5 Comments

  1. Katrine
    11. februar 2016 @ 19:13

    Årh, det er så vigtigt det her! Godt brølt!

    Reply

  2. Line
    11. februar 2016 @ 22:36

    Du skriver pissegodt. Og vigtigt. Send ind som klumme til en avis!

    Reply

  3. Anja
    12. februar 2016 @ 00:23

    Jeg har aldrig læst andet af dig, men jeg synes det her er skrevet så flot at jeg blev nødt til at smide en varm kommentar! ??
    Jeg kan ikke forholde mig til situationen, men jeg mener du har håndteret den helt rigtigt ?

    Reply

  4. Anne
    12. februar 2016 @ 23:17

    1. Gang: Butik med vintage tøj. Jeg shopper brudekjole 7 måneder efter barnefødsel. Selvsagt lidt bred om bringen, men ikke noget jeg overhovedet tænkte over som “tykt”. Ekspedienten spørger “skal der være plads til to i denne dér?” da jeg endelig prøver en kjole. Jeg tror hun er lummer, men hun spørger faktisk om jeg er gravid. Jeg køber ikke kjolen.
    2. gang: jeg vil købe næsespray på apoteket. Apoteker gør mig opmærksom på, at jeg nok hellere må købe en saltvandsspray. Jamen, jeg vil gerne have rigtige drugs i stedet for dukkkert-feel siger jeg. Nejnej siger apoteker, det må du ikke bruge i din tilstand. Jeg er helt forvirret; hvilken tilstand? Apoteker (nu med bekymret mine) smasher hviskende tilbage, at når man er gravid må man ikke bruge næsespray. Jeg er ikke i nærheden af at være gravid. Og heller ikke særlig tyk.
    3. gang: kantinedame på mit job jubler ud over kl. 12 ryk-ind: iiiiii, du skal have en BABY? Nej, stadig ikke.
    4. gang: lektorkollega efter lang snak om presserende problemstilling “hvor er det dejligt i skal have én mere”. Underliv er stadig goldt som en ørken, så nej.

    Undskyld at det blev lidt langt, men de 4 graviditeter har virkelig sat sit spor. Jeg har egentlig ikke haft et selvbillede som tyk, men det har de tilfælde faktisk rykket ved. I de to sidste tilfælde gav jeg de kjoler jeg havde på, da kommentarerne faldt, væk med det samme. De hang lidt som skamstøtter i garderoben..

    Reply

  5. Julie
    16. februar 2016 @ 16:48

    Word! Graviditeter er virkelig kun noget, man bør tale om på den gravides initiativ.

    Første gang, jeg blev gjort gravid af en fremmed, var jeg ung, smuk, slank og 20 år gammel. Jeg blev passet op på gaden i en fremmed provinsby af en lokal tosse, som gav sig til at ævle om en hel masse. Mest om sig selv. Og en bog, han angivelig var ved at skrive. Om “politik, livet og smukke unge kvinder. Og du – er du også gravid?” “NEJ!”, svarede jeg prompte og smækfornærmet. “Nå, så er du nok bare, som de fleste danskere, lidt småfed,” svarede han. Jeg gik videre.

    Næste gang var jeg omkring de 30 år, havde født mine to første børn og fået nyt studiejob – hvor en ny kollega ved vores første møde spurgte, om jeg var gravid igen. Jeg sagde iskoldt “nej” og betragtede hende tavst, imens hun sprællede og forsøgte at redde situationen i land. Jeg gjorde ikke det fjerneste for at hjælpe hende med dét projekt. Jeg håber, hun lærte noget af det. For eksempel at undlade at nævne andres graviditeter, før de selv har nævnt dem.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)