So this happened #6
Valgte at flashe mine ikke-eksisterende cash skills og tage en taxi hjem til Islands Brygge for at fejre min ven Anders, der fik 12 for sit speciale tirsdag. Stred business-agtig og tjekket ud af hovedbanegården fra toget og satte kursen mod taxierne. Endte som et deer caught in a headlight, da min ene elendige glatbundede Føtex-støvle valgte at regnvåd asfalt simpelthen var for stor en udfordring. Nåede heldigvis ikke helt i spagat, fordi mit venstre knæ tog fra.
Trådte ind i en taxa med et skrabet, blødende knæ og en endnu mere medtaget stolthed. gjorde kort proces, og har efterfølgende smidt fire par ikke-særligt-fast-stående sko ud.
Har også gjort en indsats for at erstatte nej-sko med reelle vinterstøvler. Gik så længe rundt i Frederiksberg-centret med opgivende blik og flere og flere trøjer over armen, jeg ikke kunne have på for sko-stress-sved. Opdagede på et tidspunkt, at en mand var gået fra den forrige forretning til den næste samtidig med mig. Måske tilfældigt, men han fulgte også efter mig ind i den næste. Blev ærlig talt lidt sur og overvejede, om jeg næsvist skulle spørge ham, hvad han håbede at opnå ved at følge efter en fremmed kvinde, der går alene rundt. Men så så jeg den. Walkie-talkien. Som hang i bæltet på center-betjenten, der fulgte efter mig, fordi jeg gik så længe rundt i så mange butikker og kiggede tilsyneladende formålsløst på ting, at man kunne få den tanke, at jeg ville stjæle noget. Blev ikke sex-chikaneret, opførte mig bare suspekt. Så deeet.
To dage senere så mine fødder sådan her ud: (Hurra for nye sko)
Der er heldigvis ingen af mine kolleger, der har opdaget det endnu. Men jeg opdager jævnligt, når jeg har været ude at tisse, at døren slet ikke er låst, når jeg går ud igen. Jeg ved ikke, hvad der er med min hjerne, men jeg tror simpelthen, at det højlydte klik, når man lukker døren, snyder min hjerne til at tænke “låst”. Satser stærkt på at aflære den dårlige vane igen, inden en af mine kolleger kommer til at gå ind, mens jeg sidder på tønden.
Smuttede på weekend med en flyver og en kæreste, og havde for en gangs skyld husket tandbørsten – ellers noget, der klassisk har været glemt og betydet, at det var tid til en ny tandbørste. Den første morgen stod jeg dog op, og konstaterede, at jeg ikke havde pakket nogen trusser. Nu er jeg ikke ligefrem commando-typen, så vi måtte altid lige ud og købe ekstra til resten af weekenden.
Brilliant type, I know. Du kan gnække over flere brilliante moments her og her og her.
Eller du kan bare dele ud selv i kommentarfeltet? Så får jeg også noget at grine af.
8. november 2018 @ 10:53
So this happened.
Jeg havde været til den første rigtige fest-fest i et år efter jeg har fået min datter. Dagen efter skulle jeg ud og have fat i noget cola og jeg gik med klapvognen foran mig og min kæreste i hånden, jeg havde ikke børstet tænder (fordi det var en alt for anstrengende tanke for mig), lignede en hængt kat og havde et halstørklæde viklet rundt om hovedet, for ikke at blive genkendt. På Gothersgade støder jeg ind i en bekendt fra folkeskolen, som står og deler smagsprøver på saft ud (hun ser virkelig godt ud) og i stedet for bare at smile høfligt, vælger jeg at vikle mit halstørklæde af hovedet og råbe “HEJ S -DET ER FAKTISK MIG R”
Det skal siges at mig og hende aldrig rigtig har været venner eller noget, så der var intet af tale om og hun bliver helt rød i hovedet og siger …. ej, hej! Og så siger jeg bare: ja, så. Jeg har rigtig mange tømmermænd, her er min datter og vi har lidt travlt og så vikler jeg tørklædet om hovedet igen og skynder mig væk, med min grinende kæreste ved siden af mig.
10. november 2018 @ 09:35
Åååh Hahahaaa. Tømmermænd gør os alle tjekkede, R.