3 Comments

  1. amarOrama
    25. marts 2011 @ 00:46

    Er lidt misundelig. Tror bare, jeg er så træt i armen, at jeg ikke orker at kaste mere. Vrøvl. Er bange for at blive skudt ned. Nu jeg tænker over det. Øv.

    Reply

  2. Trix
    25. marts 2011 @ 01:26

    Det er nok både det ene og det andet. Og ja, ret nedslående mht. at få det gjort. Altså kastet.Men vent i det mindste, til der er en at kaste efter.Hvis jeg var mig for et år siden og så mig nu, tror jeg måske at jeg ville hade mig…Så tak fordi du 'bare' er misundelig.

    Reply

  3. Anonymous
    25. marts 2011 @ 13:03

    Jeg kender alt for godt følelsen af frygten for at blive skudt ned, kæmper selv med den dagligt. Fandt engang dette lille digt, som jeg nu har hængende på væggen som en påmindelse om, hvorfor det er så vigtigt, at jeg alligevel ser frygten i øjnene og forsøger at tage chancen. Dejligt at følge med din blog og dermed se, hvad man kan opleve, hvis blot man tør."Love anything and your heart will be wrung and possibly broken. If you want to make sure of keeping it intact you must give it to no one, not even an animal. Wrap it carefully round with hobbies and little luxuries; avoid all entanglements. Lock it up safe in a casket or coffin of your selfishness. But in that casket or coffin, safe, dark, motionless, airless, it will change. It will not be broken, it will become unbreakable, impenetrable, irredemable. To love is to be vulnerable."- C. S. Lewis

    Reply

Skriv et svar til Anonymous Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)