Når indbruddet ødelægger din nattesøvn

For pokker en morgen.

Har haft en vederstyggelig nat. Det startede med et af de gamle stik af ‘hvadnuhvisderernogenderindeogdeslårmigihovedetmedtingdergørondt’-følelsen i går aftes, da jeg kom hjem.

Så fortsatte det, da jeg åbnede altandøren for at lufte ud, men bare var sikker på jeg kunne høre nogen pusle rundt udenfor, på vej op til min altan på 1. sal for at gøre de dér slemme ting ved mig.

Og det fortsatte hele natten, hvor jeg er vågnet 3-4 gange, med hjertet i halsen, helt overbevist om, at en mand stod og kiggede ned på mig, hvis jeg åbnede øjnene.

Selv mens jeg sov, var der en morder efter mig i en tunnel mellem jernbanesporene på en ukendt banegård, en gammel vens lillebror havde nyt navn – og ny personlighed, og var nu den Sunde og Raske Fyrs lillebror, og derfor var der ingen der ville tro på, han var morder?

Det var fandme også uhyggeligt, da døren ind til pølsevognen ikke ville lukke, da den uhyggelige mand (der henleder tankerne på ‘mænd der hader kvinder’), holdt ind i sin hvide toyota udenfor. Det var også mega svært at få rulleskøjterne på igen, da jeg skulle stikke af fra ham.

Nej, jeg aner heller ikke, hvad min underbevidsthed prøver på at fortælle mig?

Måske var det bare begyndende panik, over forsæt om at fjerne ihvertfald 40 %-ish af nuværende garderobe, når jeg rydder ud i tøj idag?

Glæder mig fandme til at flytte, når jeg somme tider er så bange for mit eget hjem. Har bare ikke noget at flytte op i.

Og hvorfor helvede har jeg ikke noget mad i mit køleskab? Fandme sløjt at stå op til sult…

Følg, like og del: