Kugler og guf
Tænker kun på is.
Gammeldags vaffel. Med flødeis. Og guf. Rigtig guf. Nej, København, der skal ikke flødeskum på min isvaffel. Der skal guf på.
Tanken har ligget perifert i min hjerne siden jeg drømte, at jeg boede i et hus af guf i sidste uge. Og vågnede med en brændende trang til en kugleis næste morgen.
Det blev værre, da Stine og jeg talte om den gang jeg arbejde i et ishus, hvor chefen sidst på sæsonen gav mig lov til at tage sådan en femliters dunk med chokolade is, karamel og chokostykker med hjem. Som vi spiste på tre dage. Med ske. Direkte fra bøtten.
Lørdag formiddag med tømmermænd købte jeg en 4,5 kroners skub-op is i Lidl. Det var ikke det samme. Slet, slet ikke.
I dag fortæller Ida på job mig om et bestemt sted på Strandvejen, der er kendt for deres kæmpe isvafler.
Tror aldrig, vi er nået så langt hen op året, før jeg har fået min første is før.
Hver eneste gang en kilde tager telefonen og forklarer mig noget om kriminalitet og AIDS tænker jeg kun ‘jeg burde sidde og spise en is lige nu’.
Den slags søndage er uendelige.
Det knapt så unikke snefnug
30. april 2013 @ 12:35
Du må ikke hade mig, men jeg er faktisk ikke så meget til is. Da jeg var lille købte jeg altid slik, eks. poletter, for pengene, for det holdt jo længere tid. Jeg kan dog godt acceptere is. Bare ikke i pandekager. Ligesom millionbøffen heller ikke må røre kartoffelmosen.
Apropos telefonsælgere, så var der en fra Sex & Samfund, der i går ringede til mig og midt i selve samtalen SELV satte samtalen på hold til noget dejlig pausemusik. Jeg tillod mig at lægge på.
Josefine
30. april 2013 @ 20:28
Lydolph på Strandvejen. Store gode is til små rare penge. Og der kan man altså sagtens få guf på, mmmm guf (er ret så meget københavner og har altid spist guf frem for flødeskum). Det smarte ved Lydolph er at man sagtens kan cykle derud og så fortjener man ligesom den der store lækre vaffelis, mmmmm, is, mmmmm.
Linda
30. april 2013 @ 22:11
Når jeg får gammeldags, beder jeg om en ekstra stor vaffel og får guf i bunden.
Ud over, at det er det bedste i verden, forhindrer det også isen i at dryppe.
Jeg er et geni. I al beskedenhed.
trixyworld
1. maj 2013 @ 22:21
Linda. Jeg er virkelig ked af at breake det for dig. Men det er vi mange der gør. Og har gjort. Altid. På Fyn spørger is-pigerne selv, om man også vil have guf i bunden. Sorry.
Linda
2. maj 2013 @ 21:11
Åh. Lastmover-Linda.
Suk.
Nå, fuck det. Så længe der er guf og is, er jeg glad:)
trixyworld
2. maj 2013 @ 23:03
Så længe, det er et godt move, Linda!