine tømmermænd den næste dag, blev jeg faktisk så fuld, at jeg sluttede aftenen af med at projektilørle rødvinen op igen. I denne proces optog jeg toilettet så længe, at min veninde endte med at tisse i min håndvask i køkkenet.
Synes her det er værd at nævne, at det var min nabo.
#3
Så var der Rikkes indflytterfest sidste sommer. I lejlighed på første sal. Og et væddemål jeg ikke helt husker hvordan kom i stand. Jeg har noget med, når folk siger ‘det tør du ikke’. Så skaaal jeg lukke munden på dem.
Så denne aften kunne man finde mig, med røven hængende ud af Rikkes køkkenvindue, for at bevise, at jeg godt kunne tisse ud af det. Takket være mit valg af venner, var de fleste overlykkelige for min gerning. Kun en stakkels kæreste til tidligere nævnte nabo blev lidt paf, da han kiggede ud i køkkenet og så overstadige mig rågrine med afklædt undervogn hængende ud over vindueskarm. Men det var meget sobert, Pernille sørgede endda for toiletpapir, så jeg kunne tørre mig bagefter.
Tjente penge til aftenens bytur. Rikkes lejlighed blev aldrig den samme igen.
#4
Sidst men ikke mindst skal endnu en veninde udstilles. Da vi startede på journalist-halløjet, kendte ingen hinanden. Og for at lære hinanden at kende drak vi masser af alkohol.
Denne gang måtte min kære veninde N liste ind mellem to biler. Oppe ved teateret i Århus. (Jo, Å!)
Hvor der jo aldrig er nogen mennesker, og det er vildt nemt at komme til at tisse i fred. N listede altså ind mellem to biler, og vi andre stillede os som vagter/skjulere for hver ende.
Desværre skete det utænkelige. Lamperne på den ene bil gav sig til at blinke, og alle dørene sagde hørligt ‘klik’ for at fortælle os, at ejeren af bilen var på vej, og havde tænkt sig at køre væk. Selvfølgelig den bil, hvor N sad lige ud for førersædet.
Panikslagent så vi os omkring og fik øje på person på vej over pladsen, målrettet mod vores plads. Der var ikke noget at gøre. N måtte trække strømpebuksen op og sætte i løb væk fra gerningsstedet med 5 skraldgrinende, nye veninder. I behørig afstand fra scenen, da grinende havde lagt sig, hørte man pludselig en fortrydelig stemme sige: ‘Jeg tissede altså lidt i bukserne…’
Jeg tror vi blev venner den aften.
Dette indlæg kunne egentlig også have heddet 4 historier om druk?
Nå, men. Tillykke til mig!
Bloggens fødselsdag
Tadaaaa!
Jeg er nået frem til, at jeg bliver nødt til at lave en opsummering af mit år, der endnu ikke er gået.
2010 har FORELØBIG været året, hvor:
Jeg rykkede mit liv op med rod, snot og what not, og flyttede fra Odense til Århus.
Jeg startede på min drømmeuddannelse, efter tre års intensivt ingenting. (Læs: job og druk)
Jeg fik nye venner: Christina, Nanna, Malene, Sara, Christian, Frederik, Vibeke, Maiken, Jakob og Niklas. Jeg har mødt mange andre dejlige mennesker selvfølgelig. Men disse tæller som mine nye venner!
Min Farmor blev syg og dårlig, men klarede skærene. Nu holder vi jul sammen – og jeg giver hende en tur i symfoniorkestret i gave.
Jeg blev forelsket…
Og fik en kæreste.
Jeg rev mit forreste korsbånd i mit højre knæ over.
Jeg aldrig havde penge nok.
Jeg elskede at blogge.
Jeg elskede mit liv.
