Glimt a
Engang da jeg sad spritstiv på en barstol på en virkelig nederen bar i Odense, med en veninde som flere år ude i fremtiden skulle stjæle min yndlingsbluse og forsvinde ud af mit liv, fordi jeg ikke gad hjælpe hende med at flytte, indså jeg pludselig, at jeg skulle brække mig.
Jamen, jeg vidste ikke, hvad stroh-rom gik ud på? Jeg vidste bare, at hvis jeg tog alle tre shots, så fik jeg dem gratis.
At dømme efter stregerne på min arm, var det ikke nødvendigt med flere shots. Regnskabet var allerede faretruende omfattende.
Men jeg havde jo hjertesorger for pokker. Så skulle der drikkes igennem. Meget igennem.
Men altså. Jeg skulle kaste op. Alt kørte i slow motion. Folks ansigter og stemmer faldt og steg i klarhed, størrelse, volumen. Det var som om hele verden pressede imod mine øjenæbler og jeg tror faktisk ikke, at jeg var i stand til at tale.
Men for ingen skulle opdage, hvad der var fat, tænkte jeg, at jeg lige ville hoppe ned fra stolen.
Du ved, det der kække hop, hvor man ikke rigtigt hopper, men man skubber sig alligevel op og væk fra stolen og rammer gulvet i en ‘frisk’ landing. Kender du den ikke, så hold øje med lave piger på en barstol, næste gang du er i byen.
Men spritstiv var jeg. Og i stedet for at hoppe ned af stolen, satte jeg for hårdt fra med fødderne og sparkede den høje barstol væk under mig, for at lande direkte i en maveplasker på det fedtede, ildelugtende gulv.
Da jeg skulle ned ad trappen til toilettet faldt jeg hele vejen.
19. juli 2012 @ 12:00
Av av av… Og haha!
Jeg er glad for, du ikke kun deler oplevelsen med dem, der var på baren den dag. Tak for et godt grin på en grå torsdag! 🙂
-Lotte
19. juli 2012 @ 13:22
Haha, åh nej. Synes altid, man ender med at ligge lidt for meget i sprit, når hjertet gør ondt. Dejligt at blive delagtiggjort i en historie, der bringer nogle sjove billeder frem på nethinden.
19. juli 2012 @ 22:40
Æv, lyder ikke sjovt. Håber du nåede på toilettet i tide…!
20. juli 2012 @ 08:50
Nåede toilettet. Må egentlig hellere skrive fortsættelsen en dag.