4 Comments

  1. Louise
    19. februar 2013 @ 12:35

    Jeg tuder altid, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Og jeg kan lide det – den del med at græde. Men hvad fanden gør man, når man selv er den uretfærdige? Når undskyldninger ikke længere er nok, og fortiden ikke kan gøres om og griber langt ind i nutiden og fremtiden? Jeg tuder – men det hjælper sjovt nok ikke den vej rundt.

    Reply

    • trixyworld
      22. februar 2013 @ 16:25

      Louise: Ja, det er jo den evige spiral. De klokker der ikke kan ringes om, kan godt give ekko i hovedet i mange år frem, hvis det var en selv, der slog på dem.

      Reply

  2. Skudamuda
    20. februar 2013 @ 09:22

    Dejligt med fripas til tudning (specielt for hende, der igen i dag har vrælet før klokken 9)

    Forleder spurgte jeg min (hankøns)ven, hvorfor mænd er så dumme. Han svarede: ‘Er det ikke bare dig, der er dum med mænd? Inde i dit hoved, altså?’

    Den kunne jeg så lige tænke lidt over …

    Reply

  3. Frøken Jensen
    7. marts 2013 @ 06:53

    Word!
    Tak for opsangen – det havde jeg brug for.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)