Iiih, der er noget utrolig tilfredsstillende over, at skrive lister, finde tasker og vaske trusser, for at kunne pakee kufferten til ferie. Og ikke bare ferie hos de gamle, eller på en campingplads, men på et helt nyt sted, hvor man aldrig har været før.

Istanbul. I ti dage. Med min veninde Lise. Vi skal opleve en by så blandet, at vi hvide kartoffeldanskere slet ikke kan være med. Og til mit gigantiske held, har Lise en svigerinde som vi skal bo hos. I Istanbul. Én som kan vise os rundt, give os de gode fifs, og lære os, hvad der er værd at se i byen. FUCK jeg glæder mig. (Skal bare huske at købe nogle pakker aftereight, som er det Emel ønsker sig allermest, at vi skal tage med.)

Den lyserøde ræædsel af en kuffert, jeg absolut ville have da jeg var 16, står nu åben på sengen med små bunker af toiletsager, tøj og tasker.. Jeg har lister, æsker, piller, to-do lister, to-buy lister og mit elskede Canonkamera der står øverst og troner ud over det hele.

Nu håber jeg bare på, at ingen vil gøre nar af mit katastrofale pasbillede, når vi skal afsted. Ligner en forbryder i en sådan grad, at jeg forventer at blive trukket til side, til en alvorlig samtale. Ville ønske at nogen have fortalt mig, at én ting er at man ikke må smile med tænderne på pasbilledet, en anden er at man ikke behøves at ligne en strandvasker..??

Følg, like og del:
20