Glimt b

Engang i 8. eller 9. klasse – deromkring og cirka.

Blev jeg guiltet ud i at melde mig som klassens elevrådsrepræsentant. Eller, jeg sagde nej – alle andre sagde ja, og til sidst, syntes selv læreren – der bare gerne ville videre med dagens undervisning- også, at ‘det kunne jeg da godt lige gøre for min klasse’. Verdammt. Det starter tidligt, det der pres som andre mennesker tvinger en til at leve op til, selvom man ikke gider.

Men jeg blev altså elevrådsrepræsentant. Sammen med lorteSøren.

Da vi mødtes i elevrådet første gange, skete det samme igen og jeg endte som sekretær. Jeg ved den dag i dag stadig ikke, hvad en sekretær skal gøre og i løbet af ganske kort tid var formanden, som tydeligvis satsede på at lave en Johanne Schmidt Nielsen, meget utilfreds med mig.

Hun kaldte til møde. Med en lærer. Jeg undskyldte, men blev ikke stort klogere på, hvad en sekretær skulle foretage sig.

En dag blev det min tur til at tage kage med. Jeg lavede en banankage med chokolade sammen med mig mor. Det er nemlig min yndlingskage, og lille Trix glædede sig usigeligt til at spise kage.

Men denne dag lå mødet i en idrætstime. Og jeg kunne ikke blive fritaget fra den første halvdel, bare fordi jeg skulle til møde i den anden halvdel af den nytteløse håndboldtræning, som lærerne tvang os igennem det år.

Og da tiden nærmere sig, viste det sig at både lorteSøren og psyko K (som var suppleant)  var fritaget fra idræt den dag.

Så min gymna-lærer besluttede kvikt at sende de to unge herrer til mødet og beholde mig svedende i min brors aflagte brøndby-shorts timen ud. Hun var faktisk ret irriteret over mig, fordi jeg troede, jeg sådan kunne gå midt i det hele.

Needless to say, åd drengene al min kage, og jeg fik ikke lov til at smage et eneste stykke. Jeg blev smidt ud af elevrådet fordi jeg ‘udeblev uden at melde fra’ og formanden var rasende.

Det var jeg også. Men jeg fik aldrig skældt nogen ud.

Derfor er jeg faktisk stadig lidt rasende nu.

Røvhulsidioter. Nej betyder NEJ. Kagen var MIN og jeg gider kraftedemig ikke være sekretær i noget, ingen nogensinde har taget seriøst. Bum.

Godt at få det ud.

Følg, like og del: