Jeg er så sur, at jeg kunne skrive en kronik!

Faktisk burde det slet ikke være et problem i år. Som det har været alle de andre år i mit bevidste og overtræksramte liv. For i år nøjedes jeg med at ønske min mor tillykke på mors dag. Og det var med fuldt overlæg.

For hvor jeg altid har haft nemt nok ved at finde på en gave til min mor på mors dag (undertøj, blomster, tur i biffen etc), så har det altid været komplet umuligt for mig at finde på noget til fars dag.

De få gange det er lykkes mig, har jeg nemlig stået med håret i postkassen dagen efter, fordi min far har fødselsdag den 6. juni. I know. Det er som at have fødselsdag første juledag – jeg KAN bare ikke gøre noget ud af begge dele. Åbenbart.

Så i år har jeg droppet mors dag for at få lov til også at droppe fars dag. Måske ikke verdens mest næstekærlige handling, men den virker for mig.

For skulle jeg tvinges ud i årets udbud af ‘Gaver til Fars Dag’, havde jeg muligvis slået nogen ihjel.

Hver eneste tilbudsavis, hvert eneste dagblad, hver eneste opleveseshjemmeside, ja selv fucking Interflora forsøger at overbevise mig om, at den bedste fars dagsgave er sprut. Det værende sig et øl-kit, en vinoplevelse, bøffer og rødvin, ølsmagning, noget der er lagret, gæret, destilleret og hældt på flaske.

Helt ærligt Interflora? I er en blomsterbutik. Og en ØL er ikke en oplevelse, gaver.dk. Og jeg beviser IKKE, at jeg har husket min far ved at kopiere en side i jeres tilbudsavis, SuperBest.

Undskyld mig, men er den eneste måde, jeg kan fortælle min far, at jeg elsker ham på ved at drikke ham fuld?

Hvis jeg ikke var typen med en tørlagt alkoholiker i min familie, ville jeg muligvis ikke hidse mig sådan op over, at alkohol skal promoveres som en måde at vise kærlighed på.

Men når nu sundhedsstyrelsen med alle deres fine beregninger og parametre sjusser sig frem til at 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholmisbrug, så er det nok ikke kun mig, der ville ønske, at vi ikke anerkendte alkohol som en åbenlys gave i familiære relationer.

Når nu det tog mig og min familie 20 år at mande os op til at sætte den grænse, der fik ham til at stoppe sit misbrug, kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi kunne have taget os sammen til det noget før, hvis vi som samfund så mere skævt til alkohol som gaver og til hverdag?

Jeg lyder megahellig nu. Jeg ved det godt. Jeg var stiv fredag og lørdag. Og jeg elsker at få en god flaske rødvin.

Men det må bare gøre hverdagen sværere for nogle familier, der stadig kæmper de kampe, som vi gjorde indtil januar. At far eller mor drikker. Men hvis vi vil være søde ved far eller mor, så skal vi give dem ‘en god flaske vin’.

Hvad er en god flaske vin? Og hvorfor er den så vigtig?

I min optik kan en flaske vin KUN være god, hvis den ikke er vigtig for modtageren. Og hvis den alligevel ikke er vigtig for modtageren, kunne vi så ikke finde noget andet at plastre vores kærlighedserklæringer ind i?

Følg, like og del: