Jeg ved ikke, om jeg bare gik ud fra, at vi da kunne ses, når vi blev gamle?

Åh jeg vil have ferie. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at få mit liv igen.

Liv igen. Det lyder hårdt. Men de sidste tre måneder har været helt fucked. Ikke sådan personligt. Ikke følelsesmæssigt. Ikke parforholdsmæssigt eller arbejdsmæssigt. Men arbejdstidsmæssigt. Har lavet radio. Vil virkelig gerne lave radio. Kan faktisk rigtig godt lide at lave radio. Der er kun ét problem ved radio på mit praktiksted:

Det er enten 05-13 eller 13-20. Og de vagter har jeg haft 3-4 af om ugen med skiftende tider. Ikke noget kontinuerligt. Ikke sådan, at jeg véd, at jeg skal møde tidligt mandag og onsdag, men så til gengæld sent torsdag eller sådan noget. Nej, bare en vagtplan. Som jeg maksimalt har kunnet overskue to uger frem. Som hele tiden så anderledes ud og som enten gør, at jeg går kold på sofaen ved halv otte-tiden eller at jeg ikke er hjemme før halv ni.

Så jeg savner faktisk lidt ham jeg bor sammen med. For sådan en selskabspapegøje som jeg, kan jo ikke finde ude af at skrue ned for ting. Til trods for så skiftende vagter, at vi æder durum oftere, end jeg har lyst til at indrømme, skal der stadig besøges venner i Odense, haves veninder på besøg fra Odense, og flere veninder på besøg, og lidt familie. Jeg skal stadig i byen med nogle damer om lørdagen og spise hos kollega om mandagen og selvfølgelig til Roskilde festival, og der skal trænes tre gange om ugen med Stine (Det SKAL der altså nu).

Har det lidt som om, vi ikke har givet hinanden andet end en high five i døren de sidste tre måneder. Det passer naturligvis ikke. Men hold nu magle, hvor jeg glæder mig til bøf og bearnaise på fredag. Og til at sove længe SAMMEN med ham på lørdag. Måske han endda tager med ud og ser galop på søndag. Med mig.

For vi skal huske hinanden. Jeg skal huske ham. Det er så nemt at sige ja, ja, ja hele tiden, når der er så meget, jeg gerne vil, vil, vil. Men jeg vil jo også gerne ham. Og det er ikke nok at komme hjem, efter han er faldet i søvn, eller stå op og køre, mens han stadig sover. Eller savlende at sove i hver sin ende af sofaen til en film, ingen af os i virkeligheden gider se. Jeg vil være sammen. Det er planen for sommerferien. Bare sammen.

(At der også er træning, ferie i Odense, besøg hos P, navnefest hos Alfred, Skanderborg og enkelte afløservagter og måske en tur til Samsø, lader vi lige være med at kommentere på et øjeblik).

Har i hvert fald lært om mig selv nu, at lidt svingende vagter er lidt godt. Meget svingende vagter er måske godt for noget – men ikke parforholdet. Som om vi ikke er udfordret nok allerede med en selvstændig?

Jeg går på seks ugers ferie i morgen.

Følg, like og del:
20

Previous

Tre – to – én

Next

Det er varmt udenfor – En inderlårsblues og guide

2 Comments

  1. Velkommen i mediebranchen. Det bliver kun værre
    Kh hende der først pendlede Odense – Århus i 5 år, derefter 4 år med mødetid enten kl 4 om morgenen eller vagter der sluttede kl 23 og så et par år med arbejde i døgndrift. Og det har kostet dyrt!
    Så godt at du er opmærksom på det nu. Det er svært når musikken spiller, men prisen kan altså også blive for høj

  2. Nå ja og det år jeg pendlede til Kbh. Time flies når man morer sig … -;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Enjoy this blog? Please spread the word :)