#RF13 Packing
Alt for meget tøj. For helvede. Hvor er det TØSET.
To par bukser, to par shorts, to kjoler, strømpebukser, leggins, bluser, t-shirts, trøjer, jakker, regnslag, sneaks, sandaler og gummistøvler. Til fire snoldede dage.
Og hvornår er jeg blevet sådan en hønemor? Hvem så det komme?
Vabelplastre, førstehjælps-kit, treo, ibuprofen, handsker, håndsprit, renseservietter, intimservietter, plaster, myggestick, ørepropper og sunblocker.
(Fun fact: I Mexico er sunblocker blociado, mens olie der får dig til at stege mere er bronziado. Og man skal lige sørge for, at man udtaler det rigtigt, skulle jeg hilse fra mine dengang meeeget ømme baller og fortælle).
Jamen skal jeg slet ikke på druk?
Har glemt at købe billige øl. Har en flaske rødvin, jeg kan pakke ned, men intet andet. Kan allerede nu forudse, at jeg bliver hende med den lunkne karton Sea Lion Rosé, der sejler i de søde dråber ugen ud.
Får jeg mon nye venner?
Med glowsticks og paraplyer til folks drinks, kan det jo næsten ikke gå galt. Jeg har også en hulens masse smøger, men dem deler jeg sgu ikke ud af! NEJ, blev der sagt!
Tror jeg har husket det hele. Eller i hvert fald det vigtigste. Så må jeg tage den derfra.
En grundig granskning af hjernen nåede i hvert fald ikke frem til andet, end at jeg da skal have min cowboy-vest med også!
Er jeg så klar?
muttilove
4. juli 2013 @ 11:41
du er født klar, honey! lovely fest til dig og alle<3 kh muttilove