Først og fremmest, undskyld, hvis din kommentar forsvinder for tiden. Et eller andet spam-monster har fundet mig, og det er oftest nemmest bare at slette de 300 daglige spamkommentarer på én gang, end at gå kommentarerne igennem efter de rigtige. Så det er mere held end forstand, når jeg opdager dem. Det beklager jeg naturligvis. Mildt.

Men jeg besøgte lige morfar i går. Ja, og mormor. Cyklede forbi på Cil’s ubehjælpelige lyserøde rædsel af en pigecykel, der slår mere og mere med baghjulet for hver gang jeg er hjemme og låner den. Købte en dagmar-tærte, smed den i kurven og satte kursen mod de gamle for ligesom at tjekke op på humøret, efter morfar demonstrerede sin evne til ikke at høre efter.

Og han har sgu ondt den gamle. Ja, det kommer vel ikke bag på nogen, når han har fået en hel ny hofte sat ind i kroppen.

Og det lyder måske ondskabsfuldt, men jeg kan ikke lade være med at drille ham. Først og fremmest fordi han har haft kræft i tarmen, fået fjernet noget af tarmen, fået en stomi, været indlagt igen, fordi lægen havde glemt en svamp i ham, som fuckede tarmene op, fået fjernet mere tarm, fået en ny stomi, fået strålebehandling, fået fjernet det ene og det andet, været ved at stille træskoene en seks-otte gange efterhånden. Hans mave ligner et skakbræt af ar. Og manden er tæt på 80.

Og det ligger ligesom i kortene nu, at han vil overleve os alle. Hvis de seneste 10 års sygdom og ulykker ikke har taget livet af ham, så er der intet der gør. Især fordi, manden er idiot, når det kommer til at indse egen alder og evne. Før han gik turen med Mulle og faldt og brækkede hoften, stod han på en stige hele formiddagen for at pille taget af deres ‘sommer gazepo’. Og ikke en sjæl i nabolaget, der bekymrede kom forbi og spurgte, om en anden dog ikke kunne gøre det for ham, kunne lokke ham ned fra den stige. Han lytter ikke.

For i gamle dage, kunne han jo alt. Han lavede vores gaver selv. Han fiskede. Han havde 16 børnebørn på ryggen til rideranke på skift i løbet af de sidste nogleogtredive år.

Da jeg drillede han, stak han mig en fuck-finger og kommenterede bredden på min røv. Det er universal-sprog for, at han har det godt. Der er først noget galt, når morfar ikke er næsvis. Ja, mormor fik vist også fingeren. Så grinte vi allesammen og spiste lidt kage.

Der er to muligheder: Enten lever han evigt, eller også dør han af at lave et eller andet, som gør ham skideglad at prøve på. Og fred være med det. Han har sgu fortjent at komme til skade og nægte at høre efter, frem for at sidde stille i en stol og sygne hen til der kun er skygger af min morfar og historier fra gamle dage tilbage.

NB! Så bred er min røv altså heller ikke!

Følg, like og del:
error20