Retardo-john

Låste mig selv ude på bagtrappen i morges, og måtte ringe Rikke hjem fra skole for at låse min kolde fødder ind igen. Flot, ik’? I det mindste er jeg så afhængig af min telefon, at jeg tog den med ud på badeværelset for at barbere ben. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort.

Så gik jeg smilende ind mod byen, og med min seneste sammenstød med mænd, der synes jeg er pæn, fik jeg øjeblikkelig succes, da jeg smilede til en fyr hvis øjenbryn røg helt op under huen, inden han stavrede ud over den kantsten han ikke havde set. Det gik jeg og grinede af resten af vejen mod min frisør, indtil jeg fik øjenkontakt med en dame, der så lidt bekymret på mig. Lignede åbenbart én, der burde have en ledsager med, når jeg var ude at gå.

Til gengæld tror jeg kun min frisør blev en smule forskrækket, da jeg umotiveret krammede hende farvel? Så må hun lade være med at være så pissesød og lave så fantastisk hår på mig. Sværger, hvis jeg var til piger, havde hun sig en stalker.

Burde jeg opføre mig lidt mere… afdæmpet?

Følg, like og del: