Sku’ vi æde nogle flere følelser
To døgn. Et helt glas nutella. En overordentlig luftig og næringsfattig pakke toastbrød.
Mere skulle der såmænd ikke til, før jeg lagde to og to sammen, ringede hjem til den Sunde og Raske og de gamle og fortalte dem, at det var lidt hårdt at forlade dem efter påskeferien og at jeg savner dem nu.
Jamen, hvor fanden skulle jeg vide fra, at det var savn, mine følelser forsøgte at formulere? Jeg æder dem jo bare. Følelserne.
Følg, like og del:
