Onsdagsrod

Det bliver lige en herreblandet landhandel det her.

Kæden hoppede at cyklen på vej på job i morges. Og jeg er bare ikke liiige macho nok til, at jeg fatter, hvordan man sætter den på igen. Så måtte tage bussen fra assistenten af og trække den tohjulede hævner hjem hertil eftermiddags.

Først var jeg dog i Magasin fordi CTS og jeg i løbet af en sløv arbejdsdag, hvor vi begge twittede for meget, blev enige om, at GU’ må jeg da trække over og købe de småting jeg mangler i sminkepungen, når nu jeg skal til bryllup i næste weekend igen.

Det skal købes nu, så jeg kan nå at øve med det jo. Og selvom jeg har tabt min pudder på gulvet, har jeg valgt at redde resterne og kun købe en læbestift og en primer til mine øjenlåg. Nu er det nemlig så lunt udenfor, at jeg slet ikke behøves at svede, for at min øjenskygge klumper sig sammen i tre fede striber henover mit øjenlåg.

Således opmuntret listede jeg i Magasin, fandt en dame med tid og gæt så hvad? Yup, hele lortet var udsolgt. Alt. Todo. Alles.

Sur og grumpy måtte jeg trække jernhesten hjem, og kunne konkludere, at det der med at gå forbi bagere, slikbutikker, 7/11’ere osv er meeeeget svært, når det er lidt synd for mig. Endnu en grund til at få den Sunde og Raske ud og trylle med kæde hurtigst muligt.

Men nu er jeg hjemme, og selvom Danmark allerede er bagud, så bliver det en dejlig aften.

For i dag har jeg været kærester med ham dér i… (tælle) 22 måneder. Et år og ti måneder. Fucking lang tid! OG vi har for en gangs skyld husket det – PÅ DAGEN.

Derfor har han inviteret mig i biffen i aften. Så skal vi sidde og kysse og holde lidt i hånd i mørket. Det er da fantastisk.

Og mor har tilbudt at smutte forbi Magasin i Odense og tjekke om Mac-lageret dér er lige så udueligt som det i Odense. Det håber jeg ikke.

Hvorom alting er – jeg har fået endnu et herligt, herligt bud på min fremtid.

I dag er det Pilles tur til at gøre sig klog på mig og min fremtid – hvem ved? Måske har hun fat i det helt rigtige…

I løbet af de næste ti år kommer der til at ske revolutionerende ting i Trixs liv. Ting vi ikke havde set komme, og dog. Det havde vi jo nok alligevel.

Der sker nemlig det at Trix får slået dørene op for sin nye beautyblog, hvor hun med sin blændende evne til at gøre andre og sig selv fin og sin skarpe pen, lægger verden ned, da hun igennem dettte får en idé, som ingen andre har fået endnu. Hvad det er kan jeg jo ikke afsløre, for så er det jo min idé og ikke hendes. Det smarte er at det kræver et tool over dem alle, og da Trix har valgt denne rette mand ved sin side, laver DSRF dette værktøj, det kan forskønne enhver mand/kvinde på ingen tid.

Rigdommen kommer væltende og som den iværksætter vi alle ser i Trix, får lov at blomstre, åbner hun sin egen avis/magasin, hvor de skarpeste penne i landet bliver ansat. Pudsigt nok kendte vi de fleste, som bloggere for ti år siden. (Tak Trix, for at du redder vores halvarbejdsløse rumper)(Nej,nej, jeg er ikke en skarp pen, men der skal jo naturligvis være en moderedaktør eller lign)

Den afgørende faktor i Trixs private side af livet er at hun naturligvis er blevet gift med DSRF, og de har, i takt med at rigdommen er vokset, skiftet boligen i NV ud med en stor villa med eget motionsrum og havudsigt, men uden hjemmekontor. Sammen hygger de sig, og inviterer ofte en masse gæster til diverse sammenkomster. Samtidig har de en luxus bungalov på deres egen ø i sydhavet. Det er dog ikke det fynske sydhav vi taler om her.

Det leder os videre til ting, der ikke ændre sig;
Trods succes og travlhed er de to turtelduer stadig meget sociale mennesker, og sammenkomsterne hos dem involverer stadig en masse grin, hygge, våde aftner, og mest af alt godt selskab.
Heldigvis har Trixen stadig en blog, som er utroligt tankefuld, sjov og skarp, som hun, på underfundig vis, har masser af tid til at passe.

Trix elsker stadig nye ting og rejser (og skumbananer), men det vækker heldigvis ikke økonomiske problemer mere.

Følg, like og del: