Plan i punkter
* Køb ind. Du kan umuligt klare dig igennem hele den skide håndboldkamp, som Rikke så gerne vil se uden noget at proppe i hovedet.
* Husk nu, at du skal cykle hjem efter fyraftensrødvin. Lad det ikke gå som sidst. Du skylder i øvrigt flæskesvær for dén omgang.
* Indse, at når du har en træningsfreak som Rikke på besøg, så er du pinedød nødt til at tage med til træning. Embrace tanken om motion på en lørdag.
* Lav aftensmad før i begynder at drikke. Husk danskvand. Og lime.
* Undlad at blive alt for misundelig på Stines zebrakjole. Du kan umuligt rocke en magen til. Gem dine penge til noget andet. Ligegyldigt hvor lækker hun er, og hvor meget du føler dig som hunkartoflen fra Toy Story imellem pigerne. (Det gør jeg ikke, men de er fandeme lækre!)
* Barber ben, hvis du skal have de lyse strømpebukser på. (Hvilket er en rigtig dum idé, hvis i skal cykle til Vesterbro på et eller andet tidspunkt lørdag nat).
* Ikke ganni-skoene. Hvad end du gør, ikke ganni-skoene.
* Bestem dig på vej hjem. ENTEN pizza eller durum. ENTEN cocio eller cola. Noth both.
* Du hedder Louise, er i lære som slagter og er den yngste af 6. Alle dine ældre søskende er drenge og din far var en sømand der forsvandt på de syv verdenshave.
på nye+eventyr...
25. januar 2013 @ 15:00
Man kan fandme ikke andet end at råbe: Jeg vil være med! ..Men jeg kan jo slet ikke, men det lyder så alletiders!
FamilienDanmark
25. januar 2013 @ 20:28
Jeg er vild med det sidste punkt. Har en veninde, som altid sagde. at hun hed Krazy Froc, og kom fra Polen. Her i landet also known as Crazy Frog. Det var sært, og hun regnede med, at det ville skræmme de værste fyre væk. Det gjorde det ikke. De regnede så bare med, at hun kunne købes.
trixyworld
27. januar 2013 @ 17:41
Fuck, det er sjovt, Bettina.