Hørt ved kassen i føtex
‘Bip’ sagde maskinen for hver ting, vi havde lagt på båndet. Det var ikke uanede mængder, men meget vigtige sager.
Der var hakket oksekød, ost, bacon, tomater, salat, agurk, burgerdressing, sennep og en pose burgerboller.
Da maskinen sagde sit sidste ‘bip’, og den søde, unge dame bag kassen nævnte sin pris, udbrød den Sunde og Raske på vanvittigt nasalt og syngende fynsk:
‘JA! Så er der sgu li’e te en gaaang boller i karry!’
Jeg grinte, til jeg fik sidestik. Den stakkels pige ved kassen kunne ikke regne ud, om vi var fra den lukkede.
Senere opfandt jeg burger-krasseren. For os, der er mætte allerede efter én burger, men fandme ikke vil give op endnu. Den består af en overbolle smurt med mayo og ketter, toppet med et stykke bacon. It was gooood.
Efter morgenmaden i dag slap migrænen endelig sit tag i mig. Naturligvis ikke uden først at fucke med min nattesøvn. Men da jeg endelig var på toppen igen, kunne jeg se frem til en dejlig dag af papkasser, nedpakning, sortering, meningsudveksling om hvad der er dummest at gemme af mine bongotrommer eller hans damp-maskine osv.
Vi har skilt 6 ud af 7 skabe ad nu, og pakket et ton skrald i sække og kasser. Ikke sorteret det ordentligt, som man skal. Det er ikke fordi, vi ikke vil. Vi gider bare ikke. Så nu venter vi bare på, at mørket skal falde rigtigt på og byens fulderikker skal forskanse sig på diverse barer og diskoteker, så lister vi over i Faktas container med rub og stub. Ja, med mindre du vil overtage mine sølvfarvede glimmersko, bongotrommer eller min mosters aflagte lampe uden pære?
22. april 2012 @ 01:00
husk nu seeee miiin røøøøv, ik?
22. april 2012 @ 11:24
Sølvfarvede glimmersko? Lyder da ikke helt værst…
Bruger du tilfældigvis str. 42 😉
23. april 2012 @ 08:22
Anne Lotte. Desværre nej. Der var tale om en størrelse 38 og den klemte…