Slow movement og tid der giver hold i nakken
Jeg har observeret noget spændende blandt mine unge medstuderende. Og blandt de unge danskere, jeg også er stødt ind i hernede. Det er ikke overraskende, men det er alligevel overraskende at være vidne til at vi – og vi alene- drikker som svin og opfører os som idioter.
Den unge generation på mit studie har lært en respekt for alkohol, jeg slet ikke kan genkende hjemmefra. De yndige franske mademoiselles sipper to glas sangria. De får røde kinder og fniser piget. Så tager de metroen hjem, helt askepottet omkring midnat.
Luke fra Manchester drikker slet ikke. Han gjorde engang. Meget. Britisk. Men i en alder af 19 har han allerede konkluderet, at det kommer der ikke noget godt ud af. Og så er han stoppet. Sådan rigtigt.
Luke fra staterne har overvejet meget hjemme fra, hvad den europæiske omgang med alkohol til unge skal betyde for hans 19 årige og der-er-to-år-til-han-må-drikke-derhjemme krop. Han fortalte mig, at han glæder sig til at smage. Vin og sangria. Cava og champagne. Men at han mest glæder sig til at opleve kulturen, hvor det er normalt og en del af hverdagen uden at være noget voldsomt.
Selv Lake, der vist har et temmelig afslappet forhold til en splif i ny og næ mener ikke at ‘alkohol er særlig godt for noget og slet ikke kroppen’.
Til sammenligning har jeg oplevet en dansk mr. fisse. Som initierede alle spørgsmål, svar og samtaler med ordet. Fisse. Fissefissefisse.
Jeg har mødt mr. telemarketing, som fandme nok mener, at Liberal Alliance har en vision på samme måde som Enhedslisten – det er bare en anden vision. Han gad dog ikke høre andre meninger end sin egen. Og forsøgte nogen, talte han bare højere. Indtil han lagde an på Line, damen i døren og hende der gik forbi. Hola guapa! Estoy muy caliente! Valgte den elegante løsning at lyve om at skulle hjem i seng, så vi kunne gå ud og spise natburger i fred.
For helvede, hvor er livet kort. SKal vores yngre generation ikke også snart i gang med det der med at være klogere end den forrige?
Dagens spansklektion blev taxturen hjem. Med chauffør fra Ecuador. Meget flink fyr, som har kørt taxa her de seneste 10 år, fordi regeringen i Ecuador stikker pengene i lommen selv. Han sender penge hjem til sine sønner, som går i skole og lidt til onkler og tanter, som har svært ved at klare dagen og vejen.
Men ikke til konen længere. De 10 år har kostet forholdet. Kærlighed kan ikke holde så lang tid siger han. Jeg siger 10 år dælme også er lang tid uden sin elskede. Han svarer, at 10.000 år kan give en sådan et hold i nakken. Så græd jeg lidt af grin og gav virkelig gode drikkepenge.