Kronik-agtig ophidselse endnu engang
I GET at unge mennesker skal være klogere end de tidligere generationer.
Jeg er helt med på, at det delvist var min egen dovenskab, som gjorde at jeg både dumpede og brillierede i gymnasiet, alt efter om jeg interesserede mig for faget og hvor lige til fagets indhold var. Old: gode historier, udenadslære= 11, Mat B: abstrakt viden, formler, udenadslære: 05. sådan var det bare. Jeg forstod aldrig det fag. Selvom jeg mod slutningen af gymnasiet faktisk lærte at holde af min lærer, så kunne han ikke undervise mig. Han var for klog, og jeg var ikke klog nok til at vi kunne mødes på et sted, hvor hans viden gik videre til mig.
Det var lidt det samme i engelsk. For DAMN, hvor kan jeg snakke engelsk. Og jeg kan også godt analysere en tekst. Men da jeg valgte at skrive SSO (en stor opgave på den gamle reform) i engelsk, fik jeg pludselig stillet spørgsmål, som jeg slet og ret ikke forstod. Og selvom min lærer forklarede mig det et par gange, forstod jeg ikke stort mere, da jeg afleverede opgaven, end da jeg gik i gang.
Og sagen er dén, at jeg ikke kunne gå hjem og få hjælp af mine forældre. De er nemlig ufaglærte. Far er lagermand og mor er dagplejer. Og vi kan jo snildt blive enige om, at de har gjort et djævelsk godt stykke arbejde med mig og min bror. Hell, det lykkes dem endda at sende begge deres børn i gymnasiet som de første i familien.
Men herfra kunne de ikke hjælpe os. Jeg troede, at venstreorienteret betød, at man stemte på venstre indtil jeg blev 16-17 år. Ikke fordi mine forældre ikke kunne have forklaret mig forskellen, men fordi det ikke var sådan noget vi snakkede om over aftensmaden. Og fordi det ikke interesserer mine forældre det store, blev jeg bare ikke præsenteret for den slags i min opvækst. Og fordi de ikke har en uddannelse med vidensbaserede relationer, blev min opvækst ikke præget af deres fag.
Eller, det blev den jo. Men fordi det ikke var akademiske fag de arbejdede indenfor, fik jeg det nemlig lidt svært i gym.
Tre måneder inde i første semester snakkede jeg med en studievejleder om, om jeg overhovedet passede ind. Om jeg var god nok. Han snakkede med mine lærere som alle bekræftede, at jeg kunne fint begå mig på gymnasiet. Og så blev det ligesom ved dét. Selvom jeg fakede mig igennem store dele og konstant følte, at der var en usynlig skal mellem mig og den reelle viden, som jeg aldrig fik banket hul på.
I går læste jeg, at den nye gymnasiereform gør forskellen på børn af uuddannede og veluddannede forældre så stor, at der er 2,7 karakterers forskel på deres resultater.
I get at nogen har det nemmere end andre. Men jeg ville virkelig ønske, at vi havde et uddannelsessystem, hvor vi ikke sætter folk af på halvvejen, fordi deres forældre ikke er kloge nok.
Var det ikke meningen, at de skulle have midlerne til at gøre det BEDRE end den foregående årgang, og ikke bare ’marginalt bedre end dine egne forældre’?
22. juni 2012 @ 11:26
Sødeste Trixy! Jeg er så fuld af så mange ting hver gang jeg vælter her forbi din lille verden. Du rammer hovedet på sømmet igen igen. De tanker og følelser du deler omkring din opvækst med en far der havde hang til de alkoholiske varer (her er det en mor, som jeg var alene med), din følelse af utilstrækkelighed og af at være anderledes, bare aldrig helt passe ind, kampen mod de forhadte kilo (som jeg er ved at have vundet YAY), kærligheden, eller bare de fantastiske fortællinger fra dit liv i Thisted (hvor jeg selv boede en vinter for længe siden), JEG ER SÅ MEGET FAN!
23. juni 2012 @ 08:27
Det er måske ikke engang det, du skal hidse dig op over, men snarere at der også er ret mange af de “priviligerede” unge, der – undskyld udtrykket – pikker deres muligheder væk, fordi de simpelthen er for forkælede og bliver båret på hænder og fødder.
Siger ham, der underviste på gymnasium i rige-Lyngby med masser af unger fra whisky-bæltet…
23. juni 2012 @ 11:11
Ville gerne skrive et laaaangt indlæg baseret på min ret så relevante uddannelse om hvorfor sociale skel i udannelser er næsten umulige at udrydde. Men det er lørdag. Så du får den korte version. Social baggrund er så stærk at du kan aflæse det direkte i karaktererne om dine bedsteforældre var uddannede. Diverse reformer kan til nøds skubbe til forskellenes størrelse. Gymnasiereformen er – i mine øjne – alt for akademisk og langhåret. Men at finde den gyldne løsning er så svær så svær fordi – surprise – det er rigtige mennesker den løsning påvirker. Og at finde lige præcis DET der virker ville nok tage nogle tusind år. Dog ved vi (videnskaben) at: karakterer er røv og nøgler – de virker ikke efter hensigten, motivation er altafgørende for læring, forskellige børn lærer forskelligt.
God lørdag 🙂
23. juni 2012 @ 22:18
Nyder virkelig at læse dine indlæg, som virkelig rammer en nerve i mig.
Sidder dog altid med en lille følelse af “Fuck, jeg tør næsten ikke kommentere”, da jeg selv har spenderet to af mine år på efterskole nær Thisted for en del år siden og har siden bedrevet at have dum kæreste i 6 måneder i Thisted som jeg (naturligvis) ofte besøgte. Dette er vel snart to år siden. Er bange for at blive luret ud, selvom jeg jo ingen billeder har af mig selv.
Men nu gør jeg det alligevel. Igen. Kommenterer, altså. Fantastisk blog, som jeg håber på nyt fra, hver gang jeg åbner mit internet. Tak 🙂
25. juni 2012 @ 06:44
Åh. Søde mennesker. Jeg elsker kommentarer, som virkelig har noget på hjerte, som har en holdning til indholdet – og som er blevet berørt af det jeg har sagt. I er fantastiske.
5. juli 2012 @ 15:21
Min søde far er fagudlært, men min mutter tror jeg faktisk slet ikke har nogen uddannelse. Hun har gået hjemme aaaaaltid og været verdens bedste mor, der havde dejlig mad lavet fra bunden klar når man kom hjem <3
Da jeg var til eksamen i dansk i 9. klasse, sagde min censor da jeg skulle have karakteren (som var 11), at man "godt kan høre du kommer fra et akademikerhjem!", hvilket vi har grint meget af siden, fordi det er løgn. Jeg klarede den så mindre godt på gymnasiet, fordi det intet sagde mig, men alligevel er jeg lige blevet færdig med en cand.it på uni-buni her i forrige uge. Så på trods af trange kår, har jeg klaret den 😀
5. juli 2012 @ 15:28
Hvad bilder sådan en censor sig også ind? Egentlig. Kan børn ikke få ros bare for at være dygtige? Nå nå, så længe du fik 11!
5. juli 2012 @ 15:30
Okay, det havde jeg slet ikke tænkt på 😀 Jeg syntes bare det var sjovt, men du har da egentlig ret. Bastard! Jeg var en skidekvik unge og det er mine forældre også, selvom de ikke har læst alt muligt fancy.