Lige ved og næsten
Det er så tæt på nu. Liige rundt om hjørnet. Man har nærmest lyst til at stikke tungen ud efter det, som man har lyst til at stikke tungen ud på en frossen jernstang.
Vi er næsten på plads i lejligheden.
For eksempel sidder jeg lige nu og blogger fra min SOFA! (At jeg deler den med en stige, er jo ikke vigtigt. Eller at jeg sidder i mørke).
Vi har SPIST ved vores spisebord, lavet mad på grill på altan og salat i køkken, der er på plads nu. Bøgerne er på bogreoler og de sidste småting mangler blot for at vi har os et rigtigt hjem.
(Vi og os – hør mig lige! Der må ørles!)
Nu er problemet så bare, at netop de sidste småting, altid er de der lorteting, som man aldrig rigtig ved, hvor man skal gøre af. Og så er de billeder og lamper, som man trods gode intentioner altid er et sted mellem 12 minutter og 4 år om at hænge op.
Og sengen har ikke nogen ben. Men vi sover i det mindste i en seng, i stedet for de to skummadrasser, der er så tynde, at jeg sover direkte på røven.
I morgen. Ja, i morgen skal det være. Lamper og de sidste kasser. Billeder kan vi altid skændes om senere. Men lamper, dem kan vi ikke undvære. Det bliver så godt.
Åh, og gæt hvem, der måtte tage bussen ind på mit arbejde og hente nøgle i dag, da han låste sig ude?
Jeg kan give et hint, det er den samme fyr der tog til grønthandleren, men glemte at han havde en seddel i lommen og så bare freestylede den. Kun med frugt. Og slet ingen grøntsager. (Hvis man ikke lige har humor til at grine af sig selv, kan man altid grine lidt af nogen andre. Parforholdsregel #1)
Kommer den der helligdag ikke snart? Jeg har det som om, jeg kunne sove i 100 år.
