Hvis det var dig…
som sad på 3. balkon i DRs koncertsal her til aften, række 2, sæde 4 og 5 med dit barn.
Og du lige tænkte, at din 4-5-årige søn garanteret sagtens kunne sidde stille og holde kæft igennem en ouverture, et par opera-numre, 3 arier og Vivaldis 4 årstider opført af DRs underholdningsorkester…
Og du tænkte, at det nok ikke gjorde noget, at han snakkede, bladrede i bøger, hoppede rundt, kravlede halvt op på den Sunde og Raske Fyrs skød, brummede, knurrede og generelt trampede rundt…
Og du tænker, at det gjorde en stor forskel for de omkringsiddende, at du konstant tyssede på ham eller hviske-svarede ham, rakte ham farvekridt, hjalp ham med at vælge og slutteligt byttede plads med ham, så han kunne larme i en ny retning…
Så kan du efterlade din uforbeholdne undskyldning i kommentarfeltet herunder.
Kæmpe-egoist.
21. juni 2012 @ 21:13
Hahaha… Og nej, det var ikke mig 😉
Men hold da helt ferie, et sjovt indlæg 😀
(Kan dog forestille mig, at det var knapt så sjovt, da det stod på…)
21. juni 2012 @ 21:44
Fuck, hvor jeg hader den type forældre. De der, der tror at hele verden er centreret om lige præcis deres afkom og at de har fucking ret til at være alle steder.
Helt ærligt. Klassisk koncert.
Tag dog ungen med ind og se “Kom Bamse, nu balletter vi” i stedet. Det får han sikkert også mere ud af.
21. juni 2012 @ 22:22
Ej..Det gør man bare ikke… Det gør man simpelthen ikke. Hold kæft hvor var jeg blevet sur!
5. juli 2012 @ 09:55
Hov, jeg tror de mennesker var med mig på kanalrundfart den anden dag!
5. juli 2012 @ 15:27
Lyder bare dejligt.
4. april 2013 @ 15:49
Lyder fanme som familieafsnittet i et DSB-tog. Hvilket kan være anstrengende nok, selvom man har eget avl med. Selvom det ofte er forældrene, der er mest tåkrummende. Hvilket det jo egentlig også er her. Det er næppe lille Knud Oscar Fidelius, der har krævet at komme med til klassisk koncert, men forælderen, der har tænkt “det kan vi sgu da sagtens”. Hm ja. Tydeligvis. Men vi er altså et par stykker med børn, der tænker på andre mennesker (og vores barn) og derfor ikke slæber dem med til “voksenting”. Og – altså – andre folks børn bliver ikke nødvendigvis mindre irriterende, fordi man selv er blevet mor:-) Nu er jeg så også alene på skansen 12 dage ad gangen, og den weekend hver 14. dage, hvor barnet er hos sin far, gider jeg NOK ikke at blive prakket fremmede menneskers børn (og deres ståhej) på.