So this happened #2

I den forgangne uge, har mine akavede højdepunkter været mange.

Ugen startede stærkt, da jeg egentlig var gået fra arbejde mandag men vendte om og cyklede tilbage. Grunden? Jeg havde glemt at spise, den romkugle der lå på mit skrivebord.

Mandag var i det store hele en talentløs maddag, hvor jeg blev nødt til at spise aftensmad to gange. Jeg blev nemlig for længe oppe (og lavede intet fornuftigt) og endte med at være så sulten igen omkring kl. 23, at jeg ikke kunne falde i søvn uden at spise en nat-snack.

Tirsdag blev dagen, hvor jeg et sted under Storebælt valgte at lave finten med at knappe bh’en op inde i trøjen og  trække den ud gennem ærmet og putte den i tasken. Kunne simpelthen ikke vente, til jeg kom hjem, med at få den af. Jeg er bange for, jeg ikke rigtigt egner mig til at gå med bh mere – men hvad gør man så, hvis livet uden gør ondt i både bryster og ryg?

Min taske så sådan ud, da jeg kom hjem. Inkl. en mars-bar et sted under bh’en.

Senere på ugen var jeg igen på arbejde, og da det var tid til at gå hjem, baksede jeg med både udrulning af høretelefoner og valg af playliste på Spotify (noget Kim Larsen) på vej ud af jobbets svingdør. Og jeg har det egentlig, som om jeg var ok bevidst om mine omgivelser, men alligevel gik jeg direkte ud over trapperne foran bygningen uden at se mig for. Faldt heldigvis baglæns, så det var mest mine baller og min stolthed, der kom til skade, da jeg tog et fuldt faldt ned ad trappen. Med ledning i den ene hånd og telefon i den anden, var signalet jeg sendte så oplagt, at en tililende dame der bare ville hjælpe, startede med at spørge “Så du ikke trappen?”. Orkede ikke at forklare, at jeg faktisk arbejder der og går op og ned ad den trappe flere dage hver uge. Forsikrede hende bare om, at jeg ikke havde slået mig og cyklede hjem med en øm bag.

Fredag aften lykkedes det mig at fornærme en tjener ikke én men flere gange. Jeg er for det første ikke særligt god til at skjule, når jeg ikke kan lide noget (Hvem fanden drikker IPA med vilje?) – og så er jeg åbenbart heller ikke særligt sjov, når jeg laver ordspil. Hvilket er fair nok. Jeg kan godt huske det, fra dengang jeg selv var tjener. Der var det bare oftest midaldrende mænd med rødvinsånde, og det var bare aldrig faldet mig ind, at jeg selv kunne være den nederen i sådanne ordvekslinger. Men det kunne jeg. Der er bare ingen grund i hele verden til at svare “Det finder vi jo ud af”, når tjeneren spørger, om man er klar til hovedretten. Pardon.

Weekenden gik nogenlunde – primært fordi, jeg mest var derhjemme. Og den mulige katastrofe i Fitnesscenteret blev afværget, idet jeg opdagede, at jeg havde taget en fremmed mands drikkedunk fra bordet – INDEN jeg nåede at drikke af den. Yay me!

Så du, mine tjekkede øjeblikke i sidste uge?

Hvad har været dit akavede højdepunkt ugens løb?

Følg, like og del: