Hvad nytåret lærte mig:
– Jeg er nået den alder, hvor folk kommer med værtindegaver. Det er sgu da awesome!
– Dog vil der gå en rum tid, før jeg kan overskue den værtindegave, der bestod af to flasker rødvin.
– Det er liiiige sent nok at gå på jagt efter en luftmadras til overnattende gæster PÅ dagen.
– Min evne til at gennemskue, hvor meget folk drikker, forsvinder, når jeg skal regne det ud for mere end fire personer. Der er vin, sprut og sodavand til hele første kvartal gemt i lejligheden nu.
– Cecilies kæreste kan synge meget indlevende med på overraskende meget af N’Sync-kataloget.
– Når det ringer på døren klokken otte om morgenen, og Stine gerne vil ind igen efter sin bytur, er der absolut INGEN grund til at forsøge at SPRINGE op for at LØBE ud at åbne.
– I hvert fald ikke, hvis du skvatter i en jakke på gulvet og vælter fuldstændig ukontrolleret ned over et sengebord, men ribbenene først. Av.
– Når ingen vågner af dit stunt, er der ikke nogen grund til at gøre et stort nummer ud af det.
– Dagen derpå er det bedst at spise sallos-bolcher eller drikke solbær-saftevand. Det smager bedst, når du kaster op. Du skal ikke spise piller, chips, yoghurt, havregryn eller noget som helst med mælk, før du er sikker på, det bliver nede.
– Vi skulle have ringet til udlejeren om den forpulede pisopvaskemaskine for længst. Kan i dag se frem til at vaske hele nytårsfestens efterladenskaber op i hånden.
– Man kan sagtens ligge fire i vores sofa, når den er slået ud.
– Jeg skal aldrig mere blande vin, øl, vin, vodka, champagne, rom, contreau og kahlua.
Godt nytår fra mig og mit blå mærke forestillende voldemort:
A + K = ♥
2. januar 2014 @ 16:17
Hahaha, få det tatoveret! En ægte Voldemort-tatoo <3
Der er faktisk også lidt dementor over den, hvis du spørger mig.
– Anne
Stine
7. januar 2014 @ 19:26
Anders var SÅ vild! Er så glad for, jeg har nået at opleve det i mit liv. Og han var jo faktisk en pænt god danser!