Skip to content

5 Comments

  1. C. Stubbe
    23. august 2013 @ 12:47

    TAK!! Jeg hader det virkelig også!! Og får virkelig altid tanker om ham den gamle mand med ølmaven er ude på at tage min pung, eller tage mig på røven! Så jeg står rank med ryggen og tasken klistret ind foran min mave, for jeg skal ikke nyde noget!

    Reply

  2. Helene
    23. august 2013 @ 13:03

    Jeg forstår. Så meget. Jeg kan ikke have det! Bare min sidemands skulder rører mig , kan jeg få det skidt og jeg forstår ikke hvorfor de ikke selv kan se de er helt vildt grænseoverskridende. Jeg bryder mig heller ikke om når folk står for tæt på, når de skal tale med mig – heller ikke selv om det er folk jeg kender. Jeg har engang bedt min chef om at blive på den anden side af min skrivebord, når kan skulle tale til mig fordi jeg slet ikke kunne have at han stod så tæt på mig (og slet ikke når han stop op mens jeg sad ned).

    Jeg er klar over at jeg nok har mere brug for mit personlige rum end så mange andre, men jeg synes faktisk at kropskontakt med fremmede i de tilfælde det kan undgås er helt vidlt uhøfligt og egoistisk og jeg forstår slet ikke at folk kan holde det ud.

    Så hvis du er “blød” tør jeg slet ikke tænkte på hvad jeg kan kvalificeres som…

    Reply

  3. På nye eventyr
    23. august 2013 @ 14:46

    Øldunk i ryggen er så nederen. Eller balle mod hofte. Eller ånde i nakken. Jeg græmmes og kaster lidt op i munden

    Reply

  4. Kamilla
    26. august 2013 @ 03:57

    Hep hep… kan du sende dette som læserbrev? Eller, endnu bedre, poste på eb’s Nationen?
    Kærlighed fra afstand på dig! ♥

    Reply

  5. Gitte
    30. august 2013 @ 19:33

    Åh jeg har det lige som dig. Al det der berøring har aldrig været mig, jeg hader det simpelthen 🙁

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)