Nye tider i Thisted
Krafthelvede Ivan, jeg fik jobbet! Det var godt, at der blev krydset og krymlet lemmer ude i blogland – jeg er sikker på, i gjorde hele forskellen.
Ikke nok med, at jeg fik det. Jeg starter også på 8 timer mere om ugen, end stillingsopslaget lovede. Og da jeg gik til cykelsmeden med en flad cykel klokken fire, fik jeg besked på at komme tilbage klokken fem!
Og da chefen spurgte, hvornår jeg kunne starte og jeg overivrigt svarede ‘i morgen’, sagde han bare ‘Skidegodt’.
Så jeg går i seng nu, klokken 22. For jeg skal op klokken fire for at cykle på arbejde. Mig. På arbejde.
Bare det at skrive det, giver sådan en varm knude i maven, der breder sig udi hele kroppen. Ligesom suppe i januar måned. En knude af glædelse, som hverken klokken fire, vintermørke, cykeltur op ad bakke eller en støvsuger kan ødelægge.
Jeg skal tjene penge, lave noget hver dag og jeg glæder mig.
Hold kæft, hvor jeg glæder mig.
Endnu en gang har jeg bevist min tese om, at blot jeg kommer til personlig samtale, kan jeg tiltuske mig hvadsomhelst. (Job, lejlighed, billetter…)
Alt er godt – send flere penge.
fasterfis
7. november 2011 @ 23:06
Hurra for det ny startede A-menneske! Du er sej!Og for jobbet, og for at ikke være for stolt til at tage ufaglært arbejde, selv om man er godt udrustet med uddannelse!
Uden Relevans
7. november 2011 @ 23:47
frigging awesom1 Tillykke!
amarOrama
8. november 2011 @ 00:26
Du er sej Trix.
Cecilie
8. november 2011 @ 10:00
YES MAND! Hurra!!! Tillykke…
Sandra
8. november 2011 @ 11:53
Sejt!Tillykke med job – og flere penge;)
Den lille sorte bog
8. november 2011 @ 13:39
Tillykke sgu!
Maria
8. november 2011 @ 14:10
Ja tak, det er fint og tillykke, Trix. Men nu glemmer du ikke kærlighedshistorien, vel? Vi er nogen, der sidder og tænker på, hvad fanden du laver i Thisted med et røvhul! Vi må ha' svar!
Trix
8. november 2011 @ 15:05
Aww, I er sgu så sø'e.Maria: Touché.
Cecilie
8. november 2011 @ 18:14
Juhuuu, tillykke! 😀
Lise Jørgensen
9. november 2011 @ 13:11
Fedt mand! Sejt, det er godt at høre lidt positivitet idag. I min verden sker der sku så meget negativt! Men tillykke, hvor er jeg glad på dine vegne 🙂