Hende der tuder til youtube

Er det kun mig, der kan gå all tudefjæs over de der feel good billedserier, man nogen gange falder over?

Eller få så meget sug i maven, når Beyonce synger for fred, at jeg tager mig selv i at google, hvordan man kommer ud i verden for at hjælpe?(Er der forresten nogen, der ved det?)

Okay, jeg er syg. Det kan vi godt slå fast. Ergo også lidt mere følelsesmæssigt mushy end normalt. Heldigvis ikke så syg, at jeg ikke kan fnyse overlegent og forarget, når der triller en lille tåre ned af min kind. Og i øvrigt være glad for, at jeg er alene hjemme.

Mine følelser ligger altid liiige under overfladen. Du skal ikke engang kradse for at få dem frem, du skal bare ae. Folk der kender mig, kan aflæse om jeg ikke kan lide en person, eller måske kan lide en person rigtig meget, men forsøger at holde igen, mens jeg selv tror, jeg sidder med et neutralt ansigtsudtryk. Der er ikke så meget at gøre. I spill it all out, om jeg vil det eller ej.

Derfor undgår jeg som regel også billeder og videoer som kan tænkes at fremkalde en følelsesmæssig reaktion, når jeg er ude blandt andre mennesker. Når men én gang har snøftetudet bag skærmen på jobbet til stor forskrækkelse for de omkringsiddende, som kun bliver endnu mere forvirrede, når det viser sig at være på grund af en youtubevideo, må man gerne holde lidt igen.

Med mindre man er syg. Tror også lige, jeg skal lytte lidt til Martin.

Følg, like og del: