På vej tilbage til hverdagen
Så. Meget. Snot! Hvis man tilbringer en nat nøgen og ynkelig på et toiletsæde, bliver man forkølet. Og får.. Hedder det hold, når det ikke er i nakken? Man får ihvertfald grumme ondt liige under rygdellen i højre side. Ja, ikke håndtaget men bh-dellen. Lad være med at lade som om, du ikke ved, hvad jeg taler om.
MEN i dag har jeg væet ude og handle lidt. Så jeg rent faktisk kan få mad. Hvilket har vist sig at hjælpe heeelt utrolig meget på kroppen. Havde ikke tænkt igennem, at jeg manglede mad?
Og jeg har besøgt politiet i midtjylland med en seddel fra mig og mit forsikringsselskab. Ikke at det kommer til at føre til så meget. De ‘efterforsker’ naturligvis alle sager, indtil de ikke har flere beviser at gå efter. Bare ærgeligt, at de knap gider samle beviser sammen, når de er på gerningsstedet.
Tænker tit på, at tyven/e fra mit indbrud kan få sig nogle gode grin, hvis de læser med her. Og se, hvor meget deres lortestunt har fucket med mit liv. Hvis de stadig holdt øje med mig, kan de grine, når jeg er nødt til at rømme mig højt, hvis jeg hører en lyd om aftenen. For hvis den lyd nu var en tyv, kan han høre, at der er nogen hjemme. Mig.
Eller hvis de holdt øje med mig, da jeg var fuld i lørdags, kunne de grine, da jeg vadede heeelt ind i mit skab for at sikre mig, at ingen stod på lur derinde.
Desuden mindes jeg alle de blogindlæg, hvor jeg rablede om mit fine kamera, min seje computer og de tre andre ting, jeg havde af værdi. Not gonna happen again.
Til gengæld er det kun snot, der står ukontrolleret ud af mig nu. Og det er en trøst. Og efter sidste blogindlæg fik jeg en lille fin sms: ‘Jeg synes stadig du er en prinsesse.’
Tag dén lortekarma!