Så hold dog kæft, København

Ja, nu skal du ikke kløjs i kaffen, det er ikke dig, jeg mener.

Men fredag aften, havde jeg den udsøgte fornøjelse at befinde mig i Tap1 til Lana Del Reys koncert. Som jeg havde glædet mig til. Meget.

Jeg var lidt bekymret, for hvordan kan den stemme, den kælne, jazzede stemme med en perfekt falset, fungere live? Jeg havde mine tvivl. Jeg var bange for, at Lana ville falde lidt igennem.

En frygt der blev gjort eftertrykkeligt til skamme.

Lana synger som en engel. Bedre, end du kan forestille dig. Hun gør sig umage med ikke blot at gengive sine numre, men på at fremelske de jazzede toner, den rockede klang eller den rene skønsang fra sine numre ekstra meget, når hun står på scenen med sit band – inklusive strygere.

Det var en udsøgt fornøjelse at høre de sange, jeg har forelsket mig i sunget fra scenen på Tap1.

Der var bare ét problem. Hell is other people. For når der kun er højtalere allerforrest oppe ved scenen og hverken surround eller lydtårne til at brede lyden ud, ja så skal folk altså holde kæft.

Mit lydtæppe blev slemt forstyrret, af fulde folk, sladrende veninder, brægende ungersvende og andet hipster-prak. Det kan fandme ikke passe, at jeg skal høre om, hvor fuld du er, om du tog bussen eller cyklen til koncert, hvor lækker din nye kollega er eller en dårlig joke, som din date måske ikke ved, du har stjålet fra Jacob Tingleff, men JEG ved det godt.

I skal altså være stille, når de voksne synger.

Allerhelst så jeg, i blev væk, hvis i alligevel bare vil stå og sladre i stedet for at nyde musikken, de flimrende tresser-glimt på baggrundstæppet eller Lanas slanke skikkelse.

Bliv dog væk, hvis du har hørt ude i byen, at det er ‘fancy’ (eller hvad ungdommen kalder det) at ‘digge’ Lana Del Rey.

Hvs du absolut insisterer på at gå til koncert med en kunstner, hvor du kun kender de allermest kendte hymner, hvad så med at lære noget af det andet at kende?

Jeg kan godt se, at EB og jeg ikke var til samme koncert. Jeg fik gåsehud, når Lana falserede sig ind og ud af de poppede vers, hun selv har skrevet og formet, så de live fremstår som alt andet end pop.

Jeg svajede forelsket igennem ‘Without you’, sang mit hjerte ud til ‘Ride’ og blev oprigtigt glad for, at Lana forblev så tro mod sig selv, selv da hun gav sig til at synge Nirvana.

Men jeg elsker også den slags musik. Det kan alle selvfølgelig ikke gøre. Men kunne i så ikke have pli nok til at blive væk eller holde kæft, så vi andre kan få den fulde oplevelse i fred?

Stjerner? * * * * * (*)

Den sjette stjerne ryger fordi lydoplevelsen blev forstyrret for mig og fordi pigebarnet ikke gav et ekstranummer eller to. Det kunne jeg godt have brugt.

Følg, like og del: