Så går vi rundt om en…
På vej ind i det nye år, er der sgu egentlig mange ting at tage stilling til.
Er grisetetris et klamt udtryk, eller kan du også se det sjove i det?
Bliver man nogensinde for gammel til at sove til klokken tre om eftermiddagen den første januar?
Hvad mon lægen siger til mit knæ i morgen? Kommer jeg til at løbe igen? Bliver jeg i så fald slank – og skal jeg selv gøre alt arbejdet, hvis det skal ske?
Bliver min venindes bedrevidende, diskussionslystne egotripper af en kæreste nogensinde bedre selskab? Eller skal jeg undgå ham i al hemmelighed for evigt?
Hvordan mon min eksamen går? Og skal jeg egentlig læse mine artikler igen, inden jeg møder op?
Kan jeg få et job i Odense?
Kan jeg overleve i Odense uden den Sunde og Raske Fyr?
Kan han overleve i Thisted uden mig?
Er vi snart færdige med at træffe elendige bopælsbeslutninger, så vi kan komme igang med den fantastiske del af vores bo-sammen-liv?
Har jeg stadig tre bedsteforældre til næste nytår? Og har de stadig mig?
Holder jeg op med at obsesse over ting, jeg alligevel ikke kan ændre? Og over mennesker, jeg ikke kan og ikke skal forstå? Det må være en slags nytårsfortsæt. Drop nu at regne ud, hvorfor røvhulsrøvhullerne er idioter. Der er ingen grund – det er de bare, og det er ikke min skyld.
Ja, det er sgu mit nytårsfortsæt. Det og så tandtråd.
