Gratis gys
Dengang jeg forsøgte at læse Stephen Kings’ Det Onde, begyndte mareridtene at komme små firs sider inde i den meeeeget tykke bog.
Drømme, hvor jeg så mig selv gå ned af gaden fra de steder, hvor iagttagere ville stå. Drømme hvor lyset ligesom var for blødt og for falskt til, at det kunne være virkelighed. Drømme hvor mine venner forsvandt. Hvor noget kaldte nede fra kloakkerne.
Jeg fik aldrig læst den færdig. Det er dét Stephen King kan. Slå mig halvt fordærvet med mit eget sind. Og jeg har faktisk siden holdt mig fra genren.
Men nu har jeg læst Sissel-Jo Gazans bog Svalens Graf. Uden at dø.
Den er ikke så uhyggelig, at jeg får mareridt. Til gengæld handler den om noget. Om vacciner. Den leder ikke bare efter noget uhyggeligt at binde en historie op på, og det gør mig glad. At jeg inderst inde bærer rundt på en biologi-nørd, der kæmper for at komme ud, hjælper også på det.
Sissel-Jo Gazans fortælling er interessant, og hvor storsælgere som Dan Brown ofte giver for hurtigt op, og ender med at tegne tomme skaller af mennesker, som vi kan hænge vores hat på, sætter jeg virkelig pris på, at jeg føler, jeg kender menneskerne i Svalens Graf. Og mens Hr Brown hvirvler mig rundt i italienske storbyer, kan jeg faktisk godt lide, at jeg kan forestille mig mange af de steder, som Svalens Graf sker i. De er nemlig lige hér i mit elskede København.
Jeg vil ikke sige for meget om bogen, for jeg kan ikke komme med meninger og eksempler uden en spoiler alert, og det er jo åndssvagt, når jeg har fået lov til at forære en bog væk! Sidste blad er vendt, og nu er det din tur.
Du kan nemlig vinde bogen hér på bloggen. Jeg trækker lod fredag klokken 12 (frokost, ikke klokken rødvin).
Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvad du synes er allermest uhyggeligt i en kommentar og hvorfor. Er det tordenvejr, baby’er eller en hel middag med svigermekanikken?
27. august 2013 @ 10:36
At se en Lassiefilm – actionfilm, krigsfilm…rør mig ikke. Men den der hund…
27. august 2013 @ 11:44
Majsmarker er det mest uhyggelige! Thanks Children of the corn!
27. august 2013 @ 12:05
Små babyer, der rækker hænderne hen mod en… Det er f…. scary!
27. august 2013 @ 13:18
At gå i et villakvarter eller på landet om aftenen, når det er mørkt! Jeg ser (masse)mordere og voldtægtsforbrydere overalt!
Jeg tør heller ikke se X-Files alene – selvom jeg elsker X-Files! 😀
27. august 2013 @ 15:47
Jeg synes det er vildt uhyggeligt at skulle ud på badeværelset om natten.. Et resultat af Stephen Kings “It”, og jeg har ikke engang set hele filmen..
27. august 2013 @ 16:39
Gyserfilm! Uden tvivl.
Holder mig langt væk fra den genre.
Jeg har intet problem med thrillere, men gysere (selv de sløje af slagsen), dem kan jeg ikke med.
Til gengæld elsker jeg bøger, og særligt krimier! Både de “let-fordøjelige” og de dybere, de mere barske, dem der bliver hængende hos en, selv et stykke tid efter sidste side er læst.
Var stor fan af “Dinosaurens fjer” og glæder mig meget til “Svalens graf” 🙂
27. august 2013 @ 16:44
At gå alene om natten… jeg kan ikke klare det! Jeg ser farlige mænd (og kvinder) over det hele!
27. august 2013 @ 17:22
Arh det er vist min egen fantasi – jeg lever mig også helt vildt ind i både bøger og film, og jeg kan både tude, gyse og grine af en bog, jo jo jeg er helt med i handlingen derinde i hovedet…. Det Onde var også en af mine første uhyggelige bøger som teenager.
Derudover kan min mor-hjerne også gå i selvsving over alle de forfærdelige ting der kan ske mine børn.
Klem fra Lene
27. august 2013 @ 18:44
Noget der kan freake mig helt ud, er at gå i skoven om natten i bulder mørke. Det er så scary med lyde-puslen- grene som rører mig. GYS og bævren. Eller kirkegården i mørke for den sags skyld.
27. august 2013 @ 18:46
Min dansklærer når jeg kommer for sent, av av av. Dét kunne jeg godt skrive en gyser om
27. august 2013 @ 18:48
Det mest uhyggelige da jeg var barn var Emil fra lønneberg. Nu er det mest mår jeg tænker på hvordan nogle (børn/kvinder) bliver behandlet rundt omkring i verden, ja selv her i dk, hvis jeg lige retter blikket væk fra min egen lille verden. Det skræmmer mig langt mere end film og bøger.
27. august 2013 @ 19:37
Det mest uhyggelige jeg kender må også være min egen psyke eller fantasi. Det er aldrig konkrete oplevelser, for der sørger adrenalin og instinkt som regel for at tage over. Men tanker. Fuuuck
27. august 2013 @ 20:19
mine egne tanker når sindet ikke er positivt….
27. august 2013 @ 21:55
En rasende ex og den endnu mere rasende ex-svigermekanik, der går utroligt meget op i at være sure over noget, der IKKE er sket!
28. august 2013 @ 11:44
Frygten for ikke at være nok
28. august 2013 @ 12:14
Læste en gang ‘Sidste Time’ af Dennis Jürgensen, efter jeg havde læsset et kuld unger i seng som jeg babysittede.. Så der sad jeg mutters alene i et kæmpe hus, mens Dennis bare tævede min fantasi ved at lade den ene person efter den anden forsvinde.. Dét var uhyggeligt!
Til gengæld kom jeg til at tænke på, hvad der gør mig bange – og at det jo faktisk (i min verden) er noget andet end hvad man finder uhyggeligt. Jeg er fx piv-bange for det der opkald der fortæller at der er sket mine kære noget – men det er jo ikke uhyggeligt.. Bare ren frygt, panik, være-bange..
Lidt irrelevant, men var lige nødt til at få de tanker med, før de rodfæstede sig andetsteds 🙂
28. august 2013 @ 20:03
Er simpelthen hunderæd for ham fyren fra Saw i rullestollen med masken. Ad!!
29. august 2013 @ 19:15
At skulle overvinde det ukendte, dét synes jeg er pisse skræmmende!
29. august 2013 @ 19:16
Eller..forklaring..at skulle overvinde frygten for det ukendte. Det var det jeg mente.
30. august 2013 @ 10:27
Jeg så det onde i fjerneren da jeg var lidt for ung til at se den slags (….det er jeg nok stadig,egentlig,selv om jeg er tusind år ældre nu). Flere år efter da jeg ventede på en bus hjem fra mit første ungdoms-job en mørk vintereftermiddag derude på landet hvor gadelygter ikke er noget,man,bruger,kom jeg til at kigge på en rist ved mine fødder. Bare en rist som så mange andre,men lige der i mørket kom jeg til at tænke på klovnen i det onde,som jeg næsten syntes jeg kunne se nede i risten. Jeg er stadig bange for mørke. Her to børn efter kan jeg afsløre ar jeg er endnu mere bange for kombinationen intens søvndeprivation og mørke. Det gør uhyggelige ting ved mit sind på flere planer.