Specialklassen

Endelig. Blogfryns. Min første. Og netop den slags, jeg allerbedst kan lide. Billetter.

Specialklassen laver impro-comedy. Den slags, jeg kender som teatersport. Og da de spurgte om jeg ikke ville anmelde et show, kunne jeg ikke dy mig.

Slæbte en dødsangst veninde med, som for alt i verden ikke ville sidde forrest – for ‘hvad nu, hvis de vil have, vi skal sige noget?’Forsøgte at forklare hende konceptet. De har rammerne for nogle scener, du bestemmer stikord og indhold og så fylder de ud frit fra leveren. Tror ikke hun forstod det.

Til gengæld fortrød hun sin anke, da det viste sig at de fire improviserende, skuespillende, dansende, angst for musical-frembringende og faktisk rimelig velsyngende mænd brugte HELE salen som legeplads, når de skulle fange folk.

Men er det så sjovt? Impro-comedy? Lad os få skalaen på plads. Vi har tidligere talt om mine to grin. Der er faktisk fire, men jeg har sjældent brug for dem alle. Men for en god ordens skyld.

– Nederst har vi menneskegrinet. Det jeg kan styre og som jeg sender ud bevidst og med overlæg, hvis jeg for eksempel gerne vil have et job og ikke skræmme livet af folk. Kan bruges når ting er mildt sjove eller slet ikke sjove.

– Så er der mit far-grin. Det er nedarvet. Det er, når jeg griner på indåndingen. Hydr, hydr, hyyyydr. Lyder virkelig dumt. Ikke desto mindre er det mit grin, når noget er oprigtigt sjovt.

– I den gode ende af skalaen er mit råbegrin. Det er bedst i flok. For det larmer og er den slags grin, hvor man lige må kigge sig omkring bagefter for at kontrollere, hvor mange der mon hørte det.

– Helt i top har vi det lydløse spruttegrin. Overraskelsesgrinet, hvor man lægger ud med en trompetlyd og ikke er iltmæssigt forberedt på, hvor meget der skal grines, så man ender med at løbe tør for luft og lyde som hunden fra ‘Stop den brevdue’.

Hos Specialklassen brugt jeg kun råbe-grinet og spruttegrinet.

Da jeg mod slutningen af aftenen listede telefonen frem for at tage nogle billeder (som man sikkert ikke må, men det var jo for bloggen!), mens en af Kasperne skulle døvetolke et interview på scenen (Det giver mening, når du er der!) overrumplede spruttegrinet mig i sådan en grad, at jeg hakkede en snotter direkte på min egen telefonskærm foran mit ansigt og sad der med savltråd mellem telefon og mund og hulkede videre. (She’s a lady, I know).

Det de laver er genialt. Det går stærkt, de kender hinandens styrker og kan varme publikum op på tyve sekunder med fire spørgsmål (Hvad hedder du, hvor kommer du fra, hvad hedder dine forældre og hvad laver du-ish).

Det er ikke stand up med en fyr, der har lært sig 70 minutter udenad. Det er altid unikt, spontant og 100 procent op til publikum, hvad der kommer ud af en aften.

Og netop derfor synes jeg, du skal købe en billet og besøge drengene. Eller bestille dem til en firmafest. For de har sgu fortjent noget mere end tre gynmasieklasser fra Skanderborg, der griner, bare du siger pik. De har fortjent et helt sublimt publikum. Så lydeffekterne kan blive optimale. For dem kan man godt komme til at lave for dem. Blandt andet.

Min tirsdag aften efterlod mig så opløftet, at en halv fadøl mere havde krævet en bytur.

Så kig nu lige på dem.  Du behøves ikke engang bo i hovedstaden. Der er gode chancer for, at de kommer til en by nær dig.

Min eneste fortrydelse ved at se tre gange Kasper og en Rasmus i action er, at mit job ikke er nær så sjovt. Hvorfor står impro-comedy-dude ikke i ‘Hvad kan jeg blive?’

Topkarakter, spruttegrin og fadøl.

*Disclaimer: Humormæssigt: Jeg elsker stand up, men impro er bedre. Hader klovn, elsker Dirch-humor og har set Linje 3 med vilje engang. Kan 19 Ørkenens Sønner-sange udenad, ser Hot Rod, SNL og Family Guy, når jeg skal grine. Altså er jeg humormæssigt skitzofren.

**  Åh, og den dødsangste veninde? Hun betaler gerne for en billet for at komme tilbage. Det samme gør jeg.

Følg, like og del:
20

Previous

Sig mig lige,

Next

Fancy Schmancy

7 Comments

  1. Nååårh, det lyder jo udemærket når jeg er inviteret derhen i morgen. Var lidt bange for onkelhumoren var det eneste de kunne på trods af at jeg kun kender dem fra Hotel Zimmerfrei.

  2. Jeg bliver lidt bange, når du siger Linje 3 og Ørkenens Sønner.

    • trixyworld

      Don’t be. Du elsker mig til trods for abnormt nederen humor. Kunne også have sagt Rytteriet, men jeg tror på, at man skal stå ved det grimmeste af sig selv. Du elsker mig jo alligevel. Jeg har også en gang betalt for at komme til en Volbeat-koncert. Døm løs.

  3. Ikke bange for dig da! Men for Specialklassen, som jeg også skal se.

    • trixyworld

      Nå! Nejnejnejnejnejnej. De minder på ingen måde om førnævnte. Det var bare, hvis nogen køber billetter og overhovedet ikke kan lide det og tænker, hvad fanden er der galt med hende Trix? Så kan de læse det i bunden.

  4. Cool. Du afgjorde det lige! NU skal jeg se dem. Mest fordi jeg vil studere andres spruttegrin og råbegrin, i håb om endelig at finde en der kan overdøve mit hulkehylegrin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Enjoy this blog? Please spread the word :)